Det er altovervejende sandsynligt, at det primært var ikke-testede og smittede østarbejdere, der bragte coronasmitten ind i minkindustrien og videre ud i lokalsamfundene. Smitten må derfor siges primært at være selvforskyldt. Foto: WAP

Nu skal udbetalingerne til minkfarmerne fremskyndes af folketinget

Af arkitekt MAA, Thorkil Brodersen, Hellerup

Arkitekt MAA Torkil Brodersen. Foto: Jesper Bjørn Larsen/Villabyerne

Folketingets beslutning om at udbetale op til 18-19 mia. i erstatning hviler på et fejlagtigt grundlag. Der er tre årsager til at minkavlerne ikke har krav på erstatning:

  1. Smitten på minkfarmene og pelserierne var primært selvforskyldt
  2. Størstedelen af minkbranchen gav store underskud
  3. Den selvforskyldte smitte medførte nedlukninger i berørte kommuner og påførte virksomheder, kommuner og staten store tab

Størstedelen af det manuelle arbejde i minkindustrien skønnes udført af østeuropæisk arbejdskraft. Børsen angiver 28. okt. 2020, at Århus Universitet anfører, at andelen af østarbejdere udgør 47% i minkavl. Den reelle andel skønnes højere.

Jyske Vestkysten angiver 17. nov. 2020, at et minkpelseri, Sydvestjysk Pelscenter, fik testet deres 190 litauiske og lettiske ansatte. Ud af 190 ansatte var 88, svarende til 46%, smittet med Corona.

Ifølge Børsen, 28. okt. 2020, har omkring 119.000 østarbejdere frit kunne pendle ind og ud over vores landegrænser, uden nogen form for coronatest og restriktioner. Alt imens Danmark var nedlukket og befolkningen gik til test.

Af Børsen 3. nov. 2020 fremgår det, at en del af coronasmitten kan tilskrives pendlende østarbejdere, med henvisning til store smitteudbrud på bla. slagterier og i byggesektoren.  Af fødevarestyrelsens hjemmeside fremgik det konstaterede antal smittede minkfarme:

29. sep. 2020 var 39 minkfarme konstateret smittet.

Før pressemødet 4. nov. 2020, hvor aflivning af alle mink i Danmark blev annonceret, var der 3. nov. 2020 126 stk. smittede farme. 13 dage senere, 16. nov. 2020, var tallet steget til 278 smittede minkfarme.

Gang på gang viste DR for rullende kameraer udenlandske arbejdere i gang med at aflive og smide mink i containere, helt uden beskyttelse. Med bare hænder, iført beskidte kedeldragte, uden åndedrætsværn, uden éngangsdragte, uden sikkerhed mod smitte af nogen art, foregik oprydningsarbejdet.

Det er altovervejende sandsynligt, at det primært var ikke-testede og smittede østarbejdere, der bragte coronasmitten ind i minkindustrien og videre ud i lokalsamfundene. Smitten må derfor siges primært at være selvforskyldt.

Angående økonomi angav Ekstrabladet 11. nov. 2020, at minkbranchen siden 2015 har haft støt faldende indtjening resulterende i voldsomme underskud i 2019.

Minkformand Tage Pedersen. Foto: Kopenhagen Fur sept. 2016

Ekstrabladet angav 28. jan. 2021, at formanden for Danske Minkavlere, Tage Pedersen og hans holdingselskab Sole Holding, skal have 113,2 mio. kr. i erstatning.

Indtjeningsforhold og egenkapital for Sole Holding fremgår på www.proff.dk hvor over-/underskud på selskabets fire virksomheder udgør:

Kollund minkfarm: År 2013 overskud 13,9 mio. År 2019 underskud 3,7 mio. 

Thyra Mink: År 2013 overskud på 11 mio. År 2019 underskud -1,5 mio. kr. 

Sole Minkfarm: År 2013 overskud 17,3 mio. År 2019 underskud -7,2 mio. kr.  

Sole Minkfoder: År 2013 overskud 18 mio. År 2019 underskud -4,2 mio. 

Samlet underskud i de fire virksomheder i 2019: -16,6 mio. kr. 

Egenkapitalen i de fire virksomheder faldt fra 2013 til 2019 med 62,5 mio. kr. 

Minkindustrien var en branche i knæ, og for en stor dels vedkommende stod den på kanten af konkurs. Venstre fik med Troels Lund Poulsen som topforhandler hævet erstatningsrammen til ca. 18-19 mia. kr. Ifølge www.piopio.dk 25. nov. 2020, har Venstres Troels Lund Poulsen modtaget sponsorpenge fra minkformand Tage Pedersens koncern.

For virksomheder med accelererende underskud og dramatisk fald i egenkapitalen gennem flere år, vil markedsværdien være nul. Det er derfor svært at se et reelt økonomisk erstatningsgrundlag der berettiger til de uhørte erstatninger.

Til trods for de elendige indtjeningsforhold i minkbranchen bakkede Landbrug & Fødevarer helhjertet op bag kravene om milliardkompensation. Organisationens daværende formand, Martin Merrild, var selv minkavler og fik tildelt en millionerstatning. Skærmbillede

Tre juraprofessorer har udtalt, at der var lovhjemmel til aflivning af minkene. Dette til trods har pressen fokuseret på manglende lovhjemmel, og undladt at afdække de reelle og alvorlige problemer i minkindustrien. Skyldes dette at pressen i altovervejende grad er iklædt blåt antræk?

Pressens ensidige dækning har medført et fejlorienteret fokus og dermed et økonomisk dræn af statskassen, der bliver større end udbytteskandalen.

Pr. 25. maj 2023 er der ifølge Fødevarestyrelsen udbetalt 6,8 mia. kr.

Hvorfor vil man udbetale erstatninger til 290 minkfarmere, hvis de allerede de facto havde nedlagt deres erhverv før coronakrisen?

Folketinget vil nu accelerere restudbetalingerne, så vi kommer op på de tilsigtede 18,8 mia. til 1.224 minkvirksomheder. Man tilsidesætter normal goodwillberegning på seneste tre regnskabsår, og anvender i stedet seneste 10 regnskabsår i beregningerne, plus erstatter for fremtidige 10 års forventet mistet indtægt, hvilket er absurd forgyldning af minkbranchen, der er helt utilstedelig og uden fortilfælde.

Af dr.dk fremgår 17. maj 2023, at 290 minkavlere, der ikke havde mink på nedlukningstidspunktet, har søgt om erstatning på trods af, at de fleste formodentligt var helt stoppet som minkfarmere før corona-krisen.

Man kan med rimelighed spørge politikerne:

– Hvorfor har man ikke undersøgt den reelle økonomi hos minkfarmerne og minkindustrien, og dermed erstatningsgrundlaget, inden udbetalingerne blev påbegyndt? 

– Hvorfor har man ikke søgt at afdække, om de ansatte østarbejdere har haft et lovmedholdeligt ansættelsesforhold med betaling af A-skat mv.? 

– Hvorfor bryder man hidtidige erstatningsregler og tildeler erstatninger, der er ude af proportioner, for fremtidige og fiktive 10 års tab?

– Hvorfor ser man stort på, at vi risikerer at præmiere en evt. sort økonomi i forhold til anvendte østarbejdere i minkbranchen? 

– Hvorfor vil man udbetale erstatninger til 290 minkfarmere, hvis de allerede de facto havde nedlagt deres erhverv før coronakrisen?

Denne artikel har oprindeligt været bragt i nyhedsbrevet Omnibus.

Bannerbillede. Moderne minkfabrik. Foto: Kopenhagen Fur/Pressefoto

Visited 23 times, 18 visit(s) today

Kommentarer

  1. Torben Aagesen

    Og hvorfor i alverden, skal det tillades at de erhverv nu startes op igen. Det er da i høj grad et væsentligt spørgsmål, der virker forrykt.

  2. Flemming Kattrup

    Sikke dog en gang nedgørelse og mistænkeliggørelse af et dengang fuldt lovligt erhverv, der på skandaløs og amatøragtig vis blev uhørt hovsa-slagtet af regeringen med katastrofale følger, også rent menneskeligt, for i tusindvis af mennesker.

  3. Carsten Troelsgaard

    Den ildsprudlende mand har tilsyneladende empati for de katastrofale følger for tusindvis af mennesker

  4. Hvorfor vil man udbetale erstatninger til 290 minkfarmere, hvis de allerede de facto havde nedlagt deres erhverv før coronakrisen?

    Ja, hvorfor?
    Og til alle dem med flere års underskud der pludselig kunne forvente 10 års fremgang? Kæft der er nogen der griner og slår sig på lårene – og vi andre? Dybt til grin for egne skattekroner …

  5. Aage Juhl Jørgensen

    Glæder mig over, at rovdyret mink i bure reelt er en saga blot i DK.
    Det er faktisk alle pengene værd i min optik.
    Og nogle jyske kommuner vil blive begunstiget med mange af de 20 mia, idet fx erstatningerne vedr ‘tab af indtægt de næste 10 år’ er skattepligtige.
    Også et sandsynligt overskud på driftsmidler er skattepligtig.

Skriv en kommentar