Martin Merrild

Da Martin Merrild skød sig selv i foden

Minkavler Martin Merrild havde forventet et helt andet resultat, da han på vegne af Landbrug & Fødevarer bestilte WRI-rapporten. Foto: L&F

Kan man købe sig til et image som verdens mest klimaeffektive landbrug?  Næppe, men det troede lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer og satte 200.000 kr. på højkant for at få videnskabens blå stempel for påstanden om at ”dansk svinekød er verdens mest klimavenlige”.

Men lobbyisterne fik en lang næse.

Da den bestilte rapport fra det anerkendte World Resources Institute udkom i maj 2020, dokumenterede den, at dansk landbrug ikke er mere klimavenligt end landbruget i andre sammenlignelige lande, og placeringen i den høje ende skyldtes ovenikøbet et teknisk kneb.

I analysen udelades klimaeffekten af den årlige produktion af 15 mio. småsvin, fordi de ”forsvinder” ud af landet som eksport. Regner man dem med, så ryger dansk landbrug ned i det dårlige selskab på klimaskalaen. Det fremgik dog ikke af rapporten, men blev afsløret af Greenpeace Danmarks landbrugsfaglige medarbejder.

”Medregnes klimabelastningen fra de 15 millioner smågrise, ligger Danmark pludselig ikke i toppen men i bunden, når det gælder svineproduktionens klimabelastning per kilo produceret kød.”

Landbrugspolitisk rådgiver Kristian Sloth, Greenpeace

Og som om dette ikke var nedtur nok, så forkastede den videnskabelige rapport lobbyisternes mest magtfulde argument for at opretholde den ekstremt store kødindustri i Danmark. Videnskaben hos WRI kunne ikke bekræfte, at den danske kødproduktion vil flytte til lande med ringere klimaeffektivitet, hvis der stilles nye krav til danske landmænd.

Den landbrugspolitiske rådgiver Kristian Sloth fra Greenpeace slog benene væk under skønmaleriet fra Landbrug & Fødevarer, da han påviste, at WRI-rapporten havde “glemt” klimaeffekten af de 15 mio. småsvin, der eksporteres hvert år. Foto: Greenpeace

Skuffelsen var til at tage og føle på i landbrugets hovedkvarter på Axelborg i hjertet af København. Men da chokket har fortaget sig, besluttede man at negligere den videnskabelige rapports tørre fakta til trods for at man selv havde både bestilt og betalt til den.

Allerede den 7. juni 2020 fastslog Danish Crowns topchef Jais Valeur, at “de danske grise er de mest klimavenlige grise i verden”. Da den dominerende virksomhed i Landbrug & Fødevarer er Danish Crown med en årsomsætning på 56 mia. kr., så er der stor vægt bag Valeurs ord, uanset om han taler sandt. Formanden for Landbrug & Fødevarer, minkavler Martin Merrild, havde forventet en klar topplacering til dansk landbrug, så han fejede rapporten af bordet med en sur bemærkning: “Jeg kan bare konstatere, at de andre lande også kan læse og skrive, og at viden spredes hurtigt”.

Dansk landbrug mod resten af verden

Niels Peter Nørring, L&F

Da Landbrug & Fødevarer i august 2017 hyrede World Resources Institute (WRI) til at gennemføre en analyse, hvor dansk landbrug skulle benchmarkes mod andre regioner og specifikke lande, blev der ikke lagt skjul på, at man forventede at få dansk landbrug udnævnt til et af de mest klimaeffektive i verden.

WRI skulle ”klima-benchmarke dansk landbrug mod resten af verden”, og der ville så være ”godt belæg for at hævde, at dansk landbrug er blandt de meste klimaeffektive i verden, når man ser på udviklingen i ressourceudnyttelsen og vurderinger fra anerkendte forskere”. Det skrev landbrugsavisen dengang med klimadirektør Niels Peter Nørring, Landbrug & Fødevarer, som kilde og ordregiver.

I dag ligger den videnskabelige rapport på bordet, men den leverede ikke det forventede resultat.

For det første blev det aldrig til den store globale analyse. Af verdens 195 lande omfatter rapporten kun 13 lande fortrinsvis i Europa, og blandt dem ligger dansk landbrug ikke i spidsen men blot på højde med lande som Holland, Tyskland, USA, Storbritannien, Polen, Frankrig og Sverige. Imidlertid skyldes det udelukkende, at rapportens forfattere ikke medregner klimabelastningen fra de 15 mio. småsvin, der opdrættes til eksport. Det påpegede Greenpeace i en kommentar i Politiken den 21. juni 2020.

“Dansk svinekød og mælk kan ikke meningsfuldt siges at være bedre i forhold til drivhusgasudslip end andre landes. Danmark kan derfor ikke hvile på laurbærrene

Tim Searchinger, forsker ved Princeton University, og seniorforsker, World Resources Institute

Læser man lidt dybere i rapporten fra WRI, fremgår det nemlig ifølge Greenpeace, at klimaaftrykket fra de cirka 15 millioner småsvin, som Danmark hvert år eksporterer til lande som Polen, Tyskland og Italien, ikke er indregnet i klimabelastningen fra danske grise. WRI skriver dog, at hvis belastningen fra disse smågrise havde været indregnet, så ville klimabelastningen fra et kilo dansk svinekød ikke være 10,8 kg CO2-ækv pr. kg svinekød men 25 procent mere – nemlig 13,5 kg CO2-ækv pr. kg svinekød.

Medregnes klimabelastningen fra de 15 millioner smågrise, ligger Danmark pludselig ikke i toppen men i bunden, når det gælder svineproduktionens klimabelastning per kilo produceret kød.

Så når landbrugets top bruger WRI-rapporten til at udråbe dansk svineproduktion til verdens mest klimavenlige, er det en grov fordrejning af virkeligheden.

Dagligt ruller der tusinder af småsvin over grænsen fra Danmark til lande som Polen og Tyskland, men klimaeffekten regnes ikke med i WRI-rapporten. Privatfoto

Ingen udflytning af arbejdspladser

Hvad angår risikoen for øgede klimaproblemer ved en teoretisk udflytning (lækageraten, red.) af animalsk produktion fra Danmark udtaler den danske tænketank Concito:

“Der er ikke de store globale klimagevinster ved at have en særligt stor animalsk produktion i Danmark sammenlignet med eksempelvis Tyskland, Holland, Sverige eller USA – især ikke inden for produktionen af svinekød, hvor også lande som Polen og Frankrig udmærker sig. Således er der ikke en forøget risiko for stigende globale udledninger, hvis noget af den animalske produktion skiftede mellem disse lande.”

Efterfølgende har økonomiprofessor og medlem af det økonomiske råd Lars Gårn Hansen også fastslået, at ”en høj lækagerate er ikke et tungtvejende argument for at udskyde klimatiltag i landbruget, selvom man umiddelbart skulle tro det. Det skyldes en række sidegevinster ved regulering som eksempelvis reduceret udledning af kvælstof og ammoniak. Derfor vil de første mange klimatiltag i landbruget faktisk give samfundsøkonomisk overskud.”

Hvem skrev rapporten?

Rapporten er udarbejdet af WRI, der er en global non-profit tænketank med hovedkvarter i Washington D.C. Det er den største af sin slags på området med en årsomsætning på  881,5 mio. danske kroner – finansieres af regeringer, fonde og enkeltpersoner. For eksempel støtter det danske udenrigsministerium med en årlig sum (2018-2022) på 15 mio. danske kroner.

Timothy Searchinger, WRI

I det lys syner de 200.000 kr. fra Landbrug & Fødevarer ikke af alverden, men alligevel var betalingen omgærdet med hemmelighed. Redaktionen spurgte tidligt L&F-pressechef Morten Nielsen om beløbets størrelse, men efter en rykker meddelte han, at det ønskede man ikke at oplyse. Derimod var der ingen problemer med at få den banale oplysning fra WRI. Den ledende forfatter på rapporten Timothy Searchinger oplyste velvilligt i en mail, at Landbrug & Fødevarer havde bidraget med 30.000 US, hvilket svarer til 200.000 kr.  Searchinger oplyste videre:

“We tried to do a rigorous calculation and concluded that 28% of the cost of the paper was covered by LF.  That mainly supported the time of a research assistant at WRI, the actual publication costs (lay-out, proofreader), and a small share of my time through WRI. The lead author, Stefan Wirsenius, and the other authors, Patrice Dumas and Tim Beringer, were not paid by WRI (and therefore were not reimbursed in any way by LF) and their time was covered by their host research institutions, as was most of mine between Princeton and WRI.”

Lunde Larsen har bidraget

Esben Lunde Larsen fra sin ministerperiode. Foto: Wikipedia/USDAby Bob Nichols

Overraskende nok fremgår det af rapportens side 32, at der blandt de seks WRI-ansatte, der har kvalitetssikret rapporten, fremstår en ”Esben Larsen”. Det er den tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), der afløste den skandaleramte Venstre-minister Eva Kjer Hansen i februar 2016, men selv måtte forlade ministerposten den 2. maj 2018 efter en stribe uregelmæssigheder i hans ministerperiode.

Lunde Larsen forlod ikke bare sin ministerpost i utide, men også dansk politik. Af udokumenterede årsager lykkedes det ham at få en stilling hos World Resources Institute, hvor han rådgiver om fødevarer, skovbrug og vand. Uddannelsesmæssigt befinder han sig dog ganske langt fra disse emner, da han er uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet og med en erhvervs-ph.d. fra samme universitet og Grundvigsk Forum. Regulær erhvervserfaring har han kun fra sin tid som politisk medarbejder hos Venstres folketingsgruppe på Christiansborg (2001-2007) og som efterskolelærer på Sædding Efterskole (1998-1999).

Det bratte skifte fra ministerpost og dansk politik til en fremtrædende stilling hos WRI i 2018 falder sammen med en markant forøgelse af den daværende Venstre-regerings økonomisk bidrag til WRI. Ifølge en aktindsigt hos Udenrigsministeriet skete der samme år mere end en fordobling af det danske bidrag fra 10 mio. til 26 mio. med en stigning fra 7,5 mio. til 15 mio. til rene driftsudgifter, hvilket bl.a. omfatter lønudgifter.

Her er dokumentationen for den daværende Venstre-regerings forhøjede bidrag til WRI i sammenfald med ansættelsen af Esben Lunde Larsen.

Rådgiver Paven

Det fremgår ikke af rapporten, hvorfor Lunde Larsen anses for kvalificeret til at vurdere en klimarapport. Derimod virker det mere indlysende, at Larsen med sin teologiske baggrund er udset til at rådgive selveste Paven i Rom. Det fremgår af Lunde Larsens profil på det sociale medie LinkedIn, hvor han skriver, at han er en del af Pavens Covid-19 Kommission.

“Med mine dygtige kolleger hos WRI har vi leveret forskningsbaseret rådgivning om vand, bæredygtige fødevarer, skov osv. – løsninger, der kan inspirere Den Hellige Stol og Hans Hellighed, Paven, til at accelerere handling taget af kirken og verden. Det er nemlig vigtigt, at de mange hjælpepakker, som forskellige regeringer sender ud, bliver brugt på bæredygtige løsninger, og at man hører pavens mening om dette,” skriver Esben Lunde Larsen.

WRI-rapporten har titlen ”Comparing the Life Cycle Greenhouse Gas Emissions of Dairy and Pork Systems Across Countries Using Land-Use Carbon Opportunity Costs” og er publiceret I maj 2020. Kan læses her.

Noget af det bedste i verden er at være et landbrugsland – også for køer?

Hør redaktøren udlægge dagens tekst. “Del” gerne denne video med dine venner fra din egen side.

Grove manipulationer præger sommerens reklamekampagne fra L&F. Her kommer den 3. omgang reklamegas fra Axelborg

På offentlige pladser og i de førende dagblade propaganderer Landbrug & Fødevarer for et usandt skønmaleri af forholdene i det danske industrilandbrug. Man skal helt tilbage til Morten Korch-perioden i 1950’erne for at finde en utroværdighed, der er magen til.

Minkavler Martin Merrild fortsætter landbrugets milliondyre kampagne for at vinde danske forbrugeres tillid, men det foregår igen med en bekymrende foragt for fakta. Den seneste plakat (se ovenfor), der har været bragt som helsides annonce i de landsdækkende dagblade, er ingen undtagelse. Den forsynder sig helt bevidst mod sandheden på tre punkter.

Her er den milliondyre annonce fra Landbrug & Fødevarer. Skærmbillede fra Politiken, 12. juli 2020

FOR DET FØRSTE har Merrild og reklamebureauet valgt at anvende en yndig ko af jersey-racen som blikfang og symbol på den danske mælkeindustri. Imidlertid tilhører kun 9 procent af de danske køer denne race, så valget af model er bevidst vildledende. Over halvdelen af de 1,5 mio. danske malkekøer er de sortbrogede af racen Dansk Holsten. Det viser den seneste opgørelse fra det såkaldte videnscenter SEGES, der drives af Landbrug & Fødevarer selv.

FOR DET ANDET er der valgt et stærkt urealistisk billede, der viser køer på græs i en saftig natureng med vildtvoksende græsser og urter. Biotopen ligner til forveksling en af de såkaldte § 3-naturtyper, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven, men som Martin Merrild og Landbrug & Fødevarer fører en aggressiv kampagne for at få ret til at giftsprøjte, gødske og oppløje.

Protestlandmændene i Bæredygtigt Landbrug er gået et skridt videre og har anlagt sag mod staten. En talsmand for BL udtalte 25. juni følgende:  “Et forbud mod at dyrke jord, der i hovedsagen er landbrugsjord og kun helt perifært er natur, er klokkeklar ulovlig ekspropriation. Vi tager denne kamp på vegne af alle danske landmænd – vi vil ikke acceptere, at staten tyvstjæler god landbrugsjord og slet ikke uden fuld erstatning.”

Læs resten

Noget af bedste/værste er at leve i et landbrugsland – vælg selv!

Ikke et ord om sprøjtegiftenes ødelæggende virkning på grundvand, biodiversitet og flora og fauna, til trods for påstanden om at Landbrug & Fødevarer “tager ansvar for dyr, miljø og klima”.

Traditionen tro hilser minkavler Martin Merrild sommeren velkommen ved endnu en gang at blæse til kamp mod den offentlige mening om det udskældte danske landbrug. Kampagnen benytter sig af hundedyre helsidesannoncer i de førende dagblade, hvor Landbrug & Fødevarer forsøger at overtale danskerne til at mene, at ”noget af det bedste i verden er at være et landbrugsland”.

Overraskende nok bruges en gammeldags kartoffeltop med rodknolde som illustration i en af annoncerne, hvilket jo er ganske misvisende. Netop kartofler mister jo toppen gennem kemisk nedvisning (se billedet), før knoldene harves op. Annoncen er derfor kun egnet til at vildlede iagttageren til at tro, at sådan høstes der stadig kartofler.

Sådan ser en konventionel kartoffelmark ud, umiddelbart før høst. Intet grønt ses så langt øjet rækker, alt er kemisk nedvisnet. Privatfoto.

En læser af dagbladet Politiken har 1. juli bemærket den kostbare annoncekampagne, der også viser billeder af frodige jordbær. Læseren har stillet et relevant spørgsmål om anvendelsen af sprøjtegifte i det danske landbrugsland, når der produceres kartofler og jordbær – se nedenfor.

Da Landbrug & Fødevarer har for vane at ignorere den slags kritiske opfordringer, har vi på redaktionen her faktatjekket spørgsmålene og kan bringe svarene her:

Kartofler bliver sprøjtet mere end 13 gange om året, så kartoflen er den markafgrøde, der bliver sprøjtet flest gange i en dyrkningssæson. Man kan derfor gøre en stor forskel for miljøet og sig selv ved at købe økologiske kartofler. De sprøjtes overhovedet ikke.

Jordbær kan indeholde rester af op til 22 forskellige sprøjtegifte, og kun en tredjedel bliver skyllet af under den kolde hane. Der er giftrester i tre ud af fire konventionelt dyrkede danske jordbær. Også her er det sikre valg for dig selv og miljøet at købe økologiske jordbær.

Velbekomme – og god sommer fra redaktionen!

Spis endelig en masse af de søde, saftige jordbær – men vælg den økologiske kvalitet. Så slipper du for op til 22 forskellige rester af sprøjtegifte! Foto: Økologisk Landsforening

Sejr for rødben og vibe: Det bliver forbudt at pløje og sprøjte beskyttet natur

Rodben Vaerneengene april 2009 IMG 7213
Rødben er en af de arter, der kommer til at nyde godt af forbuddet mod at pløje, gøde og sprøjte beskyttede enge og strandenge. Foto: Erik Biering

Det er rigtig godt, at det endelig bliver forbudt at ødelægge beskyttet natur, men indfasningen af forbuddet er alt for lang, mener DOF

Af Anton Gundersen Lihn, Dansk Ornitologisk Forening, den 24. april 2020

Et forbud mod at sprøjte, gøde og pløje beskyttet natur som enge og strandenge bliver i dag førstebehandlet i Folketinget.

Forbuddet er en mærkesag for Dansk Ornitologisk Forening, der har været med til at presse på for at få forbuddet på regeringens dagsorden. Derfor er beskyttelsen af de 37.000 hektar enge og strandenge en rigtig god nyhed, siger formand Egon Østergaard.

Egon Østergaard, DOF

– Det er utrolig glædeligt, at vi langt om længe får den retmæssige beskyttelse af en række områder, der huser en lang række af vores fugle, insekter og planter.

– Lovforslaget er også blevet skærpet med et forbud mod pløjning, siden det sidst blev fremsat. Det er rigtig godt, siger Egon Østergaard.

Alt for lang indfasning

Læs resten

Ny analyse bekræfter mangeårig mistanke: Det ER svineindustriens ansvar, når sygehuspatienter rammes af MRSACC398-infektioner

Her er tre af hovedpersonerne, der bærer ansvaret for den katastrofale spredning af de resistente MRSA-bakterier. Fra højre er det dyrlægernes formand Carsten Jensen, dernæst er det minkavler Martin Merrild fra L&F, og på venstrefløjen står overlæge Robert Leo fra SSI. Alle tre bagatelliserede og umuliggjorde den nødvendige indsat, der kunne have beskyttet befolkningen mod svineindustriens bakterier. Billedet er fra folkemødet 2015 på Bornholm.

Forskere fra Statens Serum Institut (SSI) har analyseret spredningen af stafylokokker af typen husdyr-MRSA fra danske svin til patienter på danske sygehuse i årene 2014-2016. Undersøgelsen bekræfter, at blandt de patienter, der havde husdyr-MRSA, var det i de fleste tilfælde stafylokokker af den type, man finder i svin. Den konstatering peger på, at husdyr-MRSA har spredt sig fra svinene til mennesker.

De genetiske undersøgelser viste også, at bakterierne kan tilpasse sig den menneskelige vært, når de forlader staldmiljøet. I mindst to tilfælde har forskerne påvist, at der var sket genetiske forandringer hos stafylokokkerne, når de skiftede vært fra svin til mennesker, og det får alarmklokkerne til at ringe. Over tid og med forøget forekomst af de resistente stafylokokker kan denne proces med parallel udvikling føre til en genetisk tilpasning af MRSA CC398 til den menneskelige vært og i sidste ende til fremkomst og spredning af nye MRSA-typer, der er mere tilpasset og dermed potentielt mere livsfarlige for mennesker.

Husdyr-MRSA er et andet navn for de resistente stafylokoktyper, der siden 2007 har været kendt under navnet svine-MRSA eller MRSACC398.

Læs resten

Svineindustrien vil sluge klimagevinster for 2 mia. kr. frem mod 2030

Er der to, der står sammen om at ønske flere lavbundsjorde omlagt til natur af hensyn til klimaet, så er det minkavler Martin Merrild (tv.) fra Landbrug & Fødevarer og DN-præsidenten Maria Reumert Gjerding. Pressefoto: Sif Meincke/L&F

Begejstringen vil tilsyneladende ingen ende tage over den grønne finanslov. På Axelborg jubler formanden for Landbrug & Fødevarer over milliardstøtten til jordfordeling i de kommende 10 år:

”I landbruget har vi længe talt varmt om netop det – også sammen med Danmarks Naturfredningsforening, for vi ved, at det kan sikre markante klimareduktioner,” hævder minkavler Martin Merrild.

Og i Masnedøgade hos Danmarks Naturfredningsforening deler man landbrugets glæde:

”Jeg er særligt glad for, at vi nu endelig kommer i gang med at udtage landbrugsjord, så vi kan give mere plads til vores trængte natur. Jeg glæder mig også over, at der er sat penge af til mere urørt skov, og over at klimaambitionerne i aftalen er øget markant,” mener præsident Maria Reumert Gjerding.

Hverken Martin Merrild, Maria Reumert Gjerding eller skatteyderne skal dog regne med at score den store klimagevinst frem mod 2030. Med al sandsynlighed vil gevinsten blive slugt af svineindustrien. Set fra skatteydernes bord er der lagt op til endnu en klimaskandale, hvor 2 mia. skatteyderkroner vil være spildt.

Til trods for at svineindustrien skovler et rekordstort overskud ind i år og igen til næste år, agter landbrugsminister Mogens Jensen at uddele klækkelige tilskud til flere nye svinefabrikker. Foto: Ministeriet.

Ganske vist afsætter regeringens finanslov 200 mio. kr. om året i 10 år til klimareduktion gennem jordfordeling, men samtidig genindfører regeringens landbrugsminister millionstøtte til opførelse af nye svinestalde, med en årlig beløbsramme på omkring 300 mio. kr. Ordningen blev stoppet i 2017, men nu åbnes den altså igen.

Selvom støtten skal gå til miljø- og klimavenlige stalde, vil ordningen uundgåeligt øge svineindustriens CO2-udslip. Formålet er jo netop at øge årsproduktionen af svin.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.