Er der overhovedet noget i trepartsaftalen, som er godt, udover at give bedre meningsmålinger til regeringen, som i den grad havde mistet landbrugets opbakning, spørger direktøren i Plantebranchen
Brede smil og jubel blandt de deltagende parter i trepartsaftalen for Dansk Landbrug, da den blev præsenteret i Økonomiministeriet, får mig til at tænke på, om der overhovedet er noget i denne aftale som er godt, udover at give bedre meningsmålinger til regeringen, som i den grad havde mistet landbrugets opbakning?
Det skriver Henrik Lund, direktør i Naturli og bestyrelsesformand i Plantebranchen, den 25. august 2024 i en kronik om den grønne trepartsaftale i landbrugsavisen.dk
Man fastholder, at Danmark fortsat skal være en nation, som producerer enorme mængder af husdyr til slagtning og malkning.
Regeringen burde investere i dyrkning af afgrøder til føde frem for foder på landbrugets arealer, hvilket ville frigive enorme arealer til skovrejsning og naturområder.
Vi ser lige nu, at Arla lancerer en Lurpak Plantebaseret – det er jo et klart signal om, at der er mere vækst og værdi at hente i det plantebaserede marked end i det danske smør ikon lavet på fløde fra danske køer – ellers ville Arla vel ikke lege russisk roulette med deres stærkeste brand, som tidligere havde meget strikse krav omkring kun at måtte bruges til 100 procent dansk smør?
”Der bruges kun 4 linjer og et mikroskopisk beløb i de tætskrevne 43 sider på plantebaserede fødevarer, som ellers har langt lavere CO2 udledning og et stort potentiale for dansk fødevareindustri, samt ikke mindst dansk landbrug”
Arla går den plantebaserede vej på Lurpak og kopierer Naturlis ingredienser i vores økologiske smørbar – vores smørbar er nu også et kongeprodukt, så ingen grund til at opfinde den dybe tallerken, har de nok tænkt hos Arla.
Med de stigende temperaturer skabt af klimaforandringer fra blandt andet landbruget, kan det jo være at Arlas andelshavere snart kan dyrke kokos, sheanødder og citroner på landbrugsarealet – så Lurpak kan fortsætte med at indeholde danske råvarer fra dansk landbrug, som siden Lurpak kom på markedet, har været et krav.
Nå, men Regeringen vil bruge 10 milliarder kroner på at omdanne blandt andet gylle fra husdyrproduktionen til biokul ved pyrolyse – en teknologi, som i aftalen beskrives som ’stor usikkerhed omkring udviklingen af pyrolyseteknologien’. Det er mange milliarder af vores allesammens penge, som regeringen fyrer af på trepartsaftalen og usikre teknologier. Tvivlsomt, om trepartsaftalen leverer nok for alle milliarderne.
Der bruges kun 4 linjer og et mikroskopisk beløb i de tætskrevne 43 sider på plantebaserede fødevarer, som ellers har langt lavere CO2 udledning og et stort potentiale for dansk fødevareindustri, samt ikke mindst dansk landbrug.
Det må betegnes som under lavmålet, at regeringen vil ’arbejde’ på at finde 45 millioner kroner til plantebaserede fødevarer over 3 år. Det er uforståeligt, at vi har en regering, som ikke ser potentialet i plantebaserede fødevarer, og som vil bruge milliarder af danskernes penge på at holde liv i en husdyrproduktion, som belaster klima og miljø i meget stor grad – jeg kommer helt naturligt til at tænke på Kodak og en regering, som er mere interesseret i at holde fast i taburetterne end på at medvirke til reel grøn omstilling af det, vi spiser og som vil kunne påvirke folkesundheden i en positiv retning, ved at gå fra dyrkning af foder til føde på landbrugets arealer.
I Naturli gør vi, hvad vi kan for at støtte dansk landbrug – vi bruger kun økologisk havre fra Danmark i vores øko havredrik og har netop lanceret en øko rugdrik med økologisk rug fra Danmark – og ja, de er også produceret i Danmark, faktisk lokalt i Jylland.
Set fra min stol har ARLA været superdygtige til at skabe merværdi ifa produktudvikling. Antal malkekøer har været svagt faldende, men avlsarbejdet har bevirket en svagt stigende mælkeproduktion. En forsker på AU beskrev udviklingen på velfærdsområdet med ordene: Hver malkekos ydelse svarer til en daglig maraton! Ikke mærkeligt, at antallet af stald-døde køer er stigende.
Svinesektoren står i et megadilemma: trods voldsom – og bestemt ikke dyrevelfærdsvenlig – produktionsstigning er den fanget i et lavprismarked. Og vi tilskuere skal faktisk være glade for, at alt taler for, at endnu flere smågrise vil blive eksporteret til opfedning. Hvis den nuværende eksport af de 15 mio grise var blevet opfedet og slagtet i DK, ville mængden af gylle være steget med 10 mio tons!
Det bliver et spændende – men alligevel forudsigeligt – efterår i Folketinget omkring Treparten.
Når Regeringen vil bruge 10 milliarder kroner på at omdanne blandt andet gylle fra husdyrproduktionen til biokul ved pyrolyse, så er det meget sært for en landbruger, eller haveejer for den sags skyld. Det kræver faktisk rigtig meget energi at omdanne gylle til biokul, og jeg skulle mene, at enhver der bare har en smule viden om stofomsætning i naturen ved at stofkredsløbet drives af en energistrøm og at de organiske molekyler i gyllen optages, ombygges eller nedbrydes af forskellige svampe, insekter og bakterier. I naturen er der – eller var der normalt mangel på næringsstoffer, også gylle. Grunden til at der nu er et overskud af gylle, er at der er en abnormt stor produktion af dyr, som vi eller vores domesticerede dyr skal spise. Vi bliver derfor nødt til at huske hinanden på at der både er et kæmpe energitab, hver gang organisk stof nedbrydes og et kæmpe energiforbrug hver gang de organiske stoffer skal opbygges. Undtagelsen er levende celler, hvor energiudnyttelsen er i top. – Men 10 milliarder til at lave gylle om til biokul er virkelig sort snak