Danskere mod landbrugsstøtte

bg-front2

De gyldne dage med millioner af støttekroner fra det gavmilde EU lakker mod enden. Skatteyderne vil ikke længere betale festen for de stadig færre jordejere.

Seks ud af hver 10 danskere, der har en mening om EU-landbrugsstøtten, går ind for mindre støtte til de danske landmænd. Det fremgår af en meningsmåling, som Altinget.dk har fået gennemført af A&B Analyse.

Det store flertal sløres dog af en høj procentandel af “ved ikke”-stemmer i undersøgelsen.

966 vælgere er blevet stillet følgende spørgsmål: “EU vil skære i landbrugsstøtten, hvilket betyder, at danske landmænd fremover vil få udbetalt mindre i landbrugsstøtte, end de gør i dag. Er det en god ide?”

Svarene fordelte sig med 22,4 pct. “ved ikke”, mens 30,5 pct. sagde “nej” og 47,1 pct. svarede “ja”.

Udelader man de vankelmodige og ser på de vælgere, der har taget stilling, så viser resultatet, at 60,7 pct. ønsker nedskæringer i landbrugsstøtten, mens 39,3 pct. er imod.

Ifølge A&B Analyse er det især vælgere fra Socialdemokratiet og Enhedslisten, der går ind for nedskæringerne, men også pænt mange hos De Konservative og i Liberal Alliance er positive (60 pct.)

På nej-siden er det især vælgerne hos Venstre, der går ind for forsat milliardhjælp til jordejerne. Her er en lille overvægt af støttetilhængere, hvilket også gælder hos Dansk Folkeparti, det ellers normalt er imod alt fra EU’s side.

Landbrugsstøtten til hele EU udgør 373,2 mia. euro, hvoraf 277,9 mia. euro er afsat til den mere traditionelle landbrugsstøtte i form af markedsrelaterede udgifter og direkte støtte.

I forhold til 2007-2013 er det et fald på 11,3 procent for den direkte landbrugsstøtte og 17,5 procent for de markedsrelaterede udgifter.

Aftalen indeholder også at 30 procent af de årlige nationale lofter i den direkte støtte skal knyttes til grønne foranstaltninger.

Endelig er det op til medlemslandene selv at fastsætte loft for den direkte støtte til store bedrifter.

Medlemslandene får også mulighed for at stille op til 15 procent af deres årlige nationale lofter for årene 2014-2020 til rådighed for foranstaltninger inden for landdistriktsprogrammerne. Noget der særligt for Danmark kan blive aktuelt.

Der oprettes der en særlig reserve til kriser i landbrugssektoren på 2,8 mia. euro i perioden.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.