I mere end to årtier har genopretning af vådområder været vellykket anvendt i Danmark som et redskab til at beskytte vandløb mod forhøjede udledninger af næringsstoffer fra landbruget, men vi ved kun lidt om, hvordan flora og fauna reagerer på restaurering.
Det fremgår af en større videnskabelig undersøgelse, som Marta Baumane fra AU er hovedforfatter på.
Hovedformålet med denne undersøgelse var derfor at
- undersøge plantesamfundets karakteristika i 10 vådområder i Odense Kratholm-oplandet, restaureret mellem 2001 og 2011 ved at genslynge vandløbet og afbryde dræn,
- og udforske om restaureringens virkninger på plantesamfundets egenskaber ændrer sig med restaureringens alder.
Helt konkret antog vi, at plantesamfundets sammensætning, artsrigdom og mangfoldighed ville blive bedre med restaureringens alder og til sidst nærme sig tilstanden af naturlig vådområdevegetation. Vi fandt ud af, at de fremherskende plantesamfund kunne karakteriseres som fugtige græsarealer, fugtige brakmarker og forbedrede græsarealer, hvorimod tilstedeværelsen af naturlige vådområders plantesamfund var lavere i både de nyligt restaurerede samt i de ældre restaurerede vådområder. Derudover syntes artsrigdom og mangfoldighed ikke at blive bedre med restaureringens alder.
Vi foreslår, at den fortsatte høje næringstilførsel til de restaurerede arealer i kombination med begrænset spredning af vandplantearter kan hæmme genopretningen af naturlige plantesamfund, og at lokaliteterne derfor kan forblive botanisk fattige i mange årtier.
Højdepunkter
- Vi undersøgte plantesamfund i vådområder 7-17 år efter deres restaurering.
- Plantesamfundene nærmede sig ikke dem, der kendetegner naturlige vådområder.
- Manglende spredning af arter fra kildepopulationer kan begrænse restaureringens succes.
- Kontinuert højt næringsindhold kan udgøre en anden stor begrænsning for genopretning af naturlige plantesamfund.
Skræmmende læsning, jeg håber den information kommer op til debat.
Genopretning af åløb er fortrinsvis sket for at få en bedre iltning og strømning i åen. Der har hele tiden været et glimrende dyre- og planteliv på engene, Om vinteren er der mange trækfugle nordfra og om sommeren mange ynglefugle. Desuden er der hjemmehørende, fastboende dyr hele året. Om vinteren visner vegetationen ned, det er ret typisk for den tempererede klimazone, i modsætning til det subtropiske klima, der har grøn vegetation hele året.
Det er altid godt at blive klogere. Undersøgelsen kunne udvide arbejdet med genslyngningen til osse at omfatte en vis grad af genplantning, hvis aktuelle planter i det hele taget overlevede udretningen i det hele taget.
Interessant, ikke mindst når såkaldt “ekspertgruppe” har oplyst Lea Wermelin således:”Omkring 20 % af Danmarks samlede areal er lavbundsjorde, som for en stor dels vedkommende er
drænede og mere eller mindre intensivt opdyrkede. Ophør af disse indgreb udgør et særdeles effektivt virkemiddel i forsøget på at stoppe tabet af biodiversitet. ” Så ligefremt særdeles effektivt er det jo ikke.