KOMMENTAR De hader mig sikkert derinde på Weekendavisens debatredaktion. Eller også har de bare markeret min adresse som spam. Måske skulle jeg bare lade være. Der kommer ikke noget i, hvad end jeg skriver. Pressefrihed vil de kalde det. De bestemmer, hvad der kommer i. Bevares, de modtager sikkert rigtigt meget materiale. Sikkert lige så rigtigt mange vil sige, at den er dårligt skrevet. At den ikke siger noget nyt. At den simpelthen er for naiv i sine konklusioner. Men denne gang forsøgte jeg mig med den konstruktive tilgang.
Nogle vil endog klandre mig for at gå landbrugets ærinde, da jeg plæderer for, at landbruget holdes skadefrie. Det handler om at redde klimaet – ikke om at aflive landbruget. Jeg er ikke professor ditten eller datten, så min kritik i sig selv er ikke nødvendigvis valid for en så “seriøs” avis. Det er kun en ringe trøst, at man skal hedde Tor Nørretranders og skrive en artikel om Oppenheimer, hvor problemet med vores madvaner nævnes i en sidebemærkning, før det finder vej i avisens spalter.
Landbrug & Fødevares klimaplan har skræmt/provokeret mig, siden Weekendavisen i store annoncer lancerede den i foråret. Nu blev det gennem dette indlæg. Weekendavisen har ved flere lejligheder i deres artikler mere eller mindre tydeligt stillet sig på landbrugets side. At jeg efterfølgende har opsagt mit abonnement, redder hverken klimaet eller min weekendunderholdning.
Det er ikke kun Weekendavisen, som åbenbart “nyder godt af” Landbrug & Fødevares store velsmurte kommunikationsmaskine. Den 16. august kunne man i DR nyhederne se et indslag om, at Arla udbetalte bonus til landmænd som begrænsede CO2 udledningen i deres produktion. Det var et feelgood indslag, som dansken kan lide at indtage sådan en onsdag aften. Man så en storbonde – økologiske bevares – som udnyttede nedkølingen af nymalket mælk til opvarmning af blandt andet bolig! Kreativt tænkt i en håndevending.
”Man kan godt more sig lidt, når man hører landbruget udtale, at en CO2 afgift vil tage livet af branchen. Hvis verden nu for alvor koger over, hvis man ikke indfører det, så går det vel også ud over landbruget?”
Men vi taler om, at 22% af landets CO2 udledning kommer fra landbruget. Og så taler man om at udvinde varme fra mælk! Køerne havde alle en chip om halsen, som registrerede og regulerede deres foderindtag. Det er en omkostningsoptimering, som mange gerne køber ind på. Men måske skulle man lige tage den op på en større klinge. Hvor mange kalorier skal koen indtage for at producere en mælkekalorie. Om den generelle 6 kalorier til 1 kalorie også gælder her, ved jeg ikke. Det fortalte indslaget heller ikke noget om. Den sammenlignede heller ikke med havremælk, hvor man produktionsoptimere ved at springe koen over. Den formodede CO2 gevinst herved kunne jeg i hvert fald rigtigt godt tænke mig at blive bekræftet i – eller naturligvis også tilbagevist, hvis det var tilfældet. Det ville have været god dybdeborende journalistik.
At drikke mælk er kulturelt bestemt. Alle i min alder fik det ind lige efter modermælken hver dag som skolemælk i 1-10 klasse (gad egentlig vide, hvad de offentlige kasser har betalt for det gennem tiderne???)
Og hvad har udviklingen af disse to tiltag egentlig kostet? Selvom det var en storbonde, havde han næppe selv betalt? Hvad kunne man alternativt have udviklet af CO2 besparende tiltag, hvis den ikke var udviklet i en branche, hvis hovedorganisation sidder på hele værdikæden? Ingen af de spørgsmål blev stillet i det indslag.
Man kan naturligvis kun være imponerede af organisationens kommunikationsapparat. Når man ser på substansen i deres klimaplan, er det helt tydeligt, at man ikke forventer, at den bliver genstand for en nuanceret demokratisk dialog i den der gode gamle Hal Kochske forstand.
Man kan ikke vaske en sort produktion grøn
”Fugle på taget” skaber ingen forandring for klimaet, uanset hvor mange de er
KOMMENTAR Landbrug & Fødevarer vil være en del af løsningen. De har kreeret er en klimaplan 2030. Denne handler nu først og fremmest om at sikre landbrugets nuværende værdikæde. I den globale opkogning skal vi alle sammen være en del af forandringerne. Du og jeg skal spise mindre kød. Det kunne være 350 gr kød om ugen, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, i stedet for 1 kg, som vi spiser i dag. Det vil være godt for klimaet. Og det vil være godt for vores sundhed, som igen er rigtigt godt for klimaet!
LANDBRUGETS KLIMAPLAN handler om at fastholde og udvikle kvægbaseret kødproduktion. Bevares, der ikke noget i vejen med de foreslåede tiltag. Men man kan nu engang ikke vaske en sort produktion grøn. Ligesom en fossildrevet forbrændingsmotor er umådelig dårlig til at udnytte energi, er køer og grise ligeså energi ineffektive som fødevarekilder. Der går nemlig 6 kalorier til at lave 1 kalorie kød. Altså udtagning af landbrugsjord til fri natur betyder ikke, at vi går sultne i seng. Det er mere et spørgsmål om, hvad vi spiser, og hvad landbruget producerer.
HVIS MAN BRUGTE de samme penge på at udvikle laboratoriefremstillet kød, som man bruger på at vaske kødproduktion fra dyr grønt, ville man kunne have været nået meget langt – tænker jeg. Men der står ikke noget i planen om at ændre svinestaldene til vertikal produktion af biomasse, drevet af solceller på taget. I stedet står der noget om at opfange metan fra overdækkede gylletanke. Helt ned på decimalen for ton CO2 ækvivalenter har man beregnet effekten af dette. Hvorimod CO2 belastningen ved at importere 1.7 mio. tons soja om året som dyrefoder. Soja, der med al sandsynlighed er dyrket i Sydamerika i tidligere jungle. Sejlet hertil i supertankere.
DERES GLOBALE UDSYN fejler ellers ikke noget. Man taler om at producere fødevarer til hele verdens, stadigt voksende, befolkning. Vel at mærke minus hele den muslimske verden, hvad angår svinekød. Og for mælk egentlig også alle afrikanere og asiater, da de som udgangspunkt er laktose intolerante. Danmark producerer så uendeligt lidt på det globale marked samlet set. Lige så lidt, som vi udleder af CO2 på verdensplan, der jo netop er deres argument for ikke at ændre i produktionen. Vi er niche. Vi kunne producere hvad som helst. For eksempel noget, som var mere klima- og miljøvenligt end konventionelle kød- og mælkeprodukter.
Man kan godt more sig lidt, når man hører landbruget udtale, at en CO2 afgift vil tage livet af branchen. Hvis verden nu for alvor koger over, hvis man ikke indfører det, så går det vel også ud over landbruget? Bevares jeg er jo kun den naive dumme dreng nede i flokken. Men hvorfor er det lige, at man ikke i stedet omfavner CO2 afgiften?
HVORFOR ER DET, vi har politikere, som har så travlt med at gøre klimahandling til en hockey kamp om at opføre store vindmøller langt ude på det åbne hav, og som diskuterer CO2 afgifter specifikt til transport- og landbrugssektor? Hvorfor lægger man ikke bare en generel CO2 afgift på eksempel 15 øre per liter benzin solgt. Så kan man købe stiklinger for pengene. Og betale landmanden for at plante dem ude hans mark. Så kan man give ham fradrag i afgift for den CO2, træerne efterfølgende optager, hvis man endelig vil.
81 % af landbrugets resultat kommer alligevel i dag fra tilskud. Det handler om at ændre det, man nu engang giver tilskud til. Jeg er overbevist om, at de sindssygt kloge mennesker, som de har fået til at skrive den der klimaplan, sagtens kan lave en algoritme, der kan få dette til at give det samme resultat for landbruget – til gavn for os alle; også for klimaet.
Sådan! Det bliver først rigtig, rigtig farligt når vi opgiver at smide sten på det glashus som indeholder L&F og alle de konsekvenser landbruget har for vores drikkevand og klima.
Desværre er der penge i lortet, mange penge og vi burde alle som én gøre alt hvad vi kan for at stoppe alle tilskud i en rådden branche der overlever på tilskud (vores penge) og snyder for at tiltuske sig millioner…….
Tak for historien om landbrugets forskruede selvforståelse og Weekend-Avisens attitude. Selv opsagde jeg vores WA-abonnement for år tilbage, da jeg ikke kunne komme til orde over for deres klimafornægtende journalister. Lad os klø på.
Tak for kommentaren. En enkelt meningsforstyrrende detalje: det man normalt forstår ved frugt og grønt indeholder ret små mængder protein.
Tak, Lasse. Du har helt ret – vi retter teksten. Vh Redaktøren