Thy_anlægget
Her er udkastet til den enorme svinefabrik i Jannerup Sogn

Vi er nødt til at have en bred folkelig diskussion af, hvad bæredygtigt landbrug vil sige. Jeg har i hvert fald svært ved at se, hvordan en svinefarm i overstørrelse undgår at gøre livet surt for sine naboer.

Rosalia
Rosalia Fenger er projektkoordinator på Det Danske Kulturinstitut i Bruxelles.

Det skriver Rosalia Fenger, der er vokset op i Jannerup Sogn i Thy, hvor der planlægges en kæmpe svinefabrik med 40.000 slagtesvin årligt. Med skribentens tilladelse bringes indlægget her:

Jeg er på sommerferie hos mine forældre i Thy, hvor jeg er vokset op. Her nyder jeg den smukke, barske natur, der er særlig for Thy, og stilheden, havet og stjernerne væk fra storbyen.

Mine forældre bor på et nedlagt landbrug, som de, siden de købte gården for 25 år siden, støt og sikkert har bygget om til to gamle hippiers ønskedrøm. Her er en vindmølle, der laver strøm til huset, en have med ti æbletræer, der kan forsyne dem gennem hele vinteren, et drivhus med krydderurter og grøntsager, og så er man kun omtrent en kilometer væk fra den beskyttede natur i Nationalpark Thy.

Her lugter også af lort, så snart vinden står i sydvest, så lugten fra naboens to uoverdækkede gylletanke blæser ind over grunden.

Og så er her en trykket stemning. For nylig modtog mine forældre et udkast til en miljøgodkendelse af en gigantisk svinefarm til høring. Farmen skal bygges omtrent 500 meter væk fra deres grund og omtrent 500-600 meter væk fra Nationalpark Thy. Den skal årligt producere 40.000 slagtesvin – når den står færdig, vil den være den største svineproduktion i landet.

Thy_rapportforside
Den innovation, man taler om, når man bruger udtrykket månegrise, er svær at få øje på, når man læser udkastet til miljøgodkendelsen. Det ligner til forveksling en konventionel svinefarm i overstørrelse, bortset fra, at der ikke er tale om en gård. Der skal ikke bo mennesker på farmen. Man skal heller ikke lade sig vildlede af den grønne farve og de glade frilandsgrise. Månegrise kommer ikke udendørs.

Udkastet er udfærdiget af et konsulentfirma af samme type som Skovsted Agro ApS, som Kurt Skovsted, der skrev debatindlægget »Hvis dansk landbrug skal nedlægges, så sig det!« den 6. august, er strategikonsulent for.

Skovsted slutter sit indlæg med ordene: »I dag er første dag i resten af vores danske landbrugs overlevelse. Kom nu, og lad os kæmpe for vores bæredygtige landbrugsproduktion.«

Skovsted forklarer dog ikke, hvad han mener med ’bæredygtig landbrugsproduktion’, men han opfordrer til at »tænke som en virksomhed«.

Hvor er innovationen?

Svineproduktionen, der skal bygges tæt på mine forældres hus, vil blive en såkaldt månegrisefarm, hvilket dækker over en antagelse om, at produktionen ikke påvirker sine omgivelser. Det er en produktion, der i princippet skal kunne ligge hvor som helst. Det er og bliver en sandhed med modifikationer.

Det er meget svært at forestille sig, hvordan en svineproduktion af den størrelse vil påvirke lokalområdet, men lad os her gøre et forsøg: De 40.000 årlige slagtesvin vil betyde knap 1.300 årlige transporter med smågrise, slagtesvin og gylle. Der står i udkastet, at gyllen skal køres til et biogasanlæg, men det nærmeste biogasanlæg, der måske har kapacitet til at modtage gyllen fra den størrelse farm – 800 årlige gylletransporter – ligger i Lemvig, 83 km væk.

Det vil enten sige støjende transporter over lange afstande, eller det vil sige, at gyllen i sidste ende alligevel vil blive spredt på markerne omkring farmen, når miljøgodkendelsen er i hus.

Produktionsanlægget skal naturligvis udluftes, og her er der planer om en filtrering, der skal skåne omgivelserne. Man regner dog kun med at kunne filtrere 10 procent af luften.

Den innovation, man taler om, når man bruger udtrykket månegrise, er svær at få øje på, når man læser udkastet til miljøgodkendelsen. Det ligner til forveksling en konventionel svinefarm i overstørrelse, bortset fra, at der ikke er tale om en gård. Der skal ikke bo mennesker på farmen.

Samlet underskud

Det er ofte fremme, at konventionelle danske svineproduktioner er økonomisk urentable. Sidste år havde danske svineproducenter et samlet underskud på 1,6 milliarder kroner. Samtidig er Danmark det land i Europa, hvor landbrugsarealet udgør den største procentdel af det samlede areal, nemlig ca. 62 procent, heraf optager dyrkning af foder til dyr 82 procent. Det skriver Danmarks Naturfredningsforening i ’Sådan ligger landet … Tal om landbruget 2015’.

Jeg vil gerne tilslutte mig Skovsteds ord, om at vi skal sikre en bæredygtig landbrugsproduktion i Danmark. Ved en bæredygtig landbrugsproduktion forstår jeg dog en produktion, der kan bære sig selv økonomisk, ikke går uforholdsmæssigt ud over natur og miljø og ikke går på kompromis med dyrevelfærd.

Når landbruget er så indgribende i landskabet og naturen, som det er i Danmark, bør vi alle sammen have indflydelse på, hvilke værdier det skal bygge på i fremtiden. Selv hvis vi reelt kan innovere os frem til en svinefabrik, der kan ligge i et industriområde og ikke påvirke sine omgivelser, er det så det, vi ønsker os?

Vi er nødt til at have en bred folkelig diskussion af, hvad bæredygtigt landbrug vil sige, det er ikke gjort med nytænkning eller virksomhedstænkning inden for rammerne af vores eksisterende konventionelle landbrug.

Visited 10 times, 4 visit(s) today