Efterår ved Langelandsbæltets kyster

Elsehoved fyr er en sværttilgængelig destination på Sydøstfyn. Foto: Ian Heilmann

Ligeså utilnærmeligt som Kap Horn er det vel lige knap, men nemt er det ikke at runde Elsehoved på Sydøstfyns kyst på traveturen. Begrænset af kystnære sommerhuse med ugæstfrie tilkørselsveje og andre private strandgrunde på landsiden og strandkanten modsat, så er man på længere stræk tvunget til at skulle op og balancere på store og ofte glatte kampesten for at nærme sig det rød-hvide lilleputfyrtårn ude på pynten.

Forleden lå der en godt og grundigt afdød sæl skyllet i land i strandkanten som en slags påmindelse om, at ikke alle klarer pynten. Men så må man holde et hvil, samle kræfter og falde i staver over, hvad Langelandsbæltets opskyl ellers har at byde på.

Ian Heilmann

Tang, for eksempel – som der findes allevegne langs strandene i de indre danske farvande. Det er nemt at se, at der både er blæretang og bændeltang. Førstnævnte er navnet på de velkendte brunlige og forgrenede, gelatineagtige vandplanter med de tydelige luftblærer. De hører til algerne, en uensartet gruppe af livsformer, som i størrelse varierer fra mikroskopisk encellede til meterlange organismer.

De store røde, grønne og brune alger i opskyllet har haft repræsentanter på kloden i op til en milliard år. Mange af dem har i frisk og fin tilstand stor kulinarisk og ernæringsmæssig værdi, med højt indhold af vitaminer, mineraler og proteiner. Det nyder japanerne og efterhånden mange vesterlændinge godt af.

Opskyl i strandkanten rummer blæretang med de brune, fligede blade med blærer, og bændeltang, også kaldet ålegræs, med de smalle, grønne båndblade. Foto: Ian Heilmann

Så er der bændeltangen, genkendelig på sine smalle, alenlange og grønne båndblade. Den hedder også ålegræs, et noget mere retvisende navn, da det slet ikke er en alge, men derimod noget mere avanceret, nemlig en blomsterplante (som græs). Ålegræs er rodfæstet i havbunden og kan danne store grønne bølgende skove i kystnære farvande. Sådanne ålegræsskove i klart, lysfyldt og ikke næringsbelastet saltvand danner grundlag for et mylder af andet marint liv, sammenligneligt med de ikoniske og ekstremt artsrige koralrev.

Som skulpturer fra en ældgammel kultur sidder skarverne til skue langs kysterne i de indre farvande. Foto: Lars Peter Johansson.

I den stadigt mere påtrængende klimakrise er der forøget opmærksomhed på havet. De to nævnte havplanter kan komme til at spille en vigtig rolle i bestræbelserne for at få begrænset indholdet af drivhusgassen CO2 i atmosfæren og også i havvandet. Som planter, der udfører fotosyntese, henter tang og ålegræs CO2 ud af omgivelserne og omsætter kulstoffet (C) til biomasse, akkurat som planter og skove på landjorden.

Hvis dødt ålegræs og andre havplanter får lov til at aflejres som sediment i havbunden, får man kulstoffet langtidsparkeret. Og hvis diverse brune, grønne og røde alger i større omfang kom til at indgå i vores kostplaner, ville det kunne bidrage til at afdæmpe milliardbefolkningers efterspørgsel på de mest klimabelastende fødevarer, baseret på drøvtyggende husdyr. Det ville igen medvirke til at mindske landbrugets arealpres, til gavn for den trængte vilde natur. Kloden har brug for skovrejsning – til lands og til vands.

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.