Det kunne være Læsø, Ærø eller for den sags skyld Mols…

Toksikologen Irene Witte fra Universität Oldenburg havde i høprøver fra Mals fundet så store forekomster af pesticidrester, at hun betegner høet som decideret farligt:

»Dette hø burde skaffes af vejen som særligt affald,« konkluderede hun på baggrund af prøverne.

Siden 2011 har en række forskellige borgerinitiativer derfor forsøgt at tage fat på problemet. Sådan beskriver Information 29. oktober 2014 et bemærkelsesværdigt politisk initiativ i Schweiz.

Günther Wallmnöfer og hans kolleger forsøgte først at finde forhandlingsløsninger med de konventionelle landmænd, men forhandlingerne endte uden resultat.

Så til sidst blev løsningen en folkeafstemning, hvor indbyggere i Mals skulle tage stilling til, om det fortsat skulle være lovligt at bruge pesticider inden for kommunens grænser. Ved afstemningen den 5. september stemte et overvældende flertal på 75 procent for et forbud mod pesticider.

Kartoffelmark

Herhjemme efterlader den kemiske bekæmpelse af ukrudt stadig større landbrugsarealer i en livløs tilstand store dele af året. Det er de nye jordmidler, der simpelthen “desinficerer” dyrkningslaget. Kartoffelmark fra Lolland, september 2014.

Folkeafstemningen er enestående i hele Europa: Den tilføjer en artikel til den kommunale forfatning, som forbyder »brug af meget giftige, giftige, skadelige eller miljøskadelige kemisk-syntetiske insekt- og ukrudtsmidler« i hele kommunens område. Bystyret er nu ansvarligt for at sikre, at folkeafstemningens beslutning føres ud i livet.

Mals’ borgmester, Ulrich Veith, ser en store muligheder for sin region i forbuddet mod pesticider: »Efter min mening burde alle beslutningstagere kende til denne mulighed og arbejde for et lignende grønt udviklingskoncept sammen med Mals’ borgere.«

Muligheden for at udskrive en folkeafstemning om spørgsmålet bygger på det såkaldte Vorsorgeprinzip (’forsigtighedsprincip’) for generel beskyttelse af folkesundheden, som er formuleret i EU-traktatens artikel 191. Det bygger på tanken om, at lokalsamfund skal kunne søge den højest mulige miljømæssige beskyttelse, alt efter deres beliggenhed.

Hvor fortalerne for et forbud ved folkeafstemningen påberåbte sig Vorsorge-princippet og henviste til de stærke vinde, som fører pesticidrester ind over økologiske landbrug, argumenterede modstanderne af forbuddet med, at samtlige relevante pesticider er lovlige og godkendt af EU.

Læs hele artiklen og se de smukke billeder.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.