Den dramatiske indledning til artiklen i verdens førende avis.

New York Times skriver 25. December 2019 en afslørende artikel om de alvorlige modsætninger i den europæiske landbrugsstøtte-model. Her er et uddrag:

Ved udgangen af 2019 annoncerede Europa-Kommissionens nye præsident, Ursula von der Leyen, en ”grøn aftale”, der skulle gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent i 2050.

Ursula von der Leyen, EP

”Dette er Europas vi sender-en-mand-til-månen-øjeblik,” sagde von der Leyen.

For at nå op til Månen skal Europa dog gøre op med landbruget – og i årtier har magtfulde interesser, der drager fordel af EU-støtte programmet, kæmpet for at bevare status quo.

Oppositionen samler sig allerede mod den ambitiøse plan. Polen, der er stærkt afhængig af kul til energi, har fravalgt fristen for at blive klimaneutral.

Europæiske embedsmænd har i årevis påstået, at “grønnere” landbrugsstøtte ville hjælpe med at reducere emissioner, bevare naturarealer og redde dyreliv – og man har set stort på interne revisorer, der fandt denne indsats for vag og for beskeden. Efter år med videnskabelig forskning har interne dokumenter vist, at disse reformer er mislykkedes.

Phil Hogan, EP

Phil Hogan, der indtil for nylig var den europæiske landbrugskommissær, har udtalt, at mange lande har betragtet ”grøn landbrugsstøtte” som svaret på alle vores bønner.

”Vi ved nu, at det ikke har fungeret,” sagde Mr. Hogan.

Spørgsmålet er nu, om de europæiske beslutningstagere er parate til at konfrontere modsætningerne i landbrugsstøtteprogrammet – eller om de vil søge at skjule dem for offentligheden.

Læs hele den opsigtsvækkende artikel i New York Times.

Forureningen fra landene omkring Østersøen er skyld i stadig større iltfrie zoner. Illustration fra artiklen.
Visited 1 times, 1 visit(s) today

Kommentarer

  1. Steen Ole Rasmussen

    Hovedbudskabet fra artiklen er, at EU ikke officielt vil vedkende sig det faktum, at man med landbrugsstøtten, den største i hele verden, finansierer skabelsen af de miljøproblemer, som man hævder at ville løse.

    De 65 milliarder US$, 40 % af hele EU’s budget, går til landbrugsstøtte. Artiklen omtaler et møde i 2017, hvor to kort, et over fordelingen af landbrugsstøtten i Norditalien og et andet over forureningen fra landbruget i samme område, viste nøje overensstemmelse mellem omfanget af støtte fra EU og forurening fra regionen.

    Nytimes har tjekket efter med udgangspunkt i tal fra unionen over de samme sammenhænge i andre regioner inden for unionen, og vist at sammenhængen også gælder i nord, i Polen, som nu modtager massive støttemidler. En stor del af forklaringen på iltsvind i Østersøen, hvor man nu begrænser fiskeriet på grund af forsvindende grundlag for fiskeri, kan således henføres direkte til EU’s støtteordninger.

    I DK kan man ikke engang finde ud af at benytte sig af den meget beskedne omlægning af støttemidler fra det konventionelle til grøn omstilling, som der er lagt op til fra EU’s side. Således bruger man kun 7 % på grøn omstilling, selv om EU tillader 14% af støttemidlerne til grøn omstilling.

    Det er beskæmmende, at de europæiske/danske medier ikke kan finde ud af at fokusere på de her ekstremt kritisable sammenhænge. Det vidner om, at vi ikke har nogen fri presse, at statsmidlerne, demokratistøtten, går til medier og deres propaganda. Newyork Times har midlerne til at gå sammenhængene efter, og det har mange af vore egne medier også. Men vore egne medier gør det ikke, og det kan kun forklares med, at de ikke vil, af politiske og økonomiske grunde.

  2. Jeg har fået udleveret alle udbetalinger af landbrugsstøtte siden 2008. I 2018 ser det ud til, at alle får tilskud til “landbrug, der er til gavn for klima og miljø”.
    Lissom hvis alle fik guldmedalje ved olympiaden.

Skriv en kommentar