OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Luksusbyggerier og letsindig låntagning har været med til at forgælde landbruget, men hovedårsagen til den dybe krise er manglende indtjeningsevne på grund af overproduktion på verdensmarkedet.

Danske landmænd skylder 350 mia. kr. væk, og medmindre vi tager drastiske midler i brug, så står sektoren overfor en bølge af tvangsauktioner. Fra 2014 til 2015 blev overskuddet i landbruget næsten halveret. Samtidig bærer landbruget rundt på en stor gæld, der særlig blev opbygget i årene før finanskrisen. Gælden udgør i dag omkring 350 mia. kr., hvilket er ca. 25 gange landbrugets overskud.

Landbrugspakken, der lempede reguleringen for landbruget (og forringede miljøet), er langt fra tilstrækkelig til at rette op på den dårlige økonomiske situation. Lad en statslig naturfond overtage de forgældede virksomheder. Det skriver professor Finn Østrup i Jyllands-Posten 29. april 2016.

Hvis der ikke gribes ind, står vi over for en bølge af tvangsauktioner, der vil drive mange landbrugere (også mange yngre og effektive) bort fra erhvervet, mener Finn Østrup.

“Vi vil opleve en stagnation i investeringer, som vil sætte landbrugets udvikling i stå og medføre et tab f eksportindtægter”, skriver professoren.

Bølgen af tvangsauktioner vil medføre en koncentration med fremkomst af meget store bedrifter. Der vil blive en forværring af problemerne i landets såkaldte yderområder. Endelig vil landbrugets dårlige økonomi gå ud over miljøet, idet det politisk vil blive svært at gøre miljømæssige krav gældende, så længe landbrugets økonomiske situation er dårlig.

FinnØstrup
Professor Finn Østrup, CBS.

Finn Østrup mener, at staten må gribe ind for at redde det kuldsejlede erhverv. I første række bør der indføres nye procedurer til at håndtere nødlidende landbrug. Der kan henvises til anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionens rapport. Det bør afgøres hurtigt, hvilke brug som kan overleve med en mindre gæld. Hvis det skønnes, at en bedrift kan overleve med en mindre gæld, bør gælden sættes ned. Dette vil medføre tab hos långiverne, i første række banker og realkreditinstitutter. For at mindske konsekvenserne for den finansielle sektor bør det undersøges, hvordan tabene regnskabsteknisk kan udstrækkes over en årrække, og hvordan der eventuelt kan tilføres ny aktiekapital.

korn1
Dansk landbrug er havnet i en økonomiske krise af historiske dimensioner, så nu skal skatteyderne træde til og løse gældsproblemerne.

Det er imidlertid spørgsmålet, om tiden ikke er inde til endnu større dristighed, spørger Finn Østrup og fortsætter: “Staten kan i dag optage lange lån til tæt ved 0 i rente. En mulighed er, at staten tager et stort lån (f. eks. 100 mia. kr.) med meget lang eller uendelig løbetid og anbringer midlerne i en stor naturfond. Målet for Naturfonden skulle være at foretage opkøb af arealer med naturværdi og derved forbedre dansk natur. Samtidig understøttes priserne på landbrugsejendomme.

Naturfonden kunne også – svarende til den engelske organisation National Trust – overtage herregårde og andre historiske bygninger med mulighed for, at de tidligere ejere bliver boende. Bygningerne kunne åbnes for offentligheden, hvilket vil skabe større turisme. Som en tredje opgave kunne Naturfonden overtage faldefærdige boliger i landområder, sætte dem i stand og sørge for at de bliver videreudlejet. Endelig kunne Naturfonden få til opgave at foretage turistmæssige investeringer i landområder, f.eks. udvikling af hotelkapacitet og anlæggelse af cykelruter.”

 

Frie Bønder støtter forslaget:

henrik-kuske-schou
Agrarøkonom Henrik Kuske Schou, Frie Bønder.

Finn Østrups visionære forslag bakkes op i visse landbrugskredse. Landsforeningen Frie Bønder – Levende Land, udtaler i en mail til gylle.dk, at Østrups forslag er helt i tråd med foreningens visioner om fremtidens landbrug. “Det passer også som fod i hose til vores Dalby-plan, som går ud på at udstykke konkursramte og urentable storlandbrug og svinefabrikker i nye bæredygtige familielandbrug”, siger bestyrelsesmedlem i foreningen, agrarøkonom Henrik Kuske Schou, Tureby, der betragter årtiers strukturudvikling med større og færre brug som fejlslagen.

“Tiden må være inde til et radikalt skifte”, siger Schou, med henvisning til den dybe krise store dele af landbruget er havnet i. “Vi mener, at det moderne familielandbrug kunne udgøre rygraden i dansk landbrug fremover. Så vil vi få et landbrug med en mere dyreetisk, miljømæssig og økonomisk bæredygtig produktion. Vi vil få et landbrug, som kan fremskaffe de græssende dyr, der er nødvendige for at pleje naturen. Men ikke mindst får vi et landbrug, som bidrager positivt til lokalsamfundet. Og flere unge får en fair og lettere mulighed for at komme i gang med jordbrug. Jo flere aktive landmandsfamilier, jo mere liv kommer der i de tyndt befolkede egne af Danmark”.

Comments are closed.