Kemilandbrugets store løgn om ”fortidens synder”

Landbrugspolitikere, lobbyister og ledende embedsfolk fra Miljøstyrelsen stiller sig straks i kø ved håndvasken, hver gang et nyt landbrugskemikalie påvises i det rene grundvand.

”Fortidens synder” råber de i kor, mens de vasker hænder.

Men det beroligende mantra virker ikke længere. Befolkningen har længe anet uråd, og med den seneste VAP-rapport fra december 2017 har vi fået syn for sagn: Landbrugspolitikere, lobbyister og ledende embedsfolk fra Miljøstyrelsen lyver, når de råber ”fortidens synder” til os.

Det er nutidens landmænd og gartnere, der forgifter grundvandet i stadig større omfang med lovlige sprøjtegifte, der bærer navne som 1,2,4-triazol, CyPM, CGA108906, Flupyrsulfuron-methyl, Glyphosat, Mesotrion og Bentazon.

I perioden juli 2014 til juni 2016 blev syv ud af 21 undersøgte sprøjtegifte (33 pct.) påvist i grundvandet. Heraf overskred tre sprøjtegifte og fem nedbrydningsprodukter grænseværdien. Og vel at mærke er – og var – sprøjtegiftene alle lovlige at bruge til landbrugsformål.

Følger forgiftningen

Fundene blev gjort på de såkaldte VAP-marker, hvor Miljøstyrelsen med hjælp fra GEUS overvåger nedsivningen af sprøjtegifte til grundvandet.

Meningen med overvågningsprogrammet har oprindelig været, at fandt man det mindste spor af en sprøjtegift i vandet under en VAP-mark, skulle det pågældende giftstof straks forbydes.

Sådan fungerer systemet dog ikke længere.

I de senere år har Miljøstyrelsen omhyggeligt registreret, hvordan sprøjtegiftene siver ned til grundvandet, men uden at gribe ind med andet end småjusteringer og løftede pegefingre. Programmet overvåger den stigende forurening, men stopper den ikke. Det afslører VAP-rapporten.

Miljøstyrelsen vildleder

Hvor udbredt forureningen er med VAP-rapportens otte forskellige sprøjtegifte, ved ingen, da vandværkerne ikke normalt analyserer for disse stoffer. Dertil kommer, at de overvågede stoffer kun udgør en brøkdel af de ca. 600 godkendte sprøjtegifte.

Imidlertid har VAP-rapportens påvisning af det potentielt hormonforstyrrende stof 1,2,4-triazol i vand fra de 148 overvågningsboringer skabt en udbredt utryghed. Stoffet er fundet i 48 af boringerne, der ligger fordelt over hele landet, altså i næsten hver tredje boring. I to tilfælde oversteg koncentrationen grænseværdien på 0,1 mikrogram pr. liter.

Tilliden til Miljøstyrelsens og politikernes forsikringer om fred og ingen fare er efterhånden forduftet i takt med lukningen af hundredvis af vandboringer på grund af de mange forureninger, der aldrig ville kunne ske.

På Miljøstyrelsens hjemmeside fastslog myndighederne så sent som i oktober 2017, at ”alle pesticider skal igennem en restriktiv godkendelsesprocedure, inden Miljøstyrelsen kan godkende dem til anvendelse i Danmark. Det betyder, at pesticider kun bliver godkendt, såfremt de kan anvendes sikkert i forhold til mennesker og miljø.”

Den forsikring er nu blevet grundigt dementeret af fundene i den seneste VAP-rapport.

Råbekoret ”Fortidens synder”

Hvis man hverken vil høre, se eller læse selv, kan man vel godt hævde at være i god tro, når fund af sprøjtegifte i grundvandet affærdiges som ”fortidens synder”. Ovenikøbet kan man henvise til, at denne påstand er lanceret af landets højeste miljømyndighed selv.

På en af Miljøstyrelsens hjemmesider, der bærer overskriften ”Fakta om pesticider i grundvand og beskyttelse af drikkevand”, bringer styrelsen en udateret Q & A med bl.a. disse påstande:

”Er det rigtigt, at rester af godkendte sprøjtemidler i stigende grad måles i grundvandet?

Nej, det er ikke rigtigt. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at de pesticider, der findes i grundvandet, helt overvejende skyldes fortidens synder.”

Så det er med Miljøstyrelsens falske autoritet i ryggen, at landbrugslobbyister og politikere råber ”fortidens synder”, og dermed frikender sig selv for ansvaret.

Handlekraftig uvidenhed

Her kommer en stribe eksempler fra råbekoret.

Da VAP-rapporten påviste den udbredte forurening med 1,2,4-triazol i december 2017 udtalte fødevareminister Esben Lunde Larsen (V):

”Det, vi ser i dag, af skadelige stoffer i vores grundvand, det er stort set alt sammen gamle midler med en lang historik tilbage i tiden, hvorimod de nye midler der godkendes i dag er underlagt en helt anden kontrol, og det er derfor, danskerne trygt kan drikke deres grundvand.”

Denne tryghedsanbefaling er det næppe klogt at tillægge større sandhedsværdi. Især yngre familier med planer om børn skal tænke sig om, da de aktivstoffer, der danner 1,2,4-triazol, har vist negative effekter på fostre og forplantningsevnen, ifølge Miljøstyrelsen.

Skylden ligger hos kommunen og DSB

Et andet stammer fra protestorganisationen Bæredygtigt Landbrug, der hører til de mere hårdnakkede risikobenægtere. Et medlem, landmand Lasse Olsen, skrev i maj 2017 denne svada på organisationens hjemmeside:

”Hvis man finder sprøjterester i grundvandet, er der tale om fortidens synder. Og så er det typisk slet ikke landbrugets pesticider men midler, som kommuner og DSB for mange år siden har brugt som ukrudtsbekæmpelse ved vandværker og banestrækninger.”

Det er ikke bevist

En tredje hardliner er svineproducent og landboforeningsformand Jens Gammelgaard fra Odder. Han tror heller ikke på, at en moderne landmand udgør nogen nævneværdig miljømæssig fare for sine omgivelser.

Ifølge Århus Stiftstidende den 9. oktober 2015 tror Jens Gammelgaard, at de pesticidrester, der er fundet i 72 boringer i Beder-området, skyldes fortidens synder. Derfor står han bag en retssag mod Århus Kommune, der ønsker at beskytte grundvandet mod nedsivning af sprøjtegifte i det område, hvor Jens Gammelgaard regerer. Han vil have lov at sprøjte jorden over kommunens vandindvindingsområder, så længe det ikke er bevist, at hans sprøjtegifte trænger ned i grundvandet.

Retssagen er endnu ikke afgjort.

L&F mod de kommunale hippier

Den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer, der repræsenterer en del af de danske landmænd, har valgt at bakke op bag Jens Gammelgaards retssag mod Århus kommune. Organisationens næstformand, godsejer Lars Hvidtfeldt, gav kommunens 326.246 indbyggere fingeren i 2016, da det blev besluttet at sende sagen i retten.

»En kommune kan ikke bare lave en hippie-indsatsplan og sætte mål, der ikke har hold i virkeligheden. Det er det, en retssag vil komme til at dreje sig om,« påstod Lars Hvidtfelt. Hvad han mente med at kalde de århusianske politikere for ”hippier”, valgte han dog ikke at uddybe.

Endelig er der Landbrug & Fødevarers reklameorgan, landbrugsavisen.dk. Nærmest som en automatreaktion råber redaktionen ”fortidens synder”, hver eneste gang en drikkevandsboring må lukkes efter fund af sprøjtegifte.

Helt utilstrækkelig beskyttelse

Rettes søgelyset mod Miljøstyrelsen og de ansvarlige politikeres manglende indsats er der derimod god grund til at tale om ”fortidens synder”.

I 2011 konstaterede statsrevisorerne, at ”Miljøministeriets indsats for at sikre grundvandet mod pesticider har været helt utilstrækkelig og præget af væsentlige mangler. Miljøministeriets mangelfulde forvaltning har medført risiko for, at forekomsten af pesticider i drikkevandet har været over grænseværdien. Statsrevisorerne kritiserer, at Miljøministeriet ikke i tilstrækkelig grad har forebygget nedsivning af pesticider til grundvandet.”

De ansvarlige ministre var på det tidspunkt Troels Lund Poulsen (V) og Karen Ellemann (V), som blev efterfulgt af Ida Auken (SF).

Karen Ellemann indførte i sin miljøministertid en udvidelse af beskyttelseszonerne for drikkevandsboringer. Ellemann udvidede pr. 1. august 2011 den sprøjtefrie zone fra 10 til 25 meter. Ifølge DANVA var det overhovedet ikke nok. Foreningen mener, at zonen uden sprøjtegifte om drikkevandsboringerne bør have en radius på mindst 300 meter, hvis det skal batte noget.

DANVA er interesseorganisationen for alle, der arbejder professionelt med vand og spildevand.

DANVA versus staten

Efter Rigsrevisionens stærke kritik i december 2011 overvejede DANVA en erstatningssag mod staten.

“Rigsrevisionen har entydigt placeret et ansvar for, at det man har gjort fra statens side ikke har været tilstrækkeligt. Vandforbrugerne har fået en kæmperegning for etablering af erstatningsboringer for de forurenede boringer, og derfor vil vi nu bede vores jurister om at undersøge, om der er grundlag for erstatning,” siger DANVAs direktør, Carl-Emil Larsen.

Når indholdet i en drikkevandsboring overskrider grænseværdien for indhold af sprøjtegifte, så tager drikkevandsselskaberne den ud af drift. Siden 1997 er der i snit hvert år taget 100 boringer ud af drift med indhold af sprøjtegift.

Det koster typisk mellem 2 og 5 mio. kr. at anlægge en ny boring, og det svarer til et tab på mellem 200 og 500 mio. kr. om året. Udgifterne til nye boringer eller en omkostningstung rensning af vandet har været båret af borgerne.

Pesticidafgiften virker

I kølvandet på Rigsrevisionens sønderlemmende kritik fremsatte miljøminister Ida Auken (SF) i januar 2012 sit forslag til en målrettet pesticidafgift, der skulle gøre det muligt for landmænd at opnå en økonomisk fordel ved at sænke forbruget af de farligste sprøjtegifte.

Der forhandles ca. 600 forskellige sprøjtegifte i Danmark, og afgiften skulle fastsættes på baggrund af data for, hvor meget det enkelte sprøjtemiddel belaster sundhed, natur og grundvand. De mest miljø- og sundhedsbelastende sprøjtemidler pålægges den højeste afgift, mens de mindst belastende sprøjtemidler pålægges en relativt lavere afgift.

Pesticidafgiften har angiveligt virket efter hensigten, og brugen af de mest miljøbelastende sprøjtemidler er blevet reduceret ved at substituere med mere miljøvenlige alternativer. Det viser udredningsnotat 2018/01 fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO).

Forskerne konkluderede bl.a., at ”Analyserne har vist, at mere belastende midler i høj grad, som følge af afgiftsomlægningen og som forventet, er blevet substitueret med midler med en mindre belastning. Målt på salgsdata er belastningen således mere end halveret fra 2011 til 2016. Målt på forbrugsdata er reduktionen imidlertid væsentlig mindre. Det skyldes bla., at der fortsat anvendes midler fra lagrene med meget belastende midler, der ligeledes som forventet blev hamstret i 2012 og 2013 før afgiftsomlægningen.”

Det er altså dokumenteret, at beskyttelsen af grundvandet kan øges markant ved at hæve pesticidafgiften for de farligste midler, men når det gælder de regeringsbærende partier er der ikke den store interesse for denne metode. Tværtimod vil mange borgerlige politikere af med afgiften.

Landbrugets virkelyst dræbes

For tiden kører flere Venstre-politikere en voldsom kampagne for at gøre det direkte billigere for landbruget at sprøjte. Bannerfører er den fynske revisor Erling Bonnesen, der er Venstres ordfører for dyrevelfærd, fødevarer, landbrug og miljø. Bonnesen vil have pesticidafgiften helt væk.

Bonnesen skrev i et debatindlæg den 9. februar 2018:

”Når det nu kan dokumenteres, at pesticidafgiften er blevet en vækstdræber, og vi kan passe på vores miljø, natur, grundvand og drikkevand gennem vores godkendelsessystem, så arbejder jeg som Venstres miljø- og fødevareordfører gerne for at reducere og om muligt fjerne pesticidafgiften, så snart der kan skaffes opbakning, flertal og finansiering til det.”

Også tidligere fødevareminister Hans Chr. Schmidt (V) er voldsomt aktiv for at få fjernet pesticidafgiften.

Schmidt, der er tidligere folkeskolelærer fra Vojens, arrangerede sidst i april 2018 en ”pesticid-konference” i Vojens sammen med interesseorganisationen Sønderjysk Landboforening med den klare hensigt at lægge pres på partifællen fødevareminister Esben Lunde Larsen, der ikke er tilhænger af at fjerne afgiften. Lunde Larsen havde accepteret at stille op, men tog gassen af ballonen ved at melde afbud til konferencen i allersidste øjeblik.

Og mens al den politiske fnidder finder sted, siver nutidens sprøjtegifte hastigt ned mod grundvandet. Problemet løses så ved at omdøbe dem til ”fortidens synder.”