Kommentar af Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter, 1. september 2015.
“Uforståelig vanetænkning fra Landbrug & Fødevarer”, kalder svineformanden sine betragtninger, der slutter med en konstatering af, at “vi kan ikke forsvare at opretholde en underskudsgivende produktion blot for at brænde det af”. Der er også tale om en besk kommentar til statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) løfte til svineindustrien om miljøtilladelse til yderligere en million svin.
Millioner af euro blev i foråret brændt af på en oplagringsordning, som ikke har bragt os et skridt nærmere en økonomisk bæredygtig svineproduktion i Danmark. Vi har fyldt EU-lagrene med dyrt svinekød, som nu skal sendes ud på et i forvejen overforsynet marked. Det kan aldrig blive til vores fordel.
Hvis man i stedet havde taget tyren ved hornene allerede i foråret og brugt pengene på at fjerne svineproduktion i EU, så havde vi stået i en helt anden situation i dag. Så havde der været færre kilo kød på markedet og højere priser. Det er derfor helt uforståeligt, at formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, på Landbrugsavisen.dk i går blankt afviser ideen om en slags ophugningsstøtte og i stedet blot kræver flere penge til endnu mere oplagring.
Blot én procents nedgang i produktionen giver, ifølge Landbrug & Fødevarers egen markedsanalytiker, fem procent højere priser. Én procents nedgang i produktionen er da ingenting, og investeringen bør være overskuelig. En stor del af de penge man bruger på landbrugsstøtte i EU i dag kunne ligeså godt omdirigeres og målrettes støtte til at fjerne produktion, så vi fik prisen op på det, vi laver. I stedet bruger EU bunker af penge på opbygning af mere landbrugsproduktion i Østeuropa, og når landbrugsministrene om en lille uges tid mødes til ekstraordinært rådsmøde om den generelle markedssituation for landbrugsvarer, vil man igen snakke støtte til oplagring af mælk og kød. Det er ikke det, vi har brug for.
Canadierne så lyset i 2007-2008, hvor man for at hæve priserne på svinekød gav direkte støtte til reduktion af svineproduktion. Den canadiske regering skød 50 millioner canadiske dollar i programmet med den målsætning at tage 150.000 søer ud af produktionen svarende til 10 procent af sobestanden. Da programperioden udløb, var 124.000 søer taget ud af produktionen. Producenter der valgte at gøre brug af ordningen fik en præmie på 225 canadiske dollar (svarende til 1100 danske kroner) pr. avlsso, der blev slagtet. Samtidig måtte de forpligte sig til, at staldene skulle forblive tomme i tre år.
Jeg gad vide, hvor mange søer vi kunne have taget ud af produktion i Europa for det beløb, som i stedet blev givet til privat oplagring i foråret? Det havde været en langt mere fremsynet løsning. Om det er danske, hollandske eller tyske producenter, der vil reducere deres produktion, afhænger af hvem der er mindst konkurrencedygtige. De vil være de første til at tage mod tilbuddet om at stoppe. Det afgørende er, at dem der bliver tilbage får en tro på fremtiden og en tro på, at de igen kan komme til at leve af deres landbrug. Vi skal da ikke være ked af, at nogle få producenter vælger at lukke deres produktion, hvis det betyder, at dem der bliver tilbage får deres levebrød tilbage.
Landbrug & Fødevarer vil som bekendt en anden vej. I stedet for ophugningsordninger kræver organisationen oplagringsordninger, og foreslår i forbindelse med det ekstraordinære rådsmøde nu også en EU-finansieret opkøbsordning for svinefedt og spæk med henblik på efterfølgende anvendelse til energiformål, såfremt det ikke lykkedes at eksportere varerne til Rusland. Det er klart at det vil hjælpe på kort sigt, men det ændrer ikke grundlæggende på at vi står med et produktionsapparat som er beregnet på også at forsyne et russisk marked, som ikke længere ønsker vore varer. Vi skal vel ikke bare blive ved med at brænde af?
Størrelsen af den europæiske produktion skal tilpasses efterspørgslen. Politikerne har fjernet vores russiske marked, derfor skal de hjælpe os med tilpasningen. Når ubalancen EU-politikerne har skabt er fjernet skal vi nok igen klare os selv, men vi kan ikke forsvare at opretholde en underskudsgivende produktion blot for at brænde det af.
