I flere omgange har redaktøren denne sommer tilbragt nogle dage på Kattegatøen Samsø, der har ry for at være en grøn rollemodel for resten af verden. Men er det prædikat sandt?
Engagerede borgere satte Samsø på verdenskortet i 00’erne som et samfund, der er selvforsynende med vedvarende energi fra vind og sol. Siden da har kommunen og turistforening og rejsearrangører sjældent forsømt nogen lejlighed til at markedsføre sig selv som en ”grøn” ø. Den påstand har vi set efter i sømmene, og resultatet er mildt sagt forbløffende.
Men først den eventyrlige fortælling som samsingerne ser sig selv:
- Samsø i 1997 blev udnævnt til Vedvarende Energi-ø og på 10 år blev øen selvforsynende med vedvarende energi.
- Samsøs elforbrug i dag dækkes 100 % af 11 landbaserede vindmøller, ligesom 70 % af varmen kommer fra vedvarende energikilder
- Mere end halvdelen af de private oliefyr i de cirka 2000 husstande på Samsø er erstattet af pillefyr, solvarmeanlæg og varmepumper.
- 10 havvindmøller syd for Samsø producerer så meget overskud, at de kompenserer for en stor del af varmen, som stadig kommer fra bl.a. oliefyr.
Kilde: DR/Samsø Energiakademi
Læg dertil, at hvis man skal tro turistorganisationen VisitDanmark, så er naturen helt vidunderlig på Samsø – læs selv:
Ambitionen er nu, at senest i 2030 skal øsamfundet være fuldstændigt fri af fossil energi, men her kommer bagsiden af den grønne medalje pludselig til syne. Akilleshælen – og den er stor – hedder landbruget, og dette dominerende erhverv befinder sig langt fra den grønne omstilling.
Først nogle tal:
Ud af øens indbyggere, der omfatter 3716 sjæle, er der 53 registrerede konventionelle landmænd. De udgør altså en ganske lille minoritet på 1,4% af samsingerne, men til gengæld sidder de på brugsretten til det meste af øen.
Hvor landsgennemsnittet for landbrugsjord er 61,9%, så dyrker samsingerne 66,5% af øens areal (7614 hektar). Der er altså mere landbrug (4,6%) på Samsø end gennemsnitligt i resten af landet. Læg dertil, at de konventionelle landbrugsmetoder dominerer, og de er baseret på et stort input af fossil energi i form af brændstof og især mange kemiske hjælpemidler i form af handelsgødning og sprøjtegifte.
Og nej – Samsø er ikke økologisk. Hvor landsgennemsnittet for giftfri dyrkning ligger på 11,8%, dyrkes kun 7,5% (617 hektar) uden sprøjtegifte på Samsø.
Ser man lidt nærmere på ejendomsforholdene på øen, så kommer man ikke udenom Brdr. Kjeldahl. Historien om hvordan to husmandsbrug voksede til at blive Samsøs største landbrug rummer kernen i den tragiske afvikling af dansk landbrug som en demokratisk livsform til fordel for industridrift.
I 1987 købte de to brødre Søren Peter og Jens Kristian Kjeldahl hver sit lille husmandssted på 15 og 20 hektar på Samsø. Året efter lagde de deres jord sammen i en fælles pulje og oprettede Brdr. Kjeldahl I/S med tilsammen 35 hektar. I dag driver de 750 hektar som Samsøs næststørste landbrug, der råder over knap 10 % af Kattegatøens landbrugsjord. Men det er ikke det værste…
Brdr. Kjeldahl I/S er den landbrugsindustri i Danmark, der anvender flest forskellige sprøjtegifte. Ud af de 16.335 konventionelle landbrug, der har indberettet brug af sprøjtegifte i 2021-2022, besætter Brdr. Kjeldahl I/S førstepladsen. Hele 67 forskellige gifte har de driftige landmænd spredt over den grønne ø, og det gør dem til Danmarksmestre. Blandt de stærkt giftige produkter er en håndfuld af de forkætrede PFAS-midler, som beboerne på Samsø bare må lære at leve med.
Ifølge virksomhedens egen hjemmeside fortæller de to brødre Søren Peter Kjeldahl og Jens Kristian Kjeldahl, at ”vores ønske for firmaet, da det blev startet, var at skabe kvalitet, og vi mener, at vi med hårdt arbejde har opnået dette. Vi vil bestræbe os på at forbedre os hele tiden, så vores ønske om at levere kvalitet består mange år endnu.”
Men det altså en kvalitet, der kommer med Danmarks største udvalg af kemiske sprøjtegifte. Og der bliver ikke sparet på dem – i 2021-2022 indberettede Brdr. Kjeldahl I/S, at de havde været ude med sprøjten 121 gange for at sprøjte alle mulige produkter: kartofler, æbler, pærer, spinatfrø, vinterhvede, vårhavre, vårbyg, vinterraps, asparges, løg og alle mulige ’grøntsager’ samt chrysanthemum-blomster.
En sådan landmandsmæssig adfærd afslører, at her sprøjtes der konsekvent forebyggende, uanset om der er konstateret skadedyr, ukrudt eller svamp i afgrøderne, som det ellers foreskrives som en forpligtelse i IPM-manualen for godt landmandskab.
Brdr. Kjeldahl I/S er dog ikke alene om at sprede sprøjtegifte på den grønne ø. De 53 landbrugsvirksomheder på øen har i 2021-2022 indberettet 1.822 ture med sprøjtemaskinen, og med hele 144 forskellige sprøjtegifte i tanken.
Se hele sprøjtehistorikken for Brdr. Kjeldahl I/S
Markedsføringen af Samsø som den grønne ø i Kattegat får sig et grundskud for boven, når man sammenligner kommunen med resten af landet. Aarhus Universitet har første gang i 2017 opgjort naturkapitalen i landets kommuner. Der er tale om en analyse af naturen i Danmarks 98 kommuner, der bygger på data fra det nationale biodiversitetskort og er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond.
Analysen skaber overblik over naturens omfang og kvalitet i kommunerne, hvor naturen tildeles en score på mellem 0 og 100 point alt efter kvaliteten. I 2021 finder man som #1 Fanø Kommune med 87 point og lavest ligger Rødovre Kommune som #98 med 7 point. Samsø Kommune kommer ind som #40 med 25 point, mens hele Danmarks gennemsnit også lander på 25 point.
Når man ser nærmere på naturen på Samsø, så er det Nordby Hede og Brattingsborg skov nede på sydenden, der springer i øjnene. Begge områder er ejet af Brattingsborg Gods, der ikke har et særlig godt ry blandt samsingerne. De påstår, at godsets folk render rundt i skoven og jagter besøgende, der vover sig uden for stierne, f.eks. for at samle svampe.
Den påstand har vi forelagt godsinspektør Holger Thygesen, og han har svaret bekræftende på en mail, hvor han lakonisk skriver: ”Vi holder os til Naturbeskyttelsesloven”. Den forbyder al færdsel uden for eksisterende veje og stier i privatejede skove..
Flot analyse.
Ja – et kæmpe paradoks. Håber den lille øko-forening på Samsø kan få lidt vind i sejlene.
At man i 2023 kan forbyde borgerne at færdes i private skove uden for veje og stier er mig ubegribeligt. Vil de absolut have deres ejendomsret for sig selv, er hegn en mulighed. Både dyr og mennesker kan holdes i skak.
Tak for grundig research – og sikke et svineri med sprøjtemidler. Det er sørgeligt.
Tusind tak for en øjenåbner af dimensioner!
Virkelig spændende læsning.
Gad vide hvor samsingerne vil få deres drikkevand fra i nær fremtid? Det er godt nok sørgeligt at hele øen bliver fedtet ind i sprøjtegifte.
Men fejlen ligger hos politikerne og EU, der stadig ikke tør sige stop og redde hvad reddes kan 🥺
Fri adgang i private skove vil forstyrre dyrelivet. Offentlige skove har f.eks. langt færre rovfugle. Tror pokker når vi kan opføre os som vi vil!
Lad være med altid at se hvordan vi mennesker begrænses. Vi breder os i forvejen over det hele med landbrug, veje, byer, vindmøller bare for at vi kan have det godt.
Jeg har ingen sympati med godsejerne på Samsø!
Bare gi’ et reklamebureau nogle millioner, så kan det ‘greenwashe’ hele Danmark.
Pingback: Netto nægter at fortælle sandheden om sprøjtegiftene i dine indkøb af grønsager | Gylle.dk
Lige en lille korrektion. Økologisk landbrug er ikke giftfrit. Økologer kan bruge helt gængse pesticider som det meget giftige Spinosad, Pyretrin og Azadirachtin. Der er ikke tale om særlige, naturlige og derfor ufarlige, midler. Spinosad må eksempelvis kun anvendes i væksthuse. Økologer sviner i øvrigt uhæmmet med næringsstoffer fra gylle, hvilket belaster vandmiljøet.
Pingback: Hvor skal man flytte hen for at undgå sprøjtegifte | Gylle.dk