Hundrede års naturfredning har kun efterladt sig beskedne spor i kommunerne

Modertræet til æblesorten Ingrid Marie står i dag i en privat have på Sydfyn. ’Ingrid Marie’ er en dansk æblesort, der stammer fra et selvsået træ i den gamle Høed Skolehave på Vestfyn. Ifølge en overlevering blev æblet opdaget i 1910, efter det var skudt op mellem nogle hindbærbuske i skolens have. Skolelæreren syntes, at æblet var så velsmagende og smukt, at han opkaldte æblet efter sin afdøde datter. Træet blev fredet tilbage i 1958, og fra 2010 har det fejlagtigt figureret på den officielle liste over naturfredede områder.

Trods 100 års fredningsindsats ligger 15 procent eller knap hver 7. kommune stadig hen uden fredede naturarealer. Hele 15 kommuner i Danmark rummer ikke et eneste naturfredet areal. Det fremgår af den netop reviderede naturfredningsliste fra Miljøstyrelsen.

I den anden ende af skalaen finder man Frederikshavn og Bornholms Kommuner i toppen med hver 19 naturfredede lokaliteter. Herefter følger Thisted (14), Jammerbugt (11), Næstved (11), Viborg (11), Odsherred (10), Varde (9), Aabenraa (9), og Kalundborg Kommune (8) med antallet i parentes.

I alt rummer de danske kommuner blot 378 naturfredede pletter. Det bliver til knap 4 naturfredninger pr. kommune efter 100 års indsats.

Danske kommuner helt uden naturfredninger. Kilde: Miljøstyrelsen.

Disse beskedne tal er meget langt fra, hvad Miljøstyrelsen i en årrække har hævdet i officielle indberetninger til FN og EU. Faktisk har myndighederne siden 2010 jongleret med et antal danske naturfredninger, der var 5 gange højere end virkelighedens fredede lokaliteter.

Også den officielle påstand om det naturfredede areals størrelse på 5 procent af Danmark har været overdrevet. Det reelle naturfredede areal udgør blot 2,7 procent af nationen.

Udarbejdet af studentermedhjælpere

Synderen er den nu nedlagte By- og Landskabsstyrelse, der i 2010 under daværende miljøminister Troels Lund Poulsen (V) vurderede, at 1843 danske naturfredninger levede op til de internationalt benyttede kriterier. Siden da har man benyttet denne opgørelse i de pligtige indberetninger til EU og FN.

Ingen bekymrede sig tilsyneladende om at kvalitetssikre listen, til trods for at den var stykket sammen af ”skiftende studentermedhjælpere”, som Miljøstyrelsen oplyser i dag som ophavsmænd, når man spørger efter en forklaring. Tilsyneladende vil ingen embedsmænd vedkende sig nogen som helst form for ansvar for den stærkt fejlbehæftede liste.

For eksempel udnævnte de unge studentermedhjælpere 9 ordinære fredninger til at være ”nationalparker”, selvom det korrekte antal dengang blot var 3 – og i dag er 5. Syv ”vildmarksområder” fandt de også frem til, hvor det korrekte antal er nul. Store sten, gamle æbletræer, P-pladser ved strandene og masser af skønne udsigter og herregårdsalleer blev opført på listen i lodret modstrid med de kriterier, der håndhæves af den internationale naturbeskyttelsesorganisation, IUCN.

Tirslund-stenen er blandt de geologiske forekomster, der har figureret på Miljøstyrelsens 2010-liste over naturfredede arealer. Den ligger i Tirslund Plantage ved Brørup i Sydvestjylland, hvor den blev fredet allerede i 1832. Stenen er en af Danmarks største vandreblokke. Den er 16 meter i omkreds og ca. 3,5 meter høj. Stenen har i oldtiden været centrum i egnens gudedyrkelse. Den har i 1800-tallet ligget øde, kun omgivet af hede og lavt egekrat, så den kunne ses vidt omkring, men er nu omgivet af høje træer i Tirslund Plantage.

Snakker udenom den varme grød

Miljøstyrelsen har sidst i september i år indrømmet i en pressemeddelelse, at det reelle antal naturfredninger blot er 378 områder. Det nye tal er resultatet af en gennemgang af landets naturfredninger, som IUCN-Danmark har gennemført for Miljøstyrelsen. I den anledning udtalte kontorchef Lisbet Ølgaard, Miljøstyrelsen:

– Den nye gennemgang er lavet ud fra skrappe kriterier, som man bruger internationalt. Kun fredninger, hvor man arbejder aktivt med naturbeskyttelse, vil fremover blive talt med i statistikken, når vi indberetter til EU og FN. Fredninger af landbrugslandskaber, gravhøje, alléer, storslåede udsigter, kirkeomgivelser eller fredninger med rekreative formål er også gode og vigtige fredninger, men de skal ikke længere tælles med, når man taler naturbeskyttelse i international målestok.

Kontorchefen taler her mod bedre vidende.

Kirker har aldrig haft plads som naturfredningsobjekter blandt de internationale IUCN-kategorier, og de var da heller ikke medtaget på 2010-listen over naturfredede arealer. Alligevel forklarer kontorchef Lisbet Øllgaard den stærkt reducerede 2018-liste med henvisning til, at bl.a. kirker ikke længere skal medregnes.

Det har aldrig været sådan, at ”fredninger af landbrugslandskaber, gravhøje, alléer, storslåede udsigter, kirkeomgivelser eller fredninger med rekreative formål” kunne tælles med, når Danmark indberettede naturens status til de internationale organer. Hele skandalen er netop, at Miljøstyrelsen alligevel gjorde det og brugte den fejlbefængte liste år efter år, indtil afsløringen kom i medierne.

Fredninger ”af landbrugslandskaber, gravhøje, alléer, storslåede udsigter, kirkeomgivelser eller fredninger med rekreative formål” har altid været ekskluderet fra de internationale IUCN-kategorier, og var det også i 2010, da Miljøministeriet overlod det til skiftende studentermedhjælpere at sammenstykke den første liste.

Kontorchef Lisbet Ølgaard, Miljøstyrelsen, roder rundt i de internationale IUCN-regler.

Pris for den ny liste: en mio. kr.

Opgaven med at gennemgå de danske fredninger blev hastebesluttet i februar 2018 af daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V). Det skete umiddelbart efter, at fuskeriet med den gamle liste var blevet kritiseret i medierne. Beslutningen kom mindre end 24 timer efter afsløringen, og der blev derefter indgået en kontrakt med IUCN-Danmark om en lyngennemgang af de 1843 påståede naturfredninger.

Talfuskeriet med de danske naturfredninger blev første gang dokumenteret i bogen Det store SVIGT”, der udkom på Gads Forlag i oktober 2017.

Revisionen skulle gennemføres af fagfolk på knap fire måneder til gengæld for et honorar på lidt over en million kroner. Den reviderede liste skulle foreligge sidst i september.

Selve udliciteringen af den milliondyre opgave blev stærkt kritiseret (se nedenfor), men det lykkedes at overholde tidsrammen med det opsigtsvækkende resultat, at den officielle fredningsliste blev skåret ned fra 1843 til 378 naturfredninger, mens det naturfredede areal blev reduceret fra 5 procent til 2,7 procent af Danmark.

Miljøstyrelsen skal i marts 2019 bruge de nye tal for fredninger, når man indberetter beskyttede områder til EU og FN.

Miljøstyrelsen beskyldes for urent trav i sagen om den fejlbefængte naturfredningsliste

De nye tal er dog ikke slået igennem hverken hos de grønne organisationer eller i de officielle institutioner. For eksempel skriver Danmark Naturfredningsforening stadig som introduktion til foreningens hjemmeside fredninger.dk, at ”3500 fredede naturområder i Danmark venter på dit besøg”.

Også på de officielle fredningsnævns hjemmeside holder man fast ved forkerte tal, når man på fredningsnaevn.dk skriver ”fredninger har i snart 100 år været et meget vigtigt redskab til at beskytte landskaber, naturen, dyr og planter og deres levesteder. Siden 1917 er der gennemført omkring 4000 fredninger”. Dette meget store antal opnås kun ved fortsat at medregne bl.a. 1787 tinglyste fredningsservitutter på landsbykirker som fredninger af natur, hvilket er ganske ude af trit med virkeligheden.

De 20 kommuner med flest naturfredninger. Note: tallene i kolonnen til højre refererer til ”delte” naturfredninger, hvor to eller flere kommuner administrerer arealet på tværs af kommunegrænserne. Det betyder, at f.eks. Frederikshavn Kommune i realiteten har 19 og en halv naturfredning, mens f.eks. Næstved Kommune har 11 og to halve naturfredninger. Kilde: Miljøstyrelsens IUCN-liste 2018.

IUCN-fredningerne før og nu

Nedenfor kan man, se, hvordan de 378 naturfredninger fordeler sig på de forskellige IUCN-kategorier. I parentesen er anført det fejlagtige antal, som ministeriet hidtil har brugt siden 2010.

Naturreservater, nu: 5 (før 6)

Vildmarksområder, nu: 0 (før 7)

Nationalparker, nu: 3 (før 9)

Naturmonumenter, nu: 16 (før 20)

Habitat/artsforvaltningsområder, nu: 242 (før 204)

Beskyttet landskab, nu: 111 (før 1597)

Beskyttet naturområde med ressourceudnyttelse, nu: 1 (før 0)

Se den nye liste her.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.