Højmosen Hjortesøle ligger i Gribskov, der er en statsskov og en del af en nationalpark. Mosen her må nu omsider forventes at blive omfattet af en management plan, der kan stoppe den kraftige tilgroning på mosefladen, der er ved at udskygge den specielle højmosevegetation. Tilgroningen er så kraftig, at den lokale skovrider har trukket en overskåret rusten olietank ud på mosefladen, inde midt i nationalparken, for at lette afbrændingen af den uønskede opvækst. Foto: Søren Wium-Andersen

Af biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød

I en tid hvor biodiversitetskrisen ofte bliver fremhævet af Miljøministeren og hvor Statsministeren nævner den i åbningstalen, er det glædeligt at erfare, at der for de statsejede områder samt for de danske Fuglebeskyttelsesområder på havet omsider vil blive udarbejdet de management planer, som EU’s direktiver og domme kræver. Det er på tide, at det sker. For de biodiversitetsmål, som EU og Danmark tilsluttede sig før 2010, blev ikke indfriet, men rykket til 2020, hvor regeringen heller ikke opfyldte dem.

 

Basisanalyserne for de nye Natura2000 planer er allerede fremlagt, men en række af dem skal nu revideres, for at planerne kan leve op til de skærpede krav til naturbeskyttelse. Det resulterer i en betydelig forsinkelse af vedtagelsen af de i alt 257 planer.

 

Det er miljøminister Lea Wermelin (S), der har ansvaret for den store forsinkelse på Natura 2000-planerne. Pressefoto

Det fremgår ikke klart af Miljøstyrelsens hjemmeside >>Natura 2000 Planlægningen 2022 – 2027<<, at planerne vil blive mere end et år forsinkede. Miljøministeriets departement har oplyst den nye tidsfølge overfor Landbrugsinfo, der fremlagde en opdateret tidsplan, hvoraf det fremgår, at færdiggørelse af planerne først forventes at ville ske august 2023.

 

Forsinkelsen skyldes, oplyser Miljøministeriet, >>et nyt uventet krav om dokumentation<<. Hvad det dækker over er ikke forklaret, men det skyldes sikkert, at Danmark ikke hidtil har levet op til EU’s krav om management planer for EU-Fuglebeskyttelsesområder. Som en konsekvens af en EU dom fra 2018 skal der nu også udarbejdes management planer for statens skove.

 

I maj oplyste Miljøministeren derfor Folketinget om, at der nu omsider vil blive udarbejdet management planer for hvert enkelt af de danske Fuglebeskyttelsesområder. Det er planer, som skal indeholde en langsigtet målsætning for naturens tilstand og et 6-årigt indsatsprogram, ligesom det vil indebære en forpligtelse til overvågning af de store havområder.

Edderfugl, han (tv.) og hun. Foto: Andreas Trepte/Wikipedia

Planerne er nødvendige, for i dag er de marine Fuglebeskyttelsesområder blot skraveringer på et kort uden beskyttelse mod fx. jagt og fiskeri. Danmark bør ikke som et af de eneste lande i EU opretholde motorbådsjagten i disse områder, hvoraf nogle er udlagt for at beskytte edderfugl. Af edderfugle, der nu betegnes som moderat truet på den senest fremlagte europæiske rødliste, blev der sidste år her i landet skudt 27.303. Jagten på den truede art fortsætter i år.

 

Forhåbentlig betyder de nye Natura 2000 planer et stop for motorbådsjagt i samtlige Fuglebeskyttelsesområder. Herefter vil det forslag om at oprette et lillebitte reservat på Omø Stålgrund i Smålandsfarvandet, som et enigt Vildtforvaltningsråd har til hensigt at foreslå Miljøministeren, bliver erstattet af en omfattende beskyttelse ikke blot af alle de tidligere men også af de seks foreslåede nye områder, hvilket vil passe fint ind i den nye EU Biodiversitetsstrategi, der for tiden er til diskussion.

 

Det bliver spændende at se, om de reviderede Natura 2000 planer vil rette op på en række indlysende mangler i den naturbeskyttelse, som den danske lovgivning har båret præg af gennem de sidste årtier på såvel havet som på statens arealer. Det kan give det løft til biodiversiteten, som der alt for længe har været et behov for. Men det er ærgerligt, at beskyttelsen af biodiversiteten endnu engang forsinkes.

Bannerfoto: Søren Wium-Andersen

Skriv en kommentar