IUCN-formand benægter aftalt spil med Miljøstyrelsen

”Det har på intet tidspunkt under rådgivningen været aftalt, at IUCN-Nationalkomitéen skulle have opgaven,” skriver formanden til komitémedlemmerne, der tæller Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Verdens Skove, WWF Verdensnaturfonden, ICC Grønland, Miljø- og fødevareministeriet, Nordisk Jægersamvirke og Københavns Zoologiske Have. En sådan aftale ville da også have været ulovlig.

I en redegørelse fremsendt den 13. juli 2018 til de danske medlemsorganisationer i IUCN’s nationalkomité benægter formanden Ann-Katrine Garn, at der skulle være grund til kritik af Miljøstyrelsens udbudsrunde for det millionprojekt, der skal rense den fejlbefængte naturfredningsliste.

Siden 2009 har danske regeringer set gennem fingrene med den stærkt misvisende liste, der gentagne gange er blevet anvendt ved indberetninger til bl.a. EU og FN. Efter stærk kritik i medierne besluttede Miljø- og fødevareministeriet i februar i år at lade listen revidere.

Udbudsrunden resulterede imidlertid i, at den danske IUCN-komité vandt projektet til en værdi af 1.044.000 kr. i konkurrence med rådgivningsfirmaet Orbicon.

Afdelingschef Anette Marqvardsen, Orbicon, har skrevet den skrappe protest mod Miljøstyrelsens udbudsrunde. Læs mere her.

Skueproces

Efterfølgende har Orbicon protesteret mod, at det blev hemmeligholdt, at Miljøstyrelsen havde inviteret IUCN’s danske nationalkomité til at byde på opgaven. Komitéen havde deltaget aktivt i at skræddersy projektet, og som NGO ville den være i stand til at underbyde ethvert rådgivningsfirma på timepriserne, gjorde Orbicon gældende.

Formanden Ann-Katrine Garn, der er ansat ved Københavns Zoo, afviser kritikken i sin redegørelse.

”Det har på intet tidspunkt under rådgivningen været aftalt, at IUCN-Nationalkomitéen skulle have opgaven,” skriver formanden til komitémedlemmerne, der tæller Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Verdens Skove, WWF Verdensnaturfonden, ICC Grønland, Miljø- og fødevareministeriet, Nordisk Jægersamvirke og Københavns Zoologiske Have.

Denne benægtelse er ikke overraskende. Hvis der forelå en sådan aftale, ville udbudsrunden have haft karakter af en åbenlys skueproces, som påstået af Orbicon, og det samspil ville næppe være lovligt.

”Vi var ikke klar over, at vi fik mulighed for at byde på opgaven, da vi rådgav Miljøstyrelsen om indholdet i tilbuddet,” forklarer Ann-Katrine Garn i sin redegørelse.

Dette er imidlertid ikke korrekt.

Direktør Lars Hindkjær, Miljøstyrelsen, har overladt det til en underordnet kontorchef at besvare den alvorlige kritik fra rådgivningsfirmaet Orbicon, selvom protesten var stilet til ham.

Krav om fairness

I følge udbudsloven er det et helt centralt krav, at alle, der indbydes til at deltage i en udbudsrunde, behandles lige og fair.

Det er derfor ikke acceptabelt, hvis udbyderen, dvs. Miljøstyrelsen, arbejder aktivt sammen med en af de indbudte parter omkring udformningen af projektet, sådan som det er foregået i denne sag, for derefter at lade samarbejdspartneren vinde projektet.

Hverken formanden eller Miljøstyrelsen benægter samarbejdet, men formanden hævder, at det fandt sted, før IUCN-komitéen fik at vide, at projektet skulle i udbud.

Imidlertid afslører en aktindsigt i korrespondancen mellem Miljøstyrelsen og formanden for den danske IUCN-komité, at komitéen har bidraget med betydelige mængder tekst til selve kontrakten og med forslag til niveauet for timelønninger. Denne ”rådgivning” har fundet sted løbende gennem perioden februar-maj 2018, selvom det tidligt stod klart, at projektet skulle sendes i udbud.

IUCN er parat

Det kommende millionprojekt blev annonceret af Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse den 23. februar 2018, og en fuldmægtig i ministeriet fremsendte straks samme dag pressemeddelelsen til Ann-Katrine Garn.

Allerede tre dage senere fremsender et komitémedlem det første projektforslag til styrelsen, hvori der bl.a. loves, at ”vi vil også kunne rykke hurtigt på opgaven, så vi vil kunne levere til d. 15. april, som du nævnte som frist for aflevering.”

Svaret afslører, at der har været ført en samtale om opgaven, men i modstrid med notatpligten i Offentlighedslovens § 13 findes der intet referat af denne samtale i udleverede aktindsigt.

Den 27. februar fremsender IUCN komitéen et detaljeret projekttilbud. For en pris på 450.000 kr. ekskl. moms vil der kunne leveres ”en første opdatering af alle fredninger ud fra en desktop analyse”, og den vil som nævnt kunne ligge klar inden 15. april, hvor styrelsen skal indberette listen til EU’s miljøagentur.

Miljøstyrelsen reagerer tilsyneladende ikke på tilbuddet, men journaliserer det blot.

Biolog Ann-Katrine Garn, Københavns Zoo. Foto: Mikkel Stelvig.

Den 7. marts afholdes der ordinært IUCN komitémøde, hvor Ann-Katrine Garn under punktet ”Nyt fra formanden” siger: ”Vi venter på at blive kontaktet af Miljøstyrelsen med afklaring af, om der vil være tale om et projekt, der skal i udbud m.v. Nationalkomitéen tilbyder at gennemføre opgaven som et projekt med inddragelse af de danske WCPA-medlemmer, der kan støtte sig på WCPA Europe.”

Den 14. marts foreligger afklaringen: Projektet skal i udbud.

Det fremgår af en mail-korrespondance mellem Miljøstyrelsens konstituerede kontorchef Nina Holst og den internationale IUCN organisation i Schweiz, hvor styrelsen anmoder om faglig bistand (”reviewing Terms of Reference”). Det fremgår af mails, at styrelsen også vil bede den danske komité om hjælp, og at den danske komité er orienteret om korrespondancen.

Den 19. marts takker Nina Holst for positivt tilsagn, og her skriver hun, at så snart man har fået svar fra både den internationale og den danske komité, vil projektet blive sendt i udbud. ”We plan on calling for offers on the assignment from a number of relevant consultancy compagnies with the appropriate expertise,” skriver kontorchefen. I samme mail udbeder styrelsen sig kontaktpersoner hos IUCN International og hos den danske komité med henblik på det videre samarbejde.

Ring endelig

Den 13. april skriver Miljøstyrelsens sagsbehandler et telefonnotat efter en samtale med formanden Ann-Katrine Garn (AKG) om komitéens medvirken i projektet. Han skriver bl.a.: ”Jeg oplyste, at opgaven forventes sendt i udbud til rådgivere. Det blev aftalt, at MST’s udkast til kravspecifikation fremsendes til AKG/IUCN DK til hurtig kommentering.”

Her er en side fra det gennemkommenterede udkast til kontrakt for projektet, som den danske IUCN Naionalkomité endte med at få tildelt.

Den 24. april fremsender MST udkastet på fire sider til kravspecifikation, og den 30. april returnerer Ann-Katrine Garn det gennemkommenterede udkast (se illustrationen) med bl.a. denne kommentar: ”Jeg håber, at du kan bruge nogle af vores bemærkninger og at de kan bidrage til en god opgaveløsning, uanset hvem der måtte vinde opgaven og ring endelig hvis du har yderligere spørgsmål.”

Den 7. maj skriver Miljøstyrelsen atter til AKG for at få hjælp med nok en detalje. I denne mail lyder spørgsmålet: ”Kan du komme med et bud på, hvad jeres forslag til en timesats vil være i en rådgivningsaftale, som den I foreslår?”

Svaret foreligger den 8. maj: ”Vores bud til timesats i en rådgivningsaftale er 850 kr. ekskl. moms” – og så tilføjes der: ”De næste tre dage er jeg på cykeltur på Samsø, men skulle der være spørgsmål, kan jeg kontaktes på mobilen.”

Landinspektør Jørgen Heinemeier har siden januar 2010 haft ansvaret for den fejlbehæftede fredningsliste i Naturstyrelsen. Foto: Privat.

På kant med loven

Rent faktisk ringer sagsbehandleren samme dag til Ann-Katrine Garn, men besynderligt nok venter han 16 dage med at skrive sit notat om indholdet af samtalen.

Det er næppe i overensstemmelse med offentlighedslovens §13, hvor det hedder om notatpligten, at embedsfolk skal ”snarest muligt gøre notat” om væsentlige skridt i en sagsbehandling. Kravet om hurtigt notat skal bl.a. sikre, at oplysninger gengives så nøjagtigt som muligt.

Men samtalen refereres først i et større telefonnotat fra den 24. maj, hvor sagsbehandleren har ringet rundt til tre private rådgivningsfirmaer i et forsøg på at overtale dem til at deltage i en udbudsrunde.

Om samtalen med Ann-Katrine Garn, der altså fandt sted 16 dage før de tre rådgivningsfirmaerne blev kontaktet, hedder det:

”8.5. 2018 Talt med IUCN Nationalkomitéen, formand Ann-Katrine Garn. Oplyst, at Miljøstyrelsen ikke i første omgang havde forstået at IUCN Nationalkomitéen var interesseret i at afgive tilbud på at løse opgaven, og at dette først stod os klart med nationalkomiteens bemærkninger af 30.4. 2018.”

Dette tilbageskuende referat virker ikke overbevisende.

Siden den første henvendelse fra Miljøstyrelsen til IUCN Nationalkomitéen den 23. februar har Ann-Katrine Garn på intet tidspunkt lagt skjul på nationalkomitéens brændende interesse for at løse opgaven, og hun har i knap to måneder været klar over, at der ville blive tale om en udbudsrunde. Dette kan næppe være forbigået den pågældende sagsbehandlers opmærksomhed.

Forsøg på feberredning

Den 24. maj 2018 fremsendes udbudsmaterialet til Ann-Katrine Garn i Københavns Zoo, til Orbicon og til Sweco.

Kun de to førstnævnte afgiver tilbud på projektet, som Ann-Katrine Garn og Zoo vinder den 12. juni 2018. De inviteres ind i styrelsen for at underskrive kontrakten den 14. juni.

Med projektet i hus melder der sig imidlertid visse betænkeligheder.

Næste dag, den 13. juni, skriver Ann-Katrine Garn til Miljøstyrelsen og beder om en række tilføjelser til den fremsendte kontrakt, før hun kan underskrive den. Hun vil bl.a. gerne have tilføjet:

  • ·        At formanden har mandat fra IUCN Nationalkomitéen til at gennemføre projektet
  • ·        At medlemmer af Nationalkomitéen, undtagen Københavns Zoo og Miljøstyrelsen, ikke er involveret i opgaveløsningen og kan på ingen måde tages til indtægt herfor
  • ·        At det står medlemmer af Nationalkomitéen frit for at forholde sig til projektets resultater, og uden at dette skal aftales med komiteen på forhånd

Ann-Katrine Garn begrunder sit ønske om denne tilføjelse til kontrakten med ”den særlige struktur der er omkring IUCN Nationalkomitéen,” uden dog at komme nærmere ind på, hvad det særlige skulle være.

Formandens bøn bliver ikke hørt. Godt to timer senere samme dag svarer Miljøstyrelsen: ”Kære Ann-Katrine. Nej, efter vores opfattelse kan man ikke lige tilføje et ekstra bilag til kontrakten.”

Dagen efter underskriver formanden Ann-Katrine Garn alligevel kontrakten sammen med sig chef, vicedirektør Bengt Holst fra Københavns Zoo. Det sker efter et møde i styrelsen, hvor man har diskuteret og gjort et notat om formandens ønsker.

ZOO-direktør Bengt Holst har udlånt havens CVR-nummer til formanden for den NGO-komité, som vandt Miljøstyrelsens millionprojekt. Holst har dermed forpligtet ZOO til at stille op som juridisk ansvarlig for projektet. Konstruktionen er godkendt af Miljøstyrelsen. Foto: Lisbeth Holten.

 

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.