Danmark har i årevis overdrevet mængden af fredet natur, men nu viser en ny opgørelse, at blot 378 danske fredninger opfylder de internationale krav til naturfredninger. Skiftende regeringer har hidtil indberettet 1845 fredninger til FN og EU, men langt over halvdelen at de fredninger, som lever op til kriterierne, har været anbragt i forkerte kategorier.
Det skriver Politiken, den 29. september 2018.
Gennemgangen er foretaget af en gruppe sagkyndige under den danske IUCN-komite. IUCN er en international organisation for naturbevarelse, som står bag kriterierne for de forskellige typer af naturfredninger. De anvendes både af EU og af den internationale database over naturfredninger, som FN’s miljøprogram, UNEP, driver.
Miljøstyrelsen har finansieret arbejdet, der er gennemført på rekordtid og har kostet lidt over 1 mio. kr. Alligevel er den nye liste ikke nødvendigvis 100 procent korrekt, siger projektansvarlig og formand for danske IUCN-komité, zoolog Ann-Katrine Garn.
»Vi har kun haft mulighed for at analysere fredningerne ud fra det materiale, vi kunne finde elektronisk. Man kunne finde flere oplysninger ved at besøge områderne eller ved at inddrage kommunerne. Der kan foreligge plejeplaner, som vi ikke har kunnet finde. Derfor håber vi, at der vil komme en opfølgning«, siger hun.
Ingen planer om opfølgning
Plejeplaner og aktiv forvaltning, for eksempel afgræsning, er en forudsætning for at bevare naturen i nogle typer af fredninger.
Men det er kun sjældent beskrevet i fredningskendelsen, og hvis der heller ikke foreligger en plejeplan, kan området ikke kategoriseres som en naturfredning efter IUCN’s kriterier. På den baggrund er knap 300 fredninger faldet ud af listen.
Danmark skal indberette til de internationale databaser igen til marts. Miljøstyrelsen har umiddelbart planer ingen planer om at arbejde videre med sagen, oplyser kontorchef Lisbet Ølgaard.
»Umiddelbart vil vi lægge denne rapport til grund for indrapporteringen næste forår. Man kunne måske perfektionere tallet, men det er langtfra givet, hvor mange ekstra arealer det ville give«, siger hun.
Slut med danske vildmarker
Det er især fredninger karakteriseret som beskyttede landskaber, der er røget ud. Udgangspunktet for de internationale kriterier er, at naturbevarelse skal være hovedformålet med en fredning, hvis den skal regnes for en naturfredning. En række danske fredninger har især til formål at sikre udsigter og beskytte landskaber mod bebyggelse.
Andre områder var indberettet forkert. For eksempel optrådte Skallingen i Sydvestjylland som et naturreservat, selv om området hvert år besøges af hundredtusindvis af mennesker. Det er nu blevet omdefineret til et habitat- og artsbeskyttelsesområde.
På den gamle liste var syv områder indberettet som vildmarksområder. Den nye liste rummer ingen områder i den kategori, da ingen danske fredninger vurderes at være tilstrækkeligt store og uforstyrrede til at kunne karakteriseres som vildmark. IUCN opererer med 7 forskellige kategorier. Ekspertgruppen bag den nye liste har undervejs i arbejdet konsulteret IUCN International for at kvalitetssikre arbejdet.
Også antallet af nationalparker er ændret fra 9 til 3. Der har aldrig været 9 nationalparker, og ingen har kunne forklare, hvordan det tal, der bl.a. omfattede Skagens Gren, Gravlev Ådal, Randbøl Hede og sydspidsen af Fanø, oprindeligt er kommet med på listen. På den anden side er der i dag officielt 5 nationalparker, men kun de tre opfylder kravene fra IUCN. Det er nationalparkerne i Thy, Mols Bjerge og Vadehavet, mens Kongernes Nordsjælland og Skjoldungernes Land falder igennem.
Arealerne på den gamle liste omfattede 1945 kvadratkilometer. Miljøstyrelsen har endnu ikke opgjort arealet for områderne på den stærkt formindskede liste over naturfredninger, men det vil blive gjort, oplyser kontorchef Lisbet Ølgaard.
Den nye vurdering har omfattet 1720 fredninger, fordi Miljøstyrelsen på forhånd havde sorteret en række fredninger fra som irrelevante for vurderingen. Styrelsens totalliste over fredningskendelser siden 1917 rummer 5795 poster, og dette tal har tidligere været anvendt som Danmarks officielle fredningsliste. På fredningsnævnenes hjemmeside står der fortsat, at “fredninger har i snart 100 år været et meget vigtigt redskab til at beskytte landskaber, naturen, dyr og planter og deres levesteder. Siden 1917 er der gennemført ca. 5000 fredninger.”
Fredning er et bredspektret redskab
Danmarks Naturfredningsforening har kommenteret den pinlige sag, som hverken DN eller andre grønne organisationer har været opmærksomme på siden 2011. Heller ikke de engagerede biodiversitetsforskere har bekymret sig om den stærkt misvisende liste.
Her følger naturfredningsforeningens reaktion i en nyhedsmail til “de frivillige” fra uge 41. Foreningens fredningsleder Birgitte Bang Ingrisch skriver:
I Danmark har vi 3-6.000 fredningsafgørelser. Ingen kender tilsyneladende det korrekte tal, men man er nogenlunde enige om, at det dækker et areal på ca. 5% af landet. Dette tal omfatter alt fra fantastiske naturområder med høj biodiversitet, skønne landskaber med flotte udsigter, geologiske perler, bynære grønne områder, kirkeomgivelsesfredninger, store sten som isen efterlod, enkelttræer mm. Og så sikrer mange af fredningerne offentlig adgang for befolkningen.
Efter kritik fra forfatteren Kjeld Hansen af Miljøministeriets indberetning af stort set alle fredninger – uanset naturindhold eller ej – til IUCN (uafhængig international naturbeskyttelsesorganisation), er der nu blevet ryddet op og det samlede antal naturfredninger, der reelt kan indgå i en af IUCNs kategorier blevet reduceret. fx store sten, enkelttræer og kirkeomgivelsesfredninger undladt. De resterende 1843 fredninger er blevet gennemgået for at se, hvor mange af dem, der lever op til IUCNs kategorier og kriterier for beskyttet natur. Gennemgangen viste, at kun 378 fredede områder lever op til IUCNs kriterier.
Det betyder imidlertid ikke, at alle andre fredninger er værdiløse. Fredning er et bredspektret redskab og en fredning kan have forskellige formål og flere formål på en gang alt efter behov og det pågældende områdes værdier i øvrigt.
Gennem de seneste 100 år er der, blandt andet på initiativ fra Danmarks Naturfredningsforening, gennemført fredningssager, der har beskyttet naturen og landskabet, sikret kulturarven i landskabet, beskyttet de naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier, sikret formidling, skabt adgang til naturen og beskyttet arealer pga. deres betydning for almenheden (fx byernes parker). Der er derfor mange slags værdifulde fredninger udover de 378, der kan indgå i IUCN’s kategorier
Udenfor IUCN’s kategorier er fx fredede parker i byerne, Høje Møn, Himmelbjerget, Nørholm Hede, næsset ved Trelde Næs, Vaserne, Amager Fælled, Alstrup Krat og mange flere. En af grundene til at disse og andre gode og vigtige fredninger ikke er i IUCN kategori er, at der fx ikke findes en plejeplan.
DN vil derfor snarest rette henvendelse til kommunerne og bede dem lave et tjek på deres fredninger for at sikre, at der er ambitiøse plejeplaner, som klart udmønter fredningens formål i det omfang, fredningen sikrer adgang til dette.
