Det er mårhunden, der spreder skovflåt med borreliose

Mårhund er den største synder, når det gælder spredning af borrelia. Det viser ny undersøgelse, der også ser på hvilken rolle en stor bestand af hjortevildt har for borreliose

Det skriver Michael Sand, den 7. august 2022 på Netnatur.

Borreliose skyldes infektion med bakterien borrelia. Bakterien overføres fra dyr til mennesker via bid fra skovflåt og i følge en finsk undersøgelse er mårhund den største synder i spredning af bakterien, der blandet andet kan føre til ansigtslammelse hos mennekser.

Den finske undersøgelse viser også, at mus kan fungere som vært for bakterierne og være med til at øge risikoen for infektion. På den måde er de værter for både flåter og borreliose.

Undersøgelsen (læs fra side 61) bekræfter, at hjortevildt ikke fungerer som værter, da blod fra f.eks. råvildt har en negativ effekt på borreliose. Faktisk dør bakterierne, hvis de udsættes for råvildtets blod. Det er en ny opdagelse, der går imod en udbredt fordom.

Undersøgelsen er udført i finske Nyland. Under de undersøgte forhold, viste mårhund sig at have størst betydning som værtsdyr. Det var også den art, der havde størst betydning for spredning af borreliose.

I de områder, hvor der var mange mårhund og harer, var spredningen af borreliose også markant højere blandt mennesker i området.

I følge forskerne vil en halvering af bestandene af mårhunde og harer have større effekt end at udrydde alle elge, rådyr og andet hjortevildt i området. Det oplyser det finske medie Jägaren, som blandet flere andre medier omtaler rapporten.

Ifølge rapporten er hjortevildtets rolle som værtsdyr stærkt overvurderet og bestandene af hjortevildt kan fordobles, hvis tilstedeværelsen af små og mellemstore værter bliver elimineret.

Ifølge det finske medier vil en kraftig vækst i hjortevildtet under nævnte forhold føre til, at antallet af flåter i alle stadier vil falde.

Det er værd at bemærke, at de allerfleste flåtbid ikke fører til sygdom. I følge danske Statens Serum Institut opstår der kun sygdom efter ca. 2 % af alle flåtbid. Og har flåten siddet på huden i mindre end 24 timer, overfører den som regel ikke sygdom. Læge bør dog kontaktes, hvis der kommer en rød zone rundt om biddet 1-2 uger efter biddet.

Hvornår kom mårhunden til DK?

Naturstyrelsen skriver: I Danmark er mårhunden et invasivt dyr. Det betyder, at den ikke naturligt hører hjemme i den danske natur, men derimod er hentet hertil eller indvandret fra andre lande.

Mårhunden blev første gang registreret i naturen i Danmark i 1980 ved Vejle. I perioden fra 1995 til 2003 blev 25 mårhunde registreret. Siden da er antallet steget kraftigt, og ud fra beregninger vurderes bestanden på nuværende tidspunkt på omkring 2000-3000 individer. Den bestand af mårhunde, der er etableret i Jylland, er formentlig efterkommere af tamme dyr, der er undsluppet fra fangenskab samt dyr der er indvandret fra Tyskland.

Mårhunden stammer fra Østasien. Fra 1928 og særligt i årene 1948-55 udsatte man over 9.000 mårhunde i den vestlige del af det daværende Sovjetunionen for at berige pelsdyrfaunaen. Herfra har arten spredt sig til Tyskland, de nordlige dele af Østrig og Ungarn, nordpå til de Baltiske lande, hele Finland og de nordlige dele af Sverige og Norge.

Læs også om spredningen af flåter i USA.