Selvom kun ganske lidt kan sammenlignes med Humphrey Bogarts ”cool-faktor” i filmen Casablanca fra for næsten 75 år siden, hvor han ryger en Chesterfield-cigaret, så er cigaretter i dag slet ikke så ”cool” mere (Bogart er stadig, selvfølgelig). Æren går til årtiers sundhedsbevidste kampagner, der skrællede cellofanen af industriens smarte (og sågar ulovlige) markedsføringskampagner, der overbeviste forbrugere om, at cigaretter var nødvendige. Det skriver Jill Ettinger, 12. december 2017 hos organicauthority.com.
Studie efter studie har i overvældende grad vist, at rygning er opskriften på dårligt helbred og et kortere liv. Men det var først da høje skatter og tiltag – som fx da apotekskæden CVS i 2014 bekendtgjorde, at de ville stoppe med at sælge cigaretter – at vanen hurtigt blev umoderne i USA.
Millennials (også kendt som Generation Y), der er mere fokuserede på deres helbred end tidligere generationer, ryger mindre, hvilket skubber industrien yderligere ud af billedet. Og hvis miljøforkæmpere får deres vilje, kan kød blive den næste industri, der lider samme skæbne.
Her kommer: Kødskatten.
”’Syndeskatter’ på kød for at reducere den kæmpe store indvirkning på klimaforandringer og menneskets sundhed virker uundgåelige”, skriver avisen The Guardian 11. december 2017. Skatten har til formål at mindske udledningen af drivhusgasser fra husdyrindustrien, som ifølge nogle skøn står for 15 % af alle drivhusgasser, men andre sætter industrien til hele 51 % af alle udledninger.
Hvorfor så stor en forskel?
Fordi kød er mere end blot de køer, det kommer fra; det er foderet, der skal dyrkes til dyrene (og pesticiderne der bruges på det), den energi, der bruges til at drive de store landbrug, transporten af dyrene til slagtning og derfra kødet ud i butikkerne. Og med mere end 55 mia. dyr opdrættet til menneskeføde hvert år over hele kloden, er det nemt at regne ud. Lige nu er der otte gange så mange husdyr på Jorden som mennesker, og i takt med at verdensbefolkningen vokser og vores efterspørgsel på kød stiger, kan det tal snart fordobles.
Uden en reduktion af drivhusgasser står vi over for alvorlige klimakriser. Og ifølge en nylig analyse udført af investeringsnetværket Farm Animal Investment Risk and Return (Fairr) Initiative er det stærkt nødvendigt med en skat på kød ligesom på tobak, CO2-udledninger og sukker, for at reducere vores afhængighed af husdyrkød.
”Hvis politikere skal kunne dække de virkelige omkostninger ved menneskelige epidemier såsom fedme, diabetes og kræft, og husdyrepidemier såsom fugleinfluenza, mens de samtidig takler udfordringerne ved klimaforandringer og antibiotikaresistens, så synes et skift fra subsidiering til beskatning af kødindustrien at være uundgåeligt,” udtalte Jeremy Coller til The Guardian. Han er grundlæggeren af Fairr og øverste investeringschef hos det private investeringsselskab Coller Capital og mener, at ”fremsynede investorer bør planlægge fremad mod denne dag.”
Direktøren hos Fairr, Maria Lettini, sagde: ”I takt med at implementeringen af klimaaftalen fra Paris skrider frem vil vi højst sandsynligt se regeringsindsats for at reducere miljøbelastningen fra den globale husdyrsektor. Som det ser ud nu, vil vi sikkert få en eller anden form for kødbeskatning inden for fem til ti år.”
Beregninger fra 2016 over hvad en kødbeskatning ville betyde for planeten, viste at en 40 % beskatning på kød (såvel som 20 % på mejeriprodukter og 8,5 % på kylling) ville redde mere end en halv million menneskeliv om året og drastisk reducere udledningen af drivhusgasser.
”Det er kun et spørgsmål om tid, før landbruget bliver fokus for seriøs klimapolitik,” fortalte Rob Bailey fra den britiske tænketank Chatham House til The Guardian. ”Spørgsmålet om folkesundheden vil højst sandsynligt styrke regeringsviljen, som vi har set det med kul og diesel. Det er i dag svært at forestille sig en samordnet indsats for at beskatte kød, men over de næste 10 til 20 år forventer jeg at se en akkumulering af kødbeskatninger.”
Ligesom beskatninger på tobak har fået folk til at droppe den dårlige vane, er håbet at en kødbeskatning vil styre forbrugerne hen mod alternative proteinkilder, såsom dem fra planter, laboratorieproduceret kød (”clean meat”) og sågar insekter.
Der er andre fordele ved at bevæge sig væk fra animalske fødevarer; der er de stigende etiske bekymringer for både dyrene og arbejderne på landbrug og slagterier. Undercover-undersøgelser viser rutinemæssig, systematisk mishandling af dyr på industrilandbrug, hvor titusindvis og nogle gange hundredetusindvis af dyr er samlet. Der sker også grove brud på elementære arbejdstidsregler – arbejdere bliver nægtet tissepauser; illegale arbejdere er ofre for løntyveri, bliver ikke forfremmet og tvinges til at bo under kummerlige forhold stillet til rådighed af landbrugene til høje huslejer; og der forekommer alvorlige arbejdsrelaterede skader og psykiske problemer, der kan ændre en lønarbejders liv for bestandigt.
Men selvom kødbeskatningens mål vil være at bremse husdyrindustriens indvirkning på vores klima, ligner den nok tobakbeskatningen mest ved at hjælpe folk til en sundere kost og livsstil. Studier har konstateret, at kostvaner med et højt indhold af animalske produkter ofte i højere grad er forbundet med øget risiko for forebyggelige sygdomme som hjertesygdomme, fedme, diabetes og sågar kræft. Derimod finder man regelmæssigt, at plantebaserede kostvaner forbedrer sundheden, forebygger fedme og type-2 diabetes, er vigtig i forebyggelsen af kræft (og endda i behandlingen). Plantebaserede kostvaner er blevet forbundet med et længere liv, reduceret risiko for hjertesygdom og sågar sygdomme som Alzheimers.
Men hvis kødets (eller tobakkens) ”cool-faktor” stadig betyder noget for dig, så tænk på, at hvis Bogart var i live i dag, så ville han sikkert have nippet til en grøn juice, mens han betragtede Ingrid Bergman gå ombord på flyet, eller sandsynligvis ville han slet ikke have set hendes afrejse. Han ville have haft alt for travlt med at opdatere sin Instagramprofil med billeder af saftige plantebaserede burgere i stedet for nervøst at indhalere den tobak, der med tiden skulle slå ham ihjel.
Oversættelse og bearbejdning ved Addie Hansen.
