Massiv interesse for økologitilskud skaber grobund for snyd blandt landmænd

De høje tilskudssatser til økologisk landbrugsdrift frister kreative sjæle til at snyde. Ulovligt er det ikke, men langt fra kønt.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen glæder sig over, at stadig flere landmænd vil være økologer ifølge en pressemeddelelse den 13. juni 2018. Bagsiden af medaljen nævner ministeren imidlertid ikke. Den viser, at stadig flere konventionelle landmænd vælger økologien udelukkende for pengenes skyld, og at dette fører til kreative former for økosnyd.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) er jublende glad for alle de nye økologer, fordi de giver penge til statskassen.

– Økologien buldrer lige nu af sted i Danmark, og danske butikker og supermarkeder har verdensrekord i salg af økologi. Jeg er glad for, at så mange landmænd har lyst til at følge med og omlægge til økologi. Det vil betyde et øget salg af dansk økologi i udlandet til gavn for Danmark og dansk velfærd, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

Ikke et ord om snyd

Foreløbigt har omkring 1.000 landmænd i 2018 søgt om støtte til at omlægge et område på størrelse med øen Mors til økologi, men i pressemeddelelsen står der intet om den stigende spekulation i økologiregler og økologistøtte.

Landbrugsstyrelsen har måttet gribe hårdt ind overfor de værste fidusmagere. Der er tale om konventionelle landmænd, der omlægger de samme arealer igen og igen til økologisk drift for at kunne hæve det tidsbegrænsede høje omlægningstilskud.

Ifølge en mindre analyse fra Landbrugsstyrelsen var der to pct. gengangere i 2016 blandt ansøgerne til det høje omlægningstilskud (1200 kr. pr. hektar i to år) samt det økologiske basistilskud (870 kr. pr. hektar). Pengene kommer oven i den almindelige EU-landbrugsstøtte, der ligger på omkring 2100 kr. pr. hektar, så ved at lægge om kan man fordoble støtten i to år.

Kræver stop for økosnyd

Det er Økologisk Landsforening, der har advaret Landbrugsstyrelsen mod de konventionelle fidusmagere i et brev fra den 9. oktober 2017.

Sybille Kyed, Økologisk Landsforening.

I brevet kræver landbrugspolitisk chef Sybille Kyed ”stop risiko for spekulation i økologiregler og økologistøtte” og begrunder kravet på vegne af foreningen:

”Økologisk Landsforening foreslår, at Landbrugsstyrelsen ser på, hvordan adgangen til økologisk omlægnings- og arealtilskud kan strammes op, således at de modvirker utilsigtet anvendelse af disse.

Helt konkret foreslår Økologisk Landsforening at:

·        arealer der allerede har modtaget omlægningstilskud skal være ude af økologisk drift i 5 år, før end de igen kan modtage økologisk omlægnings- og arealtilskud.

·        Der er tilbagebetalingskrav på økologisk omlægnings- og arealtilskud, der er udbetalt til arealer, som landmanden bortforpagter, udlejer eller på anden vis overdrager til ikke økologisk drift, inden der er gået 5 år fra første tilsagn. Der ses bort fra afhændelse ved salg, og situationer, hvor det er den økologiske landmand, der får opsagt en forpagtning eller lignende.

Baggrunden for ovenstående to forslag er, at Økologisk Landsforening frygter, at de nuværende muligheder fører til et vist misbrug af ordningerne, således at økologiske landmænd afstår arealer for at få lavet en kemisk ukrudtsbekæmpelse eller andet, for derefter igen at tage arealerne ind i økologisk drift.

Der kan også være tale om at leje arealerne ud til konventionelle landmænd, der er villige til at betale en særlig høj leje, det ses pt. i forbindelse med kartoffelavl.”

Konventionel kartoffelavl kræver store mængder kemikalier og har intet med økologi at gøre. En kemisk nedvisnet kartoffelmark rummer absolut intet liv – udover kartoflerne.

Reglerne strammes op

Landbrugsstyrelsen har taget henvendelsen fra ØL alvorlig, bl.a. fordi man selv er klar over problemet. Ganske vist har styrelsen ikke en egentlig statistik over det tidligere omfang af økosnyd, men styrelsen skriver, at ”en mindre analyse viser, at knap 2 pct. af det areal, som fik omlægningstillæg i 2016 havde været drevet økologisk i 2013, men konventionelt i 2014 og 2015. Dette areal var dermed berettiget til en ny omgang støtte i 2016 efter de daværende regler.”

Tilskuddene til økologisk omlægning har været stigende siden 2014, men om beløbene går til ægte nyomlægning er tvivlsomt. Kilde: Landbrugsstyrelsen.

For at bekæmpe dette misbrug har Landbrugsstyrelsen til ansøgningsrunden 2018 ændret karensperioden for at søge tilsagn om omlægningstillæg under ordningen Økologisk Arealtilskud fra 2 år til 5 år. Der skal altså gå 5 år med konventionel drift, før landmanden atter kan høste en omgang høje ekstratilskud.

 

Fakta:

• 1029 landmænd har pr. 21. april søgt om støtte til omlægning af knap 36.700 hektar, heraf har ca. 200 ansøgere endnu ikke søgt autorisation som økolog.

• De endelige tal for den økologiske omlægning i 2018 vil blive offentliggjort i foråret 2019.

• En nyligt offentliggjort statistik fra Landbrugsstyrelsen viser, at det økologiske areal pr. 31. maj 2017 udgjorde 245.000 hektar.

• Sammenlignet med konventionelt jordbrug har økologisk jordbrug en gavnlig effekt på natur og biodiversitet. Økologisk jordbrug har i gennemsnit 30 procent flere vilde plante- og dyrearter i de marknære biotoper.

• Ordningen Økologisk Arealtilskud er medfinansieret af EU.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.