En stor del af statsskovene skal omlægges til naturnationalparker og urørt skov. Det vedtog Folketinget i juni 2021 med det formål at fremme biodiversiteten. Men nu, hvor de konkrete planer er kendte, viser en ny undersøgelse foretaget af Epinion, at beslutningen er ude af trit med befolkningens ønsker. Ikke alene bakker befolkningen samlet set ikke op om den besluttede naturpolitik, men det gør flere af forligspartiernes vælgerbase heller ikke
Ifølge foreningen Bevar de Danske Skove, der har udsendt en pressemeddelelse 18. september 2024 om Epinion-undersøgelsen, som foreningen har betalt, bør den give anledning til ny refleksion.
I juni 2021 vedtog Folketinget, at hele 75.000 hektar, svarende til 68 procent af statsskovene, skal omlægges. Indtil nu har skovene været forvaltet som flersidigt drevne kulturskove, hvor mange hensyn tilgodeses, også biodiversiteten, men fremadrettet skal de forvaltes efter rewildingmetoder. Det betyder, at skovene aktivt skal omlægges og åbnes med omfattende permanente rydninger og beskadigelse af træer for at fremme hendøen og forfald – alt sammen under betegnelserne urørt skov og naturnationalparker.
Nu viser en helt ny undersøgelse foretaget af analyse- og rådgivningsvirksomheden Epinion på baggrund af i alt 1.002 gennemførte interviews med danskere på 18 år og derover, at politikerne i SVM-regeringen ikke har opbakning fra hverken befolkningen som helhed eller deres egne vælgere. Konkret bliver danskerne spurgt ind til deres holdning til omlægning af statens skove, hvor respondenterne svarer på baggrund af en kort opsummering af “Overordnede retningslinjer for forvaltning af urørt skov – i statens skove”.
– I undersøgelsen kommer det tydeligt til udtryk, at befolkningen samlet set ikke bakker op om den konkrete naturpolitik, og kigger vi specifikt på vælgerne med politisk tilhørsforhold til Socialdemokratiet, Venstre eller Moderaterne er billedet det samme. Her foretrækker størstedelen den nuværende skovforvaltning frem for den omlægning, som regeringen er i gang med, siger Robert Olesen, som er talsmand for foreningen Bevar de Danske Skove, der har rekvireret undersøgelsen, og fortsætter:
– Dermed er der endnu et argument, der taler imod omlægningen af de danske statsskove. Udover denne problematik er der flere undersøgelser, der viser, at vi med rewilding faktisk risikerer at skade Danmarks biodiversitet – uden at vi dermed siger, at der slet ikke skal være urørt skov, for det skal der.
Samtidig fjerner man flere af de bidrag fra flersidig skovforvaltning, som giver stor værdi til Danmark i dag. Den ensidige satsning på rewildingmetoder indebærer nemlig, at hugsten af træ i statens skove stort set ophører, selvom Danmark allerede importerer 80 procent af vores træforbrug. Hertil kommer, at hele verden råber på mere træ, som er en forudsætning for at kunne gennemføre den grønne omstilling. Allerede i 2050 vil verdens træforbrug være tre-firedoblet, men ingen ved, hvor det skal komme fra – og alligevel vælger man at reducere vores selvforsyningsgrad.
Herudover fremhæver Robert Olesen, at ophøret af træhugsten også har en negativ effekt for klimaet. Træer suger nemlig CO2 ud af atmosfæren, når de vokser, hvilket stopper efter en årrække, når skoven ikke drives og forynges løbende. Samtidig indebærer den ophørte hugst, at træ fra statens skove ikke længere kan anvendes til at erstatte materialer som stål og beton, hvis fremstilling og forarbejdning kræver fossil energi og dermed udleder C02. Denne dobbelt positive effekt ophører, og i stedet får man en negativ klimaeffekt.
De, der jævnligt færdes i skoven, er mest skeptiske
Udover en generel manglende opbakning fra befolkningen viser undersøgelsen desuden, at der er en forskel i respondenternes svar alt efter, hvor godt de kender naturen gennem deres brug af den til friluftsliv.
– De, der oftest kommer i skoven, er mest skeptiske overfor den nye naturpolitik. Som hyppige besøgende i skovene kender de den eksisterende skovnatur og kan bedst forstå konsekvenserne af den omlægning, der allerede er påbegyndt mange steder, forklarer Robert Olesen.
Undersøgelsens viser ifølge Robert Olesen en klar samlet opbakning til synspunkter om at bevare en flersidig drift i statens skove. Derfor opfordres Folketinget til fornyet refleksion, så der også fremadrettet både kan opretholdes en tømmerproduktion, sikres en gunstig effekt på klimaet og fastholdes en varieret og mangfoldig natur, som kendes fra skovene i dag.
– Vi håber på, at undersøgelsen kan give anledning til refleksion hos politikkerne, så naturpolitikken fra nu af kommer til at bygge på folkelig accept og blive revideret i en samlet afvejning af hensyn til klima, selvforsyning, friluftsliv og beskyttet natur, slutter han.
Epinions undersøgelse, juni 2024
Holdningerne til de to udsagn omkring omlægning af statens skove, henholdsvis:
– mod omlægning: Forvaltningen af statens skove er gennem mange år udført, så skovene samtidigt kan tilgodese mange formål. Når skovene plejes rigtigt, kan de både give plads til et varieret og mangfoldigt dyre- og planteliv, mange typer friluftsliv og samtidig levere træ til byggeri og møbler samt bidrage til at begrænse CO2 udledning. Derfor skal den nuværende forvaltningen af skovene ikke ændres.
– og for omlægning: Det er nødvendigt at ændre den nuværende forvaltning af skovene og fremskynde omlægningen af vores skove fra kulturskove til lysåbne områder, hvor biologiske processer på sigt kan give flere levesteder for hjemmehørende danske dyre-, plante- og svampearter. Derfor skal vi fjerne flest mulige af de træer, vi har hentet til landet fra andre lande, og stoppe anvendelsen af træ, så det i stedet kan indgå i et naturligt kredsløb.
Baggrund
Epinions undersøgelse er rekvireret af ”Bevar de Danske Skove”, som er en forening for folk med en fælles interesse for at værne om vores danske skove, der er under pres som følge af en rewilding-bølge, der er skyllet ind over landet.
Epinions undersøgelsen omfatter i alt fem spørgsmål. I fire ud af fem spørgsmål er befolkningen imod omlægningen og ønsker derimod at fastholde den nuværende flersidige skovforvaltning.
Generelt viser undersøgelsen, at der ikke er opbakning til omlægningen på tværs at stort set alle baggrundsvariabler i undersøgelsen, så som alder, bopæl, brug af skoven osv.
Hele Epinions analyse samt detailanalyser, med Bevar de Danske Skoves kommentering og referencer, kan tilgås her:
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Robert Olesen, talsmand i foreningen Bevar de Danske Skove tlf. dir. 40 22 72 15 og e-mail: robert.olesen9700@gmail.com
Presseservice: Gitte Birkelund Dons, tlf. dir. 28 30 29 86 og e-mail: gitte@publicity.dk
“Verden råber på træ”
Ja, det er rigtigt. Men vi bør ikke flise træ til brændsel i de mængder jeg ser så mange beretninger af, det er jo natur man fliser og direkte CO2-udledning igen.
Import af træ: Byggeriet har et enormt affalds-problem, herunder af træ. Så AL TRÆ skal naturligvis genbruges. Frank Erichsen har jo vist det igen og igen. Det enorme spild af træ (som brændes af?) skal selvfølgelig stoppe.
Jeg forstår heller ikke de enorme mængder af nåleskov, der bare fjernes. Her glemmer man hensynet til den natur der er i skoven. Og fælde træ skal altid nøje genovervejes, det er jo lagring af kulstof/CO man fjerner!
Ja selvfølgelig mangler regering folkelig opbakning til deres naturpolitik.
De har jo fuldstændig arrogant valgt ikke at høre befolkningen i denne sag og blot hensynsløst igangsat absurde omforandringer, som der ikke er findes nogen evidens for effekten af og uden at der er defineret en baseline, således at effekten da i det mindste kunne måles.
Det her makværk er intet mindre end en skandale og den daværende miljøminister Lea Wermelin der igangsatte den her syge ide, burde i den grad skamme sig og gerne undlade at vise sig i resten af Danmark igen.
Bemærker, at Robert Olesen taler for, at skovforvaltning også skal give plads til urørt skov. Ja og gerne mere end de arealer, der allerede er et krav ved naturnær skovdrift.
I disse rewildingstider er begrebet “urørt skov” blevet stjålet eller i hvert fald effektivt omdefineret, så etablering af “urørt skov” indebærer afskovning og derefter indhegning og indsættelse af husdyr – tilmed i højere antal end det, der forekommer ved naturligt fritlevende hjortevildt.
Professor Carsten Rahbek har i et debatspor fornylig omhandlende naturforvaltning og biodiversitetsfremme pointeret, at afskovningens omfang ikke kan begrundes biologisk, men financielt. I øvrigt er Carsten Rahbek heller ikke fortaler for hegning og husdyr i natur og skov som et væsentligt biodiversitetstiltag.
Lad dog “urørt skov” være urørt. Rigtigt urørt. Danmarks skove bør forvaltes, så store dele bliver fritaget for skovdrift og design begrundet i forestillinger om vild skov.
Der er eksempler på rigtigt urørt skov i Danmark. Bl.a. Vorsø i Horsens fjord. Området har ligget hen uden indgreb i mere end 70 år, og der er beviselig høj naturværdi og biodiversitet.
Lad os samtidig sikre en bæredygtig træforsyning, så Danmark ikke baserer træforbruget på import fra andre lande.
“Bevar de danske skove” kommer med helt vilde postulater (f.x. at efterspørgslen på træ vul være 3-4 gange større i 2050 end i dag). Og foreningen vil ikke bevare skov som natur, med kun som skovbrug.
Nej, Michael Stoltze – Bevar De Danske Skove kommer ikke med vilde postulater. Der er tale om en prognose fra WWF – Living Forest Report – omtalt her https://www.trae.dk/leksikon/verdens-skov-og-traeressourcer-er-der-nok/ – og iøvrigt bragt som reference i debatindlægget på Altinget d. 9/9 https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/foreningen-bevar-de-danske-skove-statens-naturpolitik-savner-genklang-i-befolkningen
Nej, Michael Stoltze. Bevar De Danske Skove kommer naturligvis ikke med vilde udokumenterede postulater. Oplysningen stammer fra en prognose udarbejdet af WWF – Living Forest Report – omtalt og refereret fra https://www.trae.dk/leksikon/verdens-skov-og-traeressourcer-er-der-nok/ – og iøvrigt oplyst i debatindlæg i Altinget d. 9/9-24 https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/foreningen-bevar-de-danske-skove-statens-naturpolitik-savner-genklang-i-befolkningen
Jeg mener altså ikke, at urørt skov skal forvaltes – bortset fra evt. bekæmpelse af invasive arter.
Men områderne bør være meget store.
Behovet for træ, er noget vi vælger, og det er bedre for klimaet at udlægge urørt skov end at drive skovbrug. WWF forudsigelse er ikke en prognose, men et ønske.
Det klogeste vil være maksimalt at fastholde den nuværende træproduktion og prøve at få mere af træet til at indgå i langvarig lagring.
… og iøvrigt læs venligst hvad vi faktisk skriver – både her og i al vores materiale og kommunikation. Vi har ikke spor imod urørt skov – men vi deler måske ikke dit ønske om en aktiv forvaltning af det urørte – og skalaen er vi helt sikkert uenige om – Bare sådan lige for at holde fakta-flaget højt. Det fremmer som bekendt en meningsfuld dialog.
De Danske Skove
Historien om de danske skove, som vi kender i dag, stammer tilbage fra 1700-tallet. Bønderne brugte skovene som græsarealer. I midten af 1740’erne udbrød der voldsomme epidemier – formentlig lungetuberkulose og mund- og klovsyge – blandt landbrugets henved 500.000 kreaturer. I den første voldsomme fase frem til nytår 1746 døde omkring 150.000 dyr.
Da kvægpesten omsider i 1752 begyndte at ebbe ud, blev det samlede tab opgjort til mellem 300.000 og 400.000 stykker kvæg.
I 1700- og 1800-tallet blev hjorte anset for væsentlige skadedyr i både skov og landbrug, og både rådyr og krondyr blev stærkt efterstræbt. En kongelig resolution fra 1799 dekreterede, at alle fritlevende krondyr skulle bortskydes. I løbet af de næste 100 år blev de vilde bestande på Fyn og Sjælland totalt udryddet, og de jyske bestande begrænset til isolerede områder i Midt- og Østjylland.
Forbuddet mod oldensvin ved kongelig forordning blev indført i 1805. Denne forordning blev udstedt for at beskytte skovene, da svinene, der spiste olden, kunne skade skovens økosystem. Vildsvinene gavnede især genvæksten af bøgetræer, idet olden fra bøgetræer er mindre og vanskeligere end olden fra egetræer for svin at fortære.
Der har altså været i hvert fald tre forhold, der har dannet grundlaget for de danske skove, nemlig kvægpest (1752), der dræbte størstedelen af kvæget, udryddelse af hjorte, der også fortærer bøge- og egeknopper, på den frie vildtbane (1799) og forbud mod oldensvin (1805). Sammenlagt betød det, at der var gode betingelser for genvækst af træerne i de danske skove.
Rewildere ønsker at genindføre skovgræsning ved udsættelse af kvæg, hjorte og vildsvin. Det vil føre til en ødelæggelse af skoven. Det vil føre til en reduceret biologisk mangfoldighed. Dette vil ske over en periode på 50-100 år.
Historien om de danske skove i perioden frem til 1805 minder om Yellowstone i perioden 1926 til 1995. I begge tilfælde blev al vegetation ned bidt. I Yellowstone af krondyr (elk). I de danske skove af kvæg, hjorte og svin. I begge tilfælde med en reduceret biologisk mangfoldighed til følge.
Jeg har benyttet Danmarks Nationalleksikon, lex.dk til at søge informationer om de danske skove.
Se også
Natur National Parker (Danmark) og Yellowstone National Park (USA)
https://tinyurl.com/mr4bh2z3
Interessante oplysninger/synspunkter, Klaus Flemløse, som er nye for mig – og som jeg umiddelbart finder logiske og relevante.
Synes måske der er lidt langt til sammenligningen med Yellowstone og 18.000 wapiti hjorte. Man kan vel også se på studier fra andre steder hvor man har større dyr gående hvor biodiversiteten er gået frem. Hvis det bliver nødvendigt, kan vi forholdsvis nemt holde bestandene på et niveau hvor alt ikke bliver bidt ned. I forhold til mangfoldighed, har jeg nok lidt svært ved at se den udfolde sig i de skove jeg færdes i på Fyn, Sjælland og i Jylland. Træerne står for tæt og for ensartet og der er ofte langt mellem myretuer, flyvende insekter og fugleliv. Men derudover, håber jeg da vi får plantet mange flere træer i nye områder – som på sigt også kan bruge til træproduktion.
Som aktiv bruger i skoven afviser jeg at jeg nu skal miste min nuværende glæde ved mine mange naturoplevelser i de nuværende skove, min sikkerhed, min velfærd og min brugsret i skovene og at skulle være i farlige indhegninger = Rewilding sammen med de stakkels udsatte dyr!
De nye etablerede ”trælodsseparker = NNP” eller de såkaldte ”urørte skove” er både triste, grimme, og besværlige at være i eller helt ufremkommelige for både dyr og mennesker.
Naturstyrelsen er myndigheden i danske skove.
Men bør ikke tillade et tyveri af dyrs og menneskers sundhed, sikkerhed, velfærd og brugsret i skovene.
Der er slet ikke taget et tilstrækkeligt hensyn til alle brugere af skovene som f. eks hestefolket, cyklister og løbere som ikke altid har en lav hastighed som de gående med en hastighed på ca. 5 kmt.
Ved lidt højere hastighed kan der let opstå en pludselig uønsket og overrasket tæt og farlig kontakt mellem dyr og mennesker.
Husk også lige på, når Naturstyrelsen rådgiver/anbefaler at holde afstand til de stakkels udsatte dyr,
så er der slet ikke taget højde for følgevirkninger af andres ubetænksomme handlinger i skoven som ofte kan medføre nogle voldsomme skader på de andre helt uskyldige.
Naturstyrelsen kan slet ikke altid fraskrive sig et ansvar for opståede skader på brugere i skovene.
Og det hjælper slet ikke at Naturstyrelsen blot skriver det. Det vil en domstols afgørelse også klart vise.
Michael Stoltze, Det glæder mig at du hører til dem i naturdebatten, der har tålmodighed til at urørt skov – bliver urørt i ordets bogstavelige forstand. Med ”meget store” læser jeg at du måske afviser multifunktionel, eller på dansk flersidig, forvaltning. Her står BDDS for synspunktet både og – men klart med en andel af urørte område på klogt udvalgte arealer i et flersidigt skovbrug.
”Bedre for klimaet at udlægge urørt skov?” Nej – og beklager at korte – og forkerte – udsagn ofte kræver lidt længere forklaringer. Det udsagn bygger på en del forudsætninger, som ikke holder i virkeligheden – som Søren Grene engang skrev: ”Ligeså videnskabelig korrekt, som det er vildledende”. Udsagnet bygger på den logiske slutning, at en hidtil drevet skov selvfølgelig vil fortsætte med at optage CO2 i en årrække (iflg. IGN mellem 50-100 år) – såvidt korrekt. Herefter når den urørte skov et mætningspunkt, hvor nedbrydning og respiration opvejer optaget – altså langsigtet en nul-løsning.
Hvis du med ”bekæmpelse af invasive arter” forsvarer den voldsomme genopretningshugst vi lige nu er vidner til, så har du allerede der undermineret teorien. Vi starter med at fjerne mellem 40-60 % af vedmassen (=kulstof = CO2). De 75.000 ha udlagt til urørt skov rummede i 2022 iflg IGN/KF22 ca. 20 mio. tons CO2, som fjernes (udledes) over en indfasningsperiode på 6 år (i Østdanmark) -25 år (i Vestdanmark). Det efterlader en amputeret skov – og helt uden islæt af højproduktive (ikke-hjemmehørende) arter. En amputeret skov, hvor målet er at 30% af arealet holdes uden skovdække og resten lysåbent. Og som næppe nogensinde (i min vurdering aldrig igen) vil nå niveauet for tilvækst/kulstofdræn i forhold til den kulturskov, man ønsker at afvikle.
Men I overser og forbigår også substitutionseffekten – det at træ kan erstatte beton, stål, tegl, plast i byggeri i en vedtaget grøn omstilling. Og selv som energi (biomasse udgør pt. ca. 68% af DK vedvarende energiforsyning – sol og vind 32%) fortrænger træ fossile energikilder. Den dag vi på kloden ikke længere udvinder fossil energi, så kan vi – i argumentationen – ser bort fra substitutionseffekten (og måske er jeg pessimist, men nok en milepæl, som desværre har lange udsigter). Substitutionseffekten alene diskvalificerer teorien.
(”WWF forventer at verdens træforbrug i 2050 vil være 3-4 gange” – tja – prognose, fremskrivning eller ønske – Men det er herfra vi har fremskrivningen. Tænker at også du har hørt at den grønne omstilling af byggeriet skal bæres igennem af langt mere træ – endda nu et krav til fremtidigt byggeri)
Med alt dette sagt – om et grundlæggende og faktuelt helt forkert udsagn til forsvar for den urørte skov – som uomtvisteligt samtidig er et vigtigt virkemiddel for at værne om vores arter og naturværdier – Så gentager jeg lige: BDDS har ikke spor imod urørt skov, anerkende at det er et af flere vigtige virkemidler, på klogt og sagligt udvalgte områder med højt biodiversitetspotentiale – alt sammen i en balance mellem flere vigtige bæredygtighedshensyn for vores samfund. Den nuværende kurs er skæv, forfejlet og ensidig – Og danskerne er overvejende enige med os – Ved vi nu.
Robert Olesen
Tak for svar. Når det kommer til ægte naturbeskyttelse, er det multifunktioneller ikke den optimale løsning. Dagsordenen er at lade store områder være så vild natur som overhovedet muligt. Det er generelt det, som hovedparten af klimaforskere og biodiversitetsforskere anbefaler. I Danmark er de naturgivne forhold sådan, at omkring 20 % af landet ville blive naturligt åbent land, hvis naturen rådede og der var naturlig hydrologi. De åbne arealer ville især være moser og klitheder.
Udenfor klithederne ville skovdækket på naturligt veldrænet jord være 98-99 %, så dér er det forkert at tilstræbe 30 % åbenhed.
Moser optager i øvrigt vedvarende C, der lagres i tørv.
Michael Stoltze
Allerførst tak for en saglig og sober dialog (i larmende kontrast til en parallelt kørende på SoMe). Fra BDDS hævder vi bestemt ikke at være biodiversitetseksperter, og du, og biodiversitetsforskere i Danmark, kan meget vel have ret i at multifunktionel forvaltning ikke er optimal isoleret af hensyn til biodiversitet. Og det er selvfølgeligt et helt legitimt ståsted. De fleste seriøse forskere er dog ydmyge over manglende evidens, og afholder sig fra knivskarpt at fremture med skråsikre løsninger. I debatten kan ”vi fra skovfolket” naturligvis finde alternative – også seriøse forskningsresultater på tidens multifaktuelle hylder, som peger i andre retninger – sågar som anbefaler multifunktionel forvaltning. Kort sagt vi opererer med usikkerhed. Jeg kan ikke vide det, men det er selvfølgeligt også helt legitimt, hvis din position er, at ønske fuld fokus på løsning af en biodiversitetskrise, som du ser den. Ligeså legitimt, som vi er mange, bl.a. fra, fra BDDS (og hvis undersøgelsen står til troende, mange fra befolkningen) der har fokus på en balance mellem flere bæredygtighedshensyn. Ingen – hverken du eller jeg, kan forvente, at vores demokrati vil lægge sig fuldtonet op af lige vores foretrukne svar, løsninger og ønsker.
BDDS er opstået som en modreaktion på en udvikling i naturpolitikken, hvor den balance mellem flere bæredygtighedshensyn – efter vores (og tilsyneladende befolkningens) opfattelse – er kommet helt ud af kurs.
Stort set alt hvad du skriver i din seneste kommentar, vil vi kunne finde hinanden i. Ingen af os fra BDDS har spor imod genopretning af skovmoser (naturlig hydrologi), som vores forgængere nidkært, men i den tids ånd, afvandede og tilplantede. Moser er fine, indeholder stor naturværdi og få (hvis nogen) grønne dilemmaer ift. skov – men gendannes over tidshorisonter på 500-1000 år – hvis reelt muligt.
Derfor dobbelt ærgerligt, at der skal så kampe om indlysende forkerte udsagn som: ”Det er bedre for klimaet at udlægge urørt skov” – eller den seneste disciplin: At fremtrædende biodiversitesforskere, hurtigere en vildhest kan løbe, forsøger at fraskrive sig det biologfaglige ansvar for de omfattende såkaldte ”genopretningshugster” der i øjeblikket ruller gennem statens skove.
Det glemte man at undersøge…
I forbindelse med lovgivningen om Naturnationalparkerne og urørt skov vil man hæve vandstanden generelt i et forsøg på at bevare eller forøge den biologiske mangfoldighed. Imidlertid har man ikke undersøgt eller diskuteret spørgsmålet om en forøget risiko for vektorbårne sygdomme i forbindelse med den globale opvarmning og hævningen af grundvandsstanden.
Dette emne er blevet fremhævet i Ingeniøren den 27. september 2024 både på forsiden og på side 4-5. Der kan være tale om Malaria, Vestnilvirus, Denguevirus, Zikavirus, Chikungunyavirus og flåter.
Uffe Vest Schneider, virologisk speciallæge hos Statens Serum Institut, hævder, at man slet ikke er i stand til at beskytte befolkningen mod disse sygdomme.
Naturstyrelsen og rewilding-biologer tonser blot afsted uden at bemærke den forøgede risiko, som naturnationalparkerne og urørt skov bibringer.
Det er noget Kjeld Hansen burde tage op.