’Vi har ikke opskriften på en god jul’, indrømmer lobbyisterne på Axelborg, men de mener alligevel at kunne levere ingredienserne
Flæskesteg eller blomkål? Populisterne på Axelborg mener, at de kan levere det hele, men er det OK at sende 10 mio. døde småsvin til destruktionsanstalten DAKA for at skaffe dig en rystende billig flæskesteg til jul, og samtidig få den til at glide ned med billeder af en ældre mand og et pigebarn, der deler en kogt blomkål?
Julestemningen skal også udnyttes, synes slagordet at være i landbrugets hovedkvarter på Axelborg i hjertet af hovedstaden, så lad os da vise dem derude, at vi er friske og med på en omgang kogt blomkål. Så glemmer de vel for en stund, de enorme tabslister svinekødsindustrien opererer med?
Er der blandt læserne kyndige marketingsfolk, retorikere eller bare anstændige personer, der kan give en analyse af tankesættet bag Landbrug & Fødevarers julebudskab? Hvis du skriver dem teksten, så bringer vi gerne ordene.
Glædelig jul!