Landmand Søren Kvist skriver ganske tankevækkende om fødevareminister Dan Jørgensens hykleri i kronikken hos Politiken 15. februar 2015. Her er et uddrag:

DanMed Gris
Dan Jørgensen er glad for landbrugsdyr, men kerer sig ikke om, hvad de fyldes med som foder.

“Vi skal alle have chancen for at give vores besyv med, og det er vigtigt – det er ved at være på tide at vende denne triste udvikling. Noget bør der gøres, det er jeg enig med ministeren i. Men at der bruges statslige kræfter og bunker af midler i Fødevareministeriet på at ændre danskernes madvaner og kultur – sikre sig, at vi højner kvaliteten, spiser sundere og ikke spiser de forkerte ting og sager – det er himmelråbende hyklerisk!

Hvordan kan ministeriet og Dan sidde der og med den ene løftede finger bede os om at tage måltidet seriøst og bruge noget mere tid på at tilberede og spise flæsket, alt imens de med den anden hånd tillader, at selvsamme flæsk er blevet til under kummerlige forhold?

SørenKvist
Søren Kvist (tv.) dyrker også vin på Brandbygegård, som han driver sammen med Lone Vitus.

Ved hjælp af foder, der ud over et målbart indhold af giftrester er tilsat tungmetaller og toppet af med antibiotika! Det omtalte kød burde slet ikke danne ramme om noget som helst måltid – det burde håndteres og deporteres af Kommunekemi. Hvordan kan Dan & Co. overhovedet tillade sig at tale om den gode madkultur, når de tillader, at de fødevarer, der ligger i kølediskene, er af så ringe beskaffenhed? For mig at se ligner al den snak om det ordentlige måltid, og om, hvordan det er op til den danske befolkning at finde tilbage til kulturen, hvor måltidet er i hovedsædet, et stort skalkeskjul for at slippe for at tage det reelle ansvar på sig i ministeriet.

Måske er det bare mig, der har misforstået, hvad det ministeriets formål er; måske er mit syn på hele statsapparatet bare helt galt på den. Men kan som borger i dette land nemt foranlediges til at tro, at staten er der for befolkningen. At Fødevareministeriet er der for mig. Faktisk tror jeg, at der hersker en enorm tiltro og tillid til det ministerium, der sammen med Sundhedsstyrelsen holder os sunde og raske.”

Læs hele kronikken her.

Visited 7 times, 1 visit(s) today

Comments are closed.