Danmarks Naturfredningsforening, som er den største grønne NGO i landet, har virkelig været i førertrøjen på den grønne trepart. Men nu står de ved et afgørende valg. Skal de fortsætte med en pragmatisk tilgang og sikre nogle moderate forbedringer for naturen, eller skal de gå all-in og kæmpe for store ændringer af landbruget, som kan gøre en kæmpe forskel for både klima og natur?
Af Søren Mark Jensen, biolog, senior natur- og miljørådgiver, tidligere embedsmand i Miljøministeriet og mangeårigt medlem af Danmarks Naturfredningsforening
I sandhed er det historisk, at Danmarks største grønne NGO, Danmarks Naturfredningsforening (DN) nu har indgået en landbrugsaftale (den grønne trepartsaftale) med dansk landbrug, repræsenteret ved Landbrug & Fødevarer (L&F) og sammen med SVM-regeringen. En aftale som kan forventes at fastlægge hovedsporet for den fremtidige finansiering af dansk landbrug.
Efter skiftende regeringers evindelige nølen med at regulere dansk landbrugs udledninger af kvælstof, pesticider og klimagasser, og efter at Venstre indtil for nylig var i en slem kattepine i valget mellem enten at fastholde de stadig færre landmænds tilslutning til partiet eller at spille positivt med i den grønne politiske dagsorden, blev den grønne trepart en tiltrængt politisk redningsplanke.
Ansvaret for at lande aftalen blev i praksis lagt over til DN og L&F, som blev sat i stue sammen for at finde et kompromis mellem landbrugets økonomiske interesser og samfunds ønsker om at få nedbragt dansk landbrugs negative effekter på klima, miljø og natur.
Samfundsøkonomisk uklog aftale
Resultatet er blevet en aftale, som er svag, hvad angår reduktion af landbrugets klimaaftryk.
Aftalen indeholder kun en meget lille klimaafgift på landbruget, som desuden først er endeligt indført i 2035, og aftalen fastholder på den måde landbrugets særstilling ved at lade erhvervet slippe med en afgift som er langt mindre end for resten af dansk erhvervsliv.
Samtlige uafhængige ekspertudvalg, herunder Folketingets Klimaråd, Rådet for Grøn Omstilling og tænketanken CONCITO, er enige om, at trepartens klimafgift på landbruget samfundsøkonomisk set er uklog ved at være for lille og ved at komme for sent. Omvendt har L&F og SVM-regeringen, og her især Venstre, svært ved at tæmme deres begejstring over aftalen, som betyder, at mange danske landmænd i realiteten slet ikke vil komme til at mærke afgiften.
”Aftalen forholder sig ikke til, og vil langt fra kunne sikre, at Danmark lever op til FN’s og EU’s målsætninger om, at lande skal etablere 30 % beskyttet natur inden 2030, og heller ikke til den nye EU naturgenopretningsforordning, som fastslår, at EU-landene skal etablere genoprettet natur svarende til 20 % af deres landareal, også inden 2030”
At DN alligevel kan acceptere og bakke op om aftalen skyldes ifølge foreningens præsident, Maria Reumert Gjerding, at der til gengæld er opnået store resultater på naturområdet. Her er der ifølge aftalen afsat et rekordstort beløb på 40 milliarder offentlige midler til kompensation af landmænd, som frivilligt vil udtage landbrugsjord. Dette beløb lægges oven i de ca. 12 milliarder kroner, landmændene i forvejen modtager årligt fra EU og fra en vifte af allerede eksisterende nationale støtteordninger.
Aftalens nye 40 milliarder til landbruget skal sikre, at der etableres 100.000 hektarer urørt skov (frem mod år 2045) og udtages 70.000 hektarer lavbundsjorde, hvor der kan genskabes søer og moser. Dette vil dog samlet set kun resultere i, at det danske naturareal øges med 3,5 % frem mod 2045, og Danmark vil derfor fortsat indtage rollen som det land i hele EU med mindst natur og med det største opdyrkede areal. Markerne vil fortsat bruges til dyrkning af foderafgrøder, som skal opretholde dansk landbrugs abnorm store produktion af husdyr (for nuværende årligt 200 millioner grise, køer og høns).
Aftalen forholder sig ikke til, og vil langt fra kunne sikre, at Danmark lever op til FN’s og EU’s målsætninger om, at lande skal etablere 30 % beskyttet natur inden 2030, og heller ikke til den nye EU naturgenopretningsforordning, som fastslår, at EU-landene skal etablere genoprettet natur svarende til 20 % af deres landareal, også inden 2030.
Der er derfor brug for en meget anderledes og langt mere målrettet landbrugsaftale, som i øvrigt bør bygge på princippet om, at forureneren betaler. Et princip som helt ignoreres i trepartsaftalen.
Mere grønt, mindre kød
En ordentlig landbrugsaftale burde støtte omlægning af det nuværende animalske landbrug hen mod produktion af økologisk dyrkede og plantebaserede fødevarer. En sådan omlægning vil give mening, fordi der så på et langt mindre landbrugsareal kan dyrkes sund mad til mange flere mennesker. I dag er dansk landbrug stor-eksportør af kød og levende dyr, mens vi importerer 70 % af de grøntsager, danskerne konsumerer. Det bør vendes om.
”Af aftalen fremgår bl.a., at forbrug af gødning og pesticider kan intensiveres på ”robuste jorde”, og at produktionen af husdyr skal intensiveres og understøttes af store offentlige beløb”
Gennem de senere år har DN ellers også indgået i en række konstruktive samarbejder med andre grønne danske NGO’er (herunder med Klimabevægelsen, Økologisk Landsforening, Dansk Vegetarisk forening og Dyrenes Beskyttelse m.fl.) om at støtte en sådan reel grøn omlægning af dansk landbrug. Samarbejdet er bl.a. kommet til udtryk i rapporten ”Fra foder til føde”.
Trepartsaftalens indhold peger imidlertid i den helt anden retning og sigter på at understøtte den videre satsning på et højintensivt og eksportorienteret animalske landbrug. Af aftalen fremgår bl.a., at forbrug af gødning og pesticider kan intensiveres på ”robuste jorde”, og at produktionen af husdyr skal intensiveres og understøttes af store offentlige beløb til forskning og udvikling af tvivlsomme tekniske fix.
Bl.a. er det planen, at der skal forskes i tilsætning af kunstige kemikalier til køers foder, så de får ændret deres naturlige stofskifte og udskiller mindre metan, og der foreslås bevilget 10 milliarder (!) offentlige kroner til udvikling af pyrolyse-anlæg, så landmændene fortsat kan komme af med de enorme mængder gylle fra svineproduktionen.
Og ja, der foreslås såmænd også indført en ny slagtepræmie til danske landmænd, som vil levere deres smågrise til de danske slagterier fremfor at få smågrisene slagtet billigere i udlandet.
En mere perspektivrig kurs efterlyses
Af gode grunde er der alvorlig panderynken og dyb bekymring blandt mange af DN’s medlemmer, og blandt de mange andre grønne NGO’er, over DN’s rolle i hele denne sag, og skal DN fremover have tilslutning og positiv politisk indflydelse, tyder meget på, at foreningens ledelse fremover bør indtage en mindre slingrende og mere perspektivrig kurs.
Spørgsmålet er, om foreningen fortsat være ivrig efter at sidde ved de politiske forhandlingsborde og indgå pragmatiske, men gustne kompromisser, eller om foreningen skal kæmpe for en mere omfattende omlægning og udvikling af dansk landbrug, som både Danmark og resten af verden har brug for i kampen for at sikre klima, miljø og natur?
Min anbefaling vil være, at foreningen fremover satser på det sidste, hvilket også vil være bedre i synk med foreningens medlemmer.
Selv er jeg af den overbevisning at DN skal kæmpe for en mere omfattende omlægning og udvikling af dansk landbrug, som både Danmark og resten af verden har brug for i kampen for at sikre klima, miljø og natur. Min tillid til politikere og landbrugslobbyen er praktisk talt ikke eksisterende på det sidste.
Og alle parterne er nu inviteret til glædesfest hos LF formand Søren Søndergård, på hans gods (kalder det naturligvis en slægtsgård) i Sønderjylland.
Er næsten 100% sikker på at DN får mange roser og flotte ord under middagen. Meget forståeligt, de gav aftalen den grønne maling, som skal få os alle til at tro, at nu er miljøet og naturen reddet.
Tillykke til LF og deres medlemmer.
Sikke en masse løse fugle på taget. At der skal plantes skov på op mod 250.000 ha. ad frivillighedens vej, er helt på månen. Bønder og frivillighed har aldrig ført til noget som helst. “Robuste jorder” – hvad er det for et luftigt begreb? På få årtier har vi fået 20 procent mere regn. Dette forhold er tilsyneladende ikke en vigtig post i Treparten. På få årtier har DN mistet 100.000 medlemmer. Hvorfor mon? Og hvad laver de mange ansatte (60-70 stk.) derinde i Masnedøgade? Er det rimeligt, at en præsident for en hensygnende naturforening får 1 million i løn årligt? Hvad får andre ansatte i DN i løn? DN er blevet en spatlam gammel hest – jeg spår foreningens nærtstående kollaps. Selv har jeg kun meget kortvarigt været medlem i forbindelse med godsejer Koed Jørgensens injuriesag mod en lokal DN-formand. Koed tabte sagen med et brag.
I øvrigt: Hvor mange bønder er medlem af DN? Det er ikke forbudt for bønder at være medlem, men de skal vel i det mindste overholde DNs regelsæt. Bønder i DN er GIFT!
DN har med aftalen dummet sig fuldstændigt. Tænk sig at hoppe på den galej bare fordi man så er kommet “ind i varmen” på de bonede gulve. Spændende at vide hvor mange medlemmer foreningen har mistet pga. dette håbløse miskmask. Havde faktisk regnet med, at der var nogen i foreningen, som havde blot en lille faglig indsigt omkring landbruget enorme belastning af vores natur og miljø, og hvad der skal til for at stoppe det og på sigt forbedre forholdene. Men giv blot DN lidt ny skov, så æder de tilsyneladende alt.
Man kan mene det er naivt at DN´s præsident forsøgte at forhandle med L&F, og den siddende regering, men det er ikke vores forening, der er “kørt over”, det er en meget magtfuld elite, der har forsøgt “at kørte naturen og vores børns fremtid over”, og de øvrige 2 parter har måttet bøje sig for overmagten – den slags er set før.
Vi må i Danmarks Naturfredningsforening op på cyklen igen, for det kan vel ikke passe at vi skal give op over for giftlandbruget.
@Nora Tams, “overmagten” eksisterer kun i kraft af indolente politikere, såkaldt folkevalgte, men reelt udpeget af små kliker.