Den danske Rødliste er malet grøn

En opdateret udgave Den danske Rødliste 2019 blev præsenteret den 15. januar, hvilket fik miljømini­steren til at udtale: “Der er behov for handling på naturens vegne, så vi kan give en mangfoldig natur vi­dere til de næste generationer.”

Det får mig til at stille spørgsmålet: Er det rimeligt at anvende den danske Rødliste som et relevant handlings­grundlag? Miljøministeriets departement oplyser ofte, at den danske Rødliste ikke har nogen juridisk gyldighed. Ikke desto mindre har ministeriet betalt Århus Universitet, AU, for at opdatere listen. Desværre har naturen behov for mere hjælp end det fremgår af rødlisten, for den nye danske Rødliste er malet mere grøn, end den burde være.

Det skriver biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, 29. januar 2020.

Rødlister over dyre-, plante- og svampearter bliver udarbejdet for at signalere, hvor truede arterne er. Der er mange Rødlister dækkende forskellige lande og delområder, og der er også en global Rødliste udar­bejdet af IUCN. Den viser, hvorledes status for bestandene af de enkelte arter udvikler sig på verdensplan.

Bestanden af Edderfugl er ved at kollapse

I september 2019 stod der i en artikel fra AU, at bestanden af edderfugle er hastigt faldende i Østersøen og i Vadehavet, og at kun få % af de unger, der bliver klækket i Østersøen overlever det første år. Kort sagt, be­standen af edderfugle er efter min vurdering visse steder ved at kollapse. På den baggrund undrer det mig, at edderfuglen på den danske Rødliste ikke benævnes som truet. Hvad havde været mere naturligt her end at anvende denne nye viden ved udarbejdelsen af Rødlisten, når et muligt kollaps af en bestand fremgår af en spritny publikation fra AU?

I de indre danske farvande overvintrer trækfuglene fløjlsand og havlit. De globale bestande af disse arter er betegnet som værende truede på den af FNs Verdensmål benyttede Rødliste fra IUCN. På den danske rødliste er de to arter kun blevet karakteriseret som værende “næsten truede“. Der er efter min opfattelse uansvarligt at hævde, at de to arter er næsten truede, når de på den globale liste er opført som globalt truede arter. Men AUs karakteristik af de to ar­ter ligger helt på linje med de indstillinger, der er afgivet til Vildtforvaltningsrådet af AU. I dem hævder AU, at jagt på bestandene af fløjlsand og havlit er bæredygtige. Det legitimerer, at de to arter kan skydes af danske jægere som nogle af de eneste i EU fra motorbåde.

Verdensmålene bør tages alvorligt

Hvis der skal være en fremgang for arter, der er erklæret sårbare i den truede kategori på IUCNs globale rødliste, så må ministeren tage det globale ansvar for verdensmålene alvorligt og forholde sig kritisk til anvendelsen af den danske Rødliste, som hendes ministerie har betalt for at få udarbejdet. Ministeren bør leve op til FNs Verdensmål og beskytte de globalt truede arter. Det haster, for arterne burde allerede nu have være beskyttede af hendes forgængere på taburetten.

Danmark nåede ikke de biodiversitetsmål, som regeringen havde sat for 2010 og nåede heller ikke de mål, som efterfølgende blev sat for 2020. Derfor melder spørgsmålet sig, om der ikke er et behov for at skifte rådgiver­ne ud på området med et kyndigt biodiversitetsråd i stedet for et Vildtforvaltningsråd, der har et så solidt flertal af land- og skovbrugere samt jægere, at det fik lov til at overleve Anders Fogh Rasmussens kampagne mod råd og nævn. Det skal være et uafhængigt råd, som ikke behøver at anvende en grønmalet dansk Rødliste for at kom­me med råd til ministeren.