waterwheelimage1
Forskerne satser på, at folk vil være i stand til at svømme i Baltimore havn om fem år takket være denne opfindelse.

Forureningen af de globale vandveje er en af de mest alvorlige udfordringer, som menneskeheden står overfor, og kreative løsninger vil være nødvendige for at løse denne udfordring. Mennesker over hele verden har erkendt dette problem og har arbejdet hårdt for at komme med deres egne forslag til at fjerne affald fra havne og andre vandområder. Sådan skriver  John Vibes i True Activist, 25. July 2014. 

En maskine, der er i anvendelse i Baltimore havn i Maryland, USA, kan vise sig at være en løsning, der vil være anvendelig i en større skala. Maskinen er et soldrevet vandhjul, der er forbundet til et transportbånd. Hjulet virker ved at løfte affald ud af vandet ved hjælp af et ‘affalds-opsamlersystem «, som overfører de indsamlede genstande til et transportbånd og derfra til en stor container. Selvom vandhjulet er drevet af det havvand, der løber gennem det, er maskinen også forbundet til en sol-generator, så den kræver ingen ekstra energikilder.

Mellem 16. maj og 16. juni har vandhjulet opsamlet 46 tons skrald i Baltimore havn, men det anslås, at hvis det blev placeret i farvande, hvor affaldstætheden var meget større, kunne den behandle op til 23 tons dagligt.
Nogle forskere anslår, at denne maskine vil kunne gøre det muligt at svømme i Baltimore havn indenfor fem år, men vandkvaliteten er stadig belastet med kemisk forurening, der også skal fjernes.

Se vandhjulet i aktion her.

Visited 13 times, 3 visit(s) today

Comments are closed.