I Danmark er der mange sårbare områder, hvor der er brug for at beskytte grundvandet mod nedsivning af pesticider, nitrat og miljøfremmede stoffer. Alle har et ansvar for at gøre en indsats for at sikre drikkevand til fremtiden. Det gælder både landmænd, haveejere, vandselskaber og kommuner. Det skriver DANVA, 23 . februar 2017, i et referat fra et borgermøde i Beder.
Det er nødvendigt med en indsats for rent drikkevand i Aarhus Kommune, hvor der er mange sårbare områder. Der er bl.a. lavet en indsatsplan for Beder-Malling-Mårslet området, hvor 15 procent af drikkevandet til borgerne i kommunen indvindes.
For at sætte fokus på at alle har et ansvar for at sikre rent grundvand og drikkevand, blev der afholdt et informations- og debatmøde i Beder den 21. februar. Der var ca. 50 deltagere til mødet, og alle typer interessenter var til stede.
Indimellem gik bølgerne højt mellem landmænd, politikere og miljøaktivister, men alle blev klogere og fik noget at tænke over gennem en række faglige indlæg om:
- Sprøjtefri haver
- Indsatsplanen
- Vandværkernes indsats
- Skovrejsning
- Geologi og grundvandsovervågning
Pesticider i hver 3. boring
Pesticider er den største trussel mod grundvandet, understregede miljøplanlægger Eike Stubsgaard fra Aarhus Kommune. Hun oplyste, at der i kommunen er fundet pesticider i hver 3. vandboring, heraf er hver 6. fund over grænseværdien på 0,1 mikrogram pr. liter.
Haveejere og byboere kan udgøre et stort problem for grundvandet, hvis de bruger sprøjtemidler. I byen Harlev er der således målt pesticider i 2/3 af boringerne, og 44 % var over grænseværdien, oplyste hun.
Indsatsplan og påbud
Gennem 20 år er der lavet en målrettet indsats for at beskytte grundvandet mod pesticider, men der er stadig lang vej, før rent drikkevand er sikret også i fremtiden.
På kortet herunder er de sårbare områder markeret med rødt, og de grønne felter viser, hvor der er indgået frivillige aftaler.
Politikerne i Aarhus Byråd VIL sikre rent drikkevand og mener, det går for langsomt med grundvands-beskyttelse gennem frivillige aftaler. De vil derfor forbyde brugen af pesticider på en række ejendomme (både landbrug og parcelhushaver). Kommunen har udsendt varsel om et påbud om sprøjtefri områder. Landboforeningen har truet med en retssag, hvis påbuddet føres ud i livet. Landmændene er utilfredse med de erstatningsbeløb, de kan få udbetalt i kompensation.
Vandværkernes indsats
Geolog Bo Vægter fra Aarhus Vand fortalte om samarbejdet i Vandplanudvalget og den konkrete indsats.
Han oplyste, at der er 10.750 hektar sårbare områder i kommunen, hvor der findes 172 boringer og årligt indvindes 20 mio. m3 drikkevand. Bo Vægter er med til at forhandle frivillige aftaler med landmændene.
”Vi lægger stor vægt på, at det er uvildige eksperter, der vurderer værditabet og fastsætter erstatnings-beløb til landmændene som kompensation for kravet om sprøjtefri drift”, sagde Bo Vægter og tilføjede, at der ydes gratis rådgivning om omlægning til økologisk drift.
Jørn-Ole Andreasen fra Aarhus Vand tilføjede, at landmændene kan anke størrelsen af erstatningsbeløbet i en taksationskommission. Afgørelser her kan måske justere størrelsen af den økonomiske kompensation, men det kommer an på konkrete sager og vurderinger.
Bo Vægter oplyste, at for hver solgt kubikmeter vand er 50 øre af prisen øremærket til finansiering af de frivillige aftaler. Det svarer til, at en gennemsnitsfamilie betaler ca. 50 kr. om året til grundvands-beskyttelse. Flere mente, at det beløb bør sættes op, så der kan laves en større indsats.
”I januar 2017 er der udstedt sprøjteforbud til 24 private husejere i området, og de 16 har sagt ja til en frivillig aftale. Resten vil få et påbud”, oplyste Bo Vægter.
Grundvandet kan beskyttes både gennem dyrkningsaftaler og gennem skovrejsning. Der er for nylig lavet skovrejsning i Beder i et samarbejde mellem Aarhus Vand, kommunen og Naturstyrelsen.
Varslingssystem for udvaskning af pesticider
I Aarhus bruges alt det vand, der falder som nedbør, og hvis grundvandsressourcen ødelægges, kan området ikke længere være selvforsynende med vand. Det understregede hydrogeolog Richard Thomsen, der tidligere har arbejdet 30 år på Grundvandskontoret i Aarhus Amt og derefter hos GEUS, inden han gik på pension. Han er medlem af den borgergruppe, der arrangerede debatmødet.
”Godkendelsen af pesticider er fastsat ud fra, at der i landbrugsområder sker en omsætning af stofferne i rodzonen. Men når der bruges sprøjtemidler på terrasser, fliser og indkørsler, er der ingen biologisk omsætning, og der er derfor stor risiko for udvaskning fra de områder”, sagde Richard Thomsen, som er en højt estimeret ekspert, der var den første, der modtog Andrups Grundvandspris.
”I Danmark har vi nogle forsøgsmarker – to på sandjord og fire på lerjord – hvor udvaskningen af pesticider undersøges. Der kan opstå sprækker i jorden, så sprøjtemidler hurtigt kan løbe ned til grundvandet, og hvis det bliver ødelagt, går der 100-200 år, inden forureningen er væk”, understregede Richard Thomsen.
Vand fra hanen er bedst
Richard Thomsen gjorde også opmærksom på, at flaskevand ofte har en dårligere kvalitet end vand fra hanen. Der er meget skrappere kvalitetskrav til vand fra hanen, der skal overholde en lang række parametre. Derimod laves der kun bakteriologiske test af flaskevand, og der er ikke kemiske krav. Han fortalte, at der er målt indhold af flourid langt overstiger grænseværdien i flaskevand, og at der også er fundet det kræftfremkaldende stof radon.
Sprøjtefri haver og byer
Der har flere gange været kampagner i Beder-området for at opfordre haveejerne til at droppe sprøjtegiften. Som grøn guide i området har Birthe Buhl været med til at lave flere kampagner og events.
Birthe Buhl kom med tips og tricks til giftfri haver og alternative metoder til at holde ukrudtet væk.
”Der er stor succes med at bruge varmt vand til at fjerne ukrudtet i stedet for at bruge gasbrændere, som har en negativ klimaeffekt. Flere kommuner bruger systemet med at sprøjte med varmt vand, men maskinen er ret dyr, men måske kunne man anskaffe en fælles maskine til en grundejerforening”, foreslog Birthe Buhl.
”Vi lavede en spørgeskema-undersøgelse om brugen af sprøjtemidler. Den viste, at ca. 60 % af haveejerne ikke bruger sprøjtegift. Men nogle af dem, der sprøjter, er ikke klar til at ændre vaner. De sprøjter mest i indkørsler og på terrasser og fliser”, fortalte hun og opfordrede til at lade planterne gro og øge biodiversiteten.
Et element i kampagerne er husstandsomdelte foldere. DANVA har tidligere samarbejdet med Vandplanudvalget og Aarhus Vand m.fl. om at udbrede kendskabet til sprøjtefri haver.
