Debat: Tænk dog i løsninger

 

Natur- og Landbrugskommissionens formand giver sit bud på, hvorfor det er lykkedes at skabe relativt bred opbakning bag Natur-og Landbrugskom-missionens anbefalinger. “Nemlig at vi har tænkt i synergi og optimering af flere hensyn samtidig”, lyder det i kommissionsformandens svar på Kjeld Hansens kronik i Politiken 28. juni.

Politiken | 04.07.2013 |

af Jørn Jespersen, formand for Natur- og Landbrugskommissionen

 

JJ

Jørn Jespersen har været meget i vælten som formand for Natur- og Landbrugskommissionen. Her deltager han i i et Realdania-debatmøde. I baggrunden lytter direktør Søren Gade fra Landbrug & Fødevarer opmærksomt. Foto: Realdania/Claus Bjørn Larsen.

Kjeld Hansen har tidligere indlagt sig stor hæder gennem sit arbejde med at kortlægge og beskrive de store landvindings-og afvandingsprojekter og deres ofte meget negative konsekvenser for den danske natur (f.eks. i bogen ‘Det tabte land’).

Derfor skulle man tro, at han ville hilse anbefalingerne fra Natur-og Landbrugskom-missionen ( NLK) med glæde. De indeholder bl. a. forslag, som vil øge naturindsatsen med op til 50 procent om året, oprette en national naturfond, fastsætte bindende mål for naturindsatsen helt frem til 2050, kortlægge og prioritere naturindsatsen efter de mest værdifulde områder og omlægge landbrugsstøtten, så den i højere grad tilgodeser naturhensyn.

Men nej – animositeten over for landbruget tager overhånd, og intet i NLK’s 44 anbefalinger finder nåde for Kjeld Hansens øjne (kronikken 28. juni).

Kjeld Hansen bygger hele sin kritik på den påstand, at NLK foregiver, at dansk landbrug kan løse verdens sultproblemer. Sandheden er imidlertid, at NLK påpeger, at verdens voksende befolkning og den voksende middelklasse vil føre til en stigende efterspørgsel på højværdifødevarer, som dansk landbrug har gode forudsætninger for at producere.

Altså en mulighed for dansk landbrug, som vi opfordrer til at udnytte.

Natur-og Landbrugskommissionen har netop af regeringen fået til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan der kan skabes udvikling og vækst i dansk landbrug, samtidig med at natur og miljø kan få et markant løft. Det er i den kontekst, at man skal vurdere kommissionens anbefalinger. Det er klart, at hvis man er imod udvikling og værdiforøgelse i landbruget, som Kjeld Hansen giver indtryk af at være, så bryder man sig heller ikke om kommissionens anbefalinger.

Kjeld Hansen undrer sig over, at NLK’s anbefalinger er blevet positivt modtaget (med gradsforskelle) hos både grønne organisationer og landbrugsorganisationer og også bredt politisk. Han udvikler derfor en besynderlig teori om, at kommissionen blot har givet alle interessenter alt, hvad de har bedt om. Så er alle blevet tilfredse. Men hvordan det skulle kunne lade sig gøre, når kommissionen både skal tilgodese vækst og udvikling i landbruget og hensynet til vækst og natur, og når der ifølge Kjeld Hansen selv er en uoverstigelig modsætning mellem landbrug og miljø, må stå hen i det uvisse. Og når kommissionen samtidig skal sikre, at det samlede sæt af anbefalinger ikke må have statsfinansielle konsekvenser, bliver Kjeld Hansens teori om, at alle blot har fået alt, nem at afvise.

JEG VIL GERNE give et bedre bud på, hvorfor det er lykkedes at skabe relativt bred opbakning bag Natur-og Landbrugskommissionens anbefalinger.

Nemlig at vi har tænkt i synergi og optimering af flere hensyn samtidig. Når man f. eks. udtager den mest sårbare jord til alternativ anvendelse som energiafgrøder eller til ny natur, gavner det både vandmiljø, natur og indtjening i landbruget, fordi kvælstofgødningen kan bruges optimalt på de jorder, som bedst kan tåle det. En emissionsbaseret regulering giver mulighed for at forbedre miljøet, samtidig med at produktionen øges. Ligesom produktion af en øget mængde biomasse, som gennem bioraffinering kan bruges til både føde, foder, nye materialer og energi, åbner nye muligheder for både indtjening og miljø.

Men Kjeld Hansen tænker ikke i fælles løsninger – han tænker i konflikt og konfrontation.

Uden at gå i detaljer eller indlede en talkrig med Kjeld Hansen er det faktisk lykkedes NLK med sine 44 anbefalinger og forslag til mere end 130 konkrete handlinger at vise en vej til værdiforøgelse i dansk landbrug, samtidig med natur og miljø kan få det markant bedre. Anbefalingerne, der er udarbejdet i fællesskab af 12 personligt udpegede eksperter, er undervejs drøftet indgående med en række interessenter, ressourcepersoner og andre eksperter, og endelig er effekterne af anbefalingerne vurderet af uafhængige forskningsmiljøer.

Kjeld Hansen bryder sig ikke om, at NLK har kunnet udarbejde sine anbefalinger i enighed som et balanceret bud på fremtidens udfordringer. Det virker som en selvstændig pointe for Kjeld Hansen, at når 12 eksperter i en kommission kan blive enige om et sæt samlede anbefalinger, er der noget galt.

Tror Kjeld Hansen virkelig, at 12 kommissionsmedlemmer, danske videninstitutioner, eksperter og interesseorganisationer alle sammen kan føres bag lyset af overfladiske, urealistiske betragtninger. Det er – undskyld mig – en smule naivt – og det i hvert fald urimeligt og respektløst.

Det er værd at påpege, at hvor Kjeld Hansens spidse pen flyder let, når han kritiserer andres bud på visioner og anbefalinger, er pennen tilsyneladende løbet tør, når det gælder egne forslag til løsninger af de store udfordringer for landbrug, natur, miljø og klima.

Det er mit håb, at der vil være en anderledes konstruktiv tilgang til disse udfordringer hos både landbrug og grønne organisationer, når der til efteråret skal forhandles om en bred politisk aftale om udmøntning af Natur-og Landbrugskommissionens anbefalinger.

Læs kronikken her:

http://www.politiken.dk/debat/kroniken/ECE2008507/ny-agrovaekst-vil-koste-en-bondegaard/

 

 

Andre populære indlæg:

Comments

comments

En kommentar til Debat: Tænk dog i løsninger

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.