Flere af de giftstoffer, der anvendes af Brdr. Kjeldahl I/S i produktionen af Samsø-kartofler, er mistænkt for både at kunne give hjerneskader, Parkinsons syge og kræft. Sprøjtegiften propamocarb blev påvist i 2022 i tre ud af fire kartoffelpartier fra Brdr. Kjeldahl I/S. Denne sprøjtegift mistænkes både for allergiske hudreaktioner, skader på forplantningsevnen og fosterskader.

Tre ud af fire Samsø-kartofler på Netto-kædens lager rummede rester af sprøjtegift ifølge 2022-analyserne fra Fødevarestyrelsen. De populære Samsø-kartofler produceres af Samsø-virksomheden Brdr. Kjeldahl I/S, der leverer 7000 tons kartofler om året til Netto, men virksomhedens ejere hævder, at ”der ikke er fundet rest af planteværnsmidler af nogen art”. Salling-koncernen, der ejer Netto, foretager også sine egne pesticidkontroller, men vil ikke offentliggøre resultaterne.  ’Vi tester med stikprøvekontroller og har styr på det, men vi lægger ikke tallene frem’, lyder det fra Nettos kundeservice

Udover risikoen for miljøforurening er det et problem med sprøjtede kartofler, at de giftige midler kan klæbe til kartoflen, så forbrugeren får dem med hjem fra butikken. For næsten hver anden kartoffel (45%) er dette generelt tilfældet, og her er risikoen særlig stor, når man handler i Netto-kædens butikker. Det skyldes, at kædens ”Samsø-kartofler” stammer fra landbrugsvirksomheden Brdr. Kjeldahl I/S på Samsø, der har DK-rekord i anvendelsen af sprøjtegifte. Fødevarestyrelsens seneste kontroller for pesticidrester afslører da også, at tre ud af fire analyserede kartoffelpartier fra Brdr. Kjeldahl indeholdt rester af giftstoffet propamocarb.

Almindelige kartofler er den danske landbrugsafgrøde, der sprøjtes allermest med supergiftige kemiske midler, og det sker udelukkende for at optimere indtjeningen, da kartofler sagtens kan dyrkes uden sprøjtegifte. Når de to brødre Niels Kristian Kjeldahl (th.) og Søren Peter Kjeldahl (tv.), der ejer Brdr. Kjeldahl I/S, reklamerer for deres kartofler, nævnes det aldrig, at de giftsprøjter. Pressefoto

I den seneste planperiode 2021-22 sprøjtede Brdr. Kjeldahl I/S sine 140 hektar spisekartofler med 18 forskellige sprøjtegifte ifølge oplysninger fra Miljøstyrelsen. Det er væsentligt flere end gennemsnittet, hvor det ’normale’ antal ligger på 13 sprøjtninger.

Flere af de giftstoffer, der anvendes af Brdr. Kjeldahl I/S i kartoffelproduktionen, er mistænkt for både at kunne give hjerneskader, Parkinsons syge og kræft. Det gælder f. eks. svampemidlet Reglone, som dog ikke er påvist på Samsø-kartofler undervejs til forbrugerne. Det er sprøjtegiften propamocarb derimod. Den blev påvist i 2022 i tre ud af fire kartoffelpartier fra Brdr. Kjeldahl I/S. Denne sprøjtegift mistænkes både for allergiske hudreaktioner, skader på forplantningsevnen og fosterskader.

Fødevarestyrelsen har også i 2022 påvist rester svampegiften fluopyram i et parti løg ud af fem analyserede prøver. Det er en PFAS-forbindelse, der indgår i sprøjteproduktet Propulse SC 250, som virksomheden har brugt på 105 hektar løgmarker. PFAS-stofferne hører til de såkaldte ’evighedskemikalier’, der kun nedbrydes meget langsomt i miljøet.

Gennem årene er det lykkedes Brdr. Kjeldahl I/S at markedsføre kartofler fra Samsø som et helt unikt brand, men trods alle forsikringer om fuld åbenhed og ærlighed overfor forbrugerne, så gemmer man alligevel sine egne giftanalyser. Skærmbillede af annonce for Samsø-kartofler og Brdr. Kjeldahl I/S

Netto har styr på det

Hos detailkæden Netto vækker myndighedernes giftfund ikke den store opmærksomhed. Kundeservice hos Netto oplyser i mail af 5. september i år til redaktionen, at der er ingen grund til bekymring hos forbrugerne:

”Salling Group har et godt og mangeårigt samarbejde med Brdr. Kjeldahl, og kan oplyse, at der løbende foretages stikprøve kontrol af både os og myndighederne for fx pesticider – der er ikke konstateret overskridelser af maximal-grænseværdien på produkter, som forhandles via nævnte leverandør.”

Redaktionen havde netop anmodet om at få indblik i Salling Groups stikprøveresultater, men dem nægter Netto altså at lægge frem. Kundeservice svarede videre:

”Vedr. spørgsmålet ifht. dokumentation af analyser, så udleveres der ikke dokumentation for vores egenkontrolprocedurer, men vi kan oplyse følgende vedr. samarbejdet med vores leverandører: Alle vores leverandører underskriver vores omfattende samhandelsaftale, og leverandøren er, ligesom hovedparten af alle vores leverandører, i øvrigt GlobalGap certificeret.”

Kæde-direktør Braw Bakir, der har ansvaret for de 17.000 medarbejdere og 531 Netto-discountbutikker, hvor Samsø-kartoflerne sælges, ønsker ikke at kommentere forholdet. Pressefoto

Alt sammen meget godt, men vi ville jo gerne se de konkrete analyseresultaterne, så vi kunne blive overbevist om, at Samsø-kartofler er så rene, som det påstås. I lyset af forbruget af sprøjtegifte hos Brdr. Kjeldahl I/S kunne man frygte noget andet. Vi skrev derfor til Nettos presseafdeling, men fik ikke noget svar. Så kontaktede vi Netto-direktør Braw Bakir direkte, og dagen efter modtog vi dette svar fra kommunikationsdirektør Henrik Vinther Olesen:

”Alle varer, der bliver solgt i vores butikker, skal som omtalt i tidligere svar til dig, leve op til myndighedernes krav. Myndighederne laver løbende test, som du må henvendelse dig dér for at høre nærmere om. Vi retter os altid efter myndighedernes anvisninger ligesom vi også selv foretager stikprøvekontroller. I de meget sjældne tilfælde, der er anledning til at trække varer tilbage, bliver gjort efter myndighedernes anvisninger.”

Kommunikationsdirektøren bekræfter altså, at Netto selv kontrollerer sine varer for rester af sprøjtegifte, så redaktionen takkede for svaret og bad atter om at se ”de seneste stikprøver at produkter fra Brdr. Kjeldahl på Samsø? Gerne fra de seneste tre år.” Vi bad også om en beskrivelse af Nettos stikprøvekontrolsystem. Men det kom der intet ud af.

Grundlæggeren af Salling-Koncernen, der ejer både Føtex og Netto-kæden, ville formentlig vende sig i sin grav af væmmelse over de giftsprøjtede kartofler fra Samsø. Herman C. Salling, der døde i 2006, betragtede sine kunder som gæster, og de skulle have den bedst tænkelige opvartning. Privatfoto fra Salling Stormagasin i Århus

Henrik Vinther Olesen svarede:

”Som nævnt i mit forrige svar og i det svar, du tidligere har modtaget, bliver der kommunikeret og handlet efter myndighedernes anvisninger på de prøvesvar, som måtte give anledning til dette. De øvrige prøvesvar er interne, som vi ikke deler. For indsigt i myndighedernes prøvesvar skal jeg henvise dertil.”

Netto-kæden foretager altså angiveligt stikprøvekontroller på de varer/grønsager, der leveres fra Samsø-virksomheden, men man nægter at lægge resultaterne frem for kunderne. Hvad angår ”myndighedernes prøvesvar”, så er det uklart, hvad kommunikationsdirektøren mener med dette udsagn. Ingen myndigheder foretager regelmæssige kontroller for rester af sprøjtegifte på alle de produkter, der leveres af Brdr. Kjeldahl I/S.

En begæring om aktindsigt i Fødevarestyrelsens seneste stikprøver fra perioden 2020-22 viser, at der kun blev foretaget 2 prøver i 2020 (asparges og kartofler), 8 prøver i 2021 (løg, kartoffel og pære) og 10 prøver i 2022 (løg, kartoffel, æble). Virksomhedens leverancer af grønsager er ikke testet, til trods for at de i 2022 er sprøjtet med insektgiften lambda-cyhalothrin i sprøjtemidlet Lamdex. Det er et PFAS-baseret sprøjtemiddel, der ifølge etiketten er farligt for bier.

DK-rekord i brug af sprøjtegifte

Gennem en aktindsigt hos Miljøstyrelsen har redaktionen som nævnt fået kendskab til det totale forbrug af sprøjtegifte i virksomheden Brdr. Kjeldahl I/S. Det er ganske voldsomt. I den seneste planperiode 2021-2022 har virksomheden således indberettet 121 sprøjtninger med i alt 67 forskellige gifte. Det forbrug sikrer Brdr. Kjeldahl I/S en førsteplads på nationalt plan. Ingen andre danske virksomheder anvender så mange forskellige sprøjtegifte.

Tre ud af fire Samsø-kartofler fra Brdr. Kjeldahl I/S rummer rester af dette sprøjtemiddel, der både er klassificeret som ætsende, allergifremkaldende og mistænkt for at skade forplantningsevnen og det ufødte foster. Kilde: Middeldatabasen

Det er især tre afgrøder, der bliver sprøjtet. Virksomheden dyrker sine Samsø-kartofler på 140 hektar, der sprøjtes med 18 forskellige gifte. Løg dyrkes på 105 hektar, hvor der bruges 16 forskellige gifte, mens æbletræer fylder 19 hektar, der sprøjtes med 15 gifte.

Når der anvendes så mange forskellige sprøjtegifte, skyldes det utvivlsomt, at der sprøjtes forebyggende mod en lang række teoretiske skadevoldere. Det gælder bl.a. sprøjtning med Proxanil, der markedsføres til ”forebyggende behandling” mod svampesygdomme i kartofler. Dette er i klar modstrid med EU-direktivet fra 2009 om minimering af brugen af sprøjtegifte ved anvendelse af IPM-systemet.

IPM-systemet går ud på, at alle jordbrugere og andre, der anvender pesticider i erhvervsmæssig sammenhæng, skal forebygge og begrænse forekomst af vilde planter, svampesygdomme og skadedyr på en måde, så de minimerer behovet for brug af pesticider samt minimerer brugen af vækstreguleringsmidler. Intet tyder på at Samsø-virksomheden eller de øvrige danske landbrugsvirksomheder overholder IPM-kravene fra 2009, da den seneste pesticidstatistik afslører den største behandlingshyppighed nogensinde. I planperioden 2021-22 har 16.333 danske landmænd, gartnere og skovbrugere indberettet 340.823 sprøjtninger, hvilket er den største hyppighed i nyere tid.

Er Samsø en grøn ø? Næppe…

Kartoflerne er de værste

Som nævnt har Miljøstyrelsen i 2022 fundet rester af giftstoffet propamocarb på tre af fire kartoffelprøver fra Brdr. Kjeldahl I/S. Prøverne er udtaget på Nettos lager.

Propamocarb er aktivstoffet i svampemidlet Proxanil, som virksomheden indberettede sprøjtebrug af på 140 hektar i planperioden 2021-2022. Proxanil er et systemisk virkende svampemiddel, der opsuges af de grønne plantedele og transporteres rundt i alle plantens ledningsbaner. Det er særdeles giftigt, fordi der er iblandet 15% af giftstoffet cymoxanil, som gør blandingen i stand til at ætse metaller, forårsage allergiske hudreaktioner, mistænkes for at forringe forplantningsevnen og for at kunne skade det ufødte barn. Desuden rummer anvendelsen risiko for langvarige skadevirkninger på vandlevende organismer.

Fødevarestyrelsen har også i 2022 fundet rester af PFAS-giften fluopyram i et ud af 5 løgpartier fra Brdr. Kjeldahl I/S på Nettos lager. Fluopyram er aktivstoffet i svampemidlet Propulse SC 250, som Brdr. Kjeldahl I/S indberettede sprøjtebrug af på 105 hektar med løg i planperioden 2021-2022.

Hvad angår Fødevarestyrelsens påvisninger af disse rester af sprøjtegifte i både kartofler og løg, så benægtes forekomsten af Brdr. Kjeldahl I/S. I en mail af 27. september til redaktionen skriver Jens K. Kjeldahl om virksomhedens anvendelse af sprøjtegifte: ”I den forbindelse kan jeg gøre klart, at der ikke er fundet rest af planteværnsmidler af nogen art.”

En pærevælling af giftige stoffer

Ser man nærmere på de øvrige sprøjtemidler, som Netto-kartoflerne sprøjtes med, så er der også tale om skrappe sager, selvom der ikke er påvist rester på kartoflerne på vej mod butikkerne.

Reglone anvendes af Brdr. Kjeldahl I/S til nedvisning af kartoffeltoppene, så man slipper for besværet med at klippe dem af, men midlet, der er baseret på giften diquat, har været forbudt i EU siden 2019 bl.a. på grund af mistanke om risiko for hjerneskader og Parkinsons Syge. Imidlertid har kartoffelindustrien presset Miljøstyrelsen til at benytte en ’kattelem’ i lovgivningen til at bevilge dispensation til fortsat anvendelse. Også i 2023-sæsonen har kartoffelavlerne mulighed for at bruge dette giftmiddel. Mizuki er et andet sprøjtemiddel, der har

 

været anvendt til kartofler af Brdr. Kjeldahl på dispensation, selvom det også anses for at kunne forvolde omfattende skader på både miljøet og mennesker. Sprøjtemidlet er baseret på pyraflufen-ethyl, der er klassificeret som ’sandsynligt kræftfremkaldende’.

Af de i alt 18 anvendte gifte i kartoffelproduktionen hos Samsø-virksomheden er de 5 baseret på PFAS-kemikalier, der også kendes som ’evighedskemikalier’, fordi de kun nedbrydes ganske langsomt og over en længere årrække. Det drejer sig om produkterne Lamdex, Maxim 100 FS, Shirlan Ultra, Zignal 500 SC og Propulse SE 250. Sidstnævnte er de kemiafhængige landmænds mest benyttede giftstof. Det tegner sig for 8 pct. af alle sprøjtninger i Danmark.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) har erkendt, at der anvendes i alt 14 PFAS-baserede sprøjtegifte af danske jordbrugere, men han agter ikke foreløbig at forbyde dem.

Sådan ser en kemisk nedvisnet kartoffelmark ud, men kartofler kan sagtens dyrkes uden sprøjtegifte. Hver 5. kartoffel (22%), der dyrkes i Danmark, er økologisk, dvs. frembragt helt uden gift. Og prisen er den samme hos Netto, hvor både økologiske kartofler og de sprøjtede tilbydes til 12 kr. kiloet. Billedet er ikke fra Samsø, men fra Lammefjorden på Sjælland. Privatfoto

Advarselslamperne blinker for Mizuki

  • Kan forårsage allergisk hudreaktion
  • Kan forårsage alvorlig øjenskade
  • Kan forårsage skader på åndedrætsorganerne
  • Meget giftig, med langvarige virkninger, for vandlevende organismer
  • Gentagen kontakt kan give tør eller revnet hud
  • Indånd ikke spray
  • Der må ikke spises, drikkes eller ryges under brugen af dette produkt
  • Bær beskyttelseshandsker og øjenbeskyttelse
  • Må kun anvendes til nedvisning og ukrudtsbekæmpelse i kartofler og ikke senere end 7 dage før høst
  • Brugsanvisningens doseringsangivelser må ikke overskrides
  • Må ikke anvendes nærmere end 20 meter fra vandmiljøet (vandløb, søer mv.) for at beskytte organismer, der lever i vand
  • Må ikke anvendes nærmere end 20 meter fra §3-områder for at beskytte vilde planter
  • Må ikke anvendes nærmere end 1 meter fra veje, boliger, institutioner og offentlige arealer for at beskytte beboere og forbipasserende.
  • Undgå forurening af vandmiljøet med produktet eller med beholdere, der har indeholdt produktet. (Rens ikke sprøjteudstyr nær overfladevand)
  • Opbevares under lås og utilgængeligt for børn
  • Må ikke opbevares sammen med fødevarer, drikkevarer og foderstoffer.

Bannerfoto: Netto-kæden har 531 Netto-discountbutikker, der årligt sælger 7000 tons sprøjtede kartofler fra Samsø. Privatfoto

Visited 89 times, 72 visit(s) today

Kommentarer

  1. Carsten Troelsgaard

    “Imidlertid har kartoffelindustrien presset Miljøstyrelsen til at benytte en ’kattelem’ i lovgivningen til at bevilge dispensation til fortsat anvendelse” [af Reglone]

    Er der nogen der véd, hvilken del af kartoffelindustrien der søger sådanne dispensationer? Og, hvilke argumenter Miljøstyrelsen finder det nødigt at bøje sig for?

  2. Jan Stampe Nielsen

    Rigtig god artikel. Jeg skal have dobbeltvaccination på tirsdag, men overvejer om jeg kan spare denne ved at begynde at købe grøntsager i Netto!

Skriv en kommentar