Ministerierne er i deres gode ret til at se bort fra fakta, men de skal stoppe med at blande sig i forskernes konklusioner, skriver DTU’s rektor, Anders Bjarklev, 12. marts 2018 på altinget.dk. Vi bringer et uddrag her:
Af Anders Bjarklev, rektor på DTU og formand for Rektorkollegiet, Danske Universiteter
Fusionen mellem sektorforskningsinstitutionerne og universiteterne i 2007 tilførte universiteterne en række nye opgaver i form af forskningsbaseret rådgivning og myndighedsbetjening.
Lige siden har dette samarbejde med mellemrum givet anledning til diskussion om forskningsfrihedens rammer.
Senest omtalte Politiken i begyndelsen af februar en rundspørge blandt 1.200 forskere, der tyder på, at nogle af de styrelser og ministerier, som stiller opgaverne, endnu ikke helt har vænnet sig til, at det ikke længere er deres ’egne’ folk, der leverer rådgivning og myndighedsbetjening.
Syv procent af forskerne havde oplevet, at der var blevet ændret i deres rapporter, og 13 procent havde været ude for at få stillet opgaver, hvor resultatet var givet på forhånd.
Det er vores helt klare holdning, at der under ingen omstændigheder må ændres i forskernes konklusioner.
Når vi beskriver, hvor forskningen står på et bestemt område, så er der tale om fakta, som politikere og embedsmænd kan bruge eller vælge at se bort fra. Men de kan ikke ændre i konklusionerne.
Bliv på jeres egen banehalvdel
Det er også spild af forskernes tid at bede dem om at bekræfte et bestemt syn på en sag. Hvis man ikke vil høre sandheden, så skal man ikke spørge os.
For at universiteternes myndighedsbetjening skal fungere, må alle parter respektere arbejdsdelingen mellem universiteter og myndigheder. Vi finder frem til fakta, og det politiske og administrative system anvender dem i praksis.
Denne skelnen er vigtig, fordi forskningsfriheden ligesom ytringsfriheden og pressefriheden er en uadskillelig del af de vestlige demokratiers fundament.
Overalt i verden vender man sig mod universiteterne for at få svar på, hvordan vi skal udvikle – for ikke at sige redde – vores stadigt mere komplicerede verden.
Der er almindelig enighed om, at det er den frie forskning, der skal give svarene på de svære spørgsmål, vi står over for.
Derfor burde forskningsfriheden slet ikke være til diskussion. For politisk motiveret pres på universiteterne eller på enkelte forskere er med til at skabe mistillid til forskningens integritet og dermed dens værdi for samfundet.
Hvis man først får skabt tvivl om kvaliteten af de svar, der kommer ud af universiteterne, så ender man med at få et produkt, der ikke er det papir værd, det er trykt på. Og hvor vil man så gå hen med sine spørgsmål?
Alle vores forskere er motiveret af, at deres resultater kommer i spil og bliver brugt til gavn for samfundet.
De udfordrer hele tiden vedtagne dogmer og normer, og de kritiserer nådesløst hinandens arbejde – alt sammen for at nå så tæt på sandheden som muligt.
Det er selve forskningens natur.
(forts.)
Læs hele indlægget.
