De europæiske regeringer godkendte 27. april 2018 et forslag om at udvide sit forbud mod neonicotinoide sprøjtegifte, som undersøgelser har påvist, er skadelige for bier og andre pollinatorer. Den danske miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) stemte mod forslaget på den danske mindretalsregerings vegne.
Forslaget forbyder helt udendørs brug af tre neonicotinoider, eller neonics, i hele EU. De bidræbende produkter omfatter Bayer CropSciences imidacloprid og Syngentas thiamethoxam og clothianidin, der er udviklet af Takeda Chemical Industries og Bayer CropScience.
EU havde allerede vedtaget et delvis forbud i 2013 mod brugen af de tre kemikalier på blomstrende afgrøder, der tiltrækker bier, såsom majs, hvede, byg, havre og rapsolie (canola).
“Alle udendørs anvendelser vil blive forbudt, og de pågældende neonicotinoider vil kun blive tilladt i permanente væksthuse, hvor der ikke forventes eksponering af bier,” udtalte Kommissionen i sin erklæring.
I februar udstedte Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, en rapport, der tilføjede de voksende videnskabelige beviser for, at neonics udgør en dræbende risiko for vilde bier og honningbier, hvis antal har været faldende i de seneste år.
“Kommissionen havde for måneder siden foreslået disse foranstaltninger på grundlag af den videnskabelige rådgivning fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet,” udtalte Vytenis Andriukaitis, EU-kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed, og fortsatte: “Biernes sundhed er af afgørende betydning for mig, da det drejer sig om biodiversitet, fødevareproduktion og miljø.”
Skræmmekampagne
Kampen mod landbrugets insisteren på at anvende de ekstremt giftige kemikalier har stået på i en årrække, og de mest fanatiske tilhængere af neonics har undervejs fået støtte af den højtråbende ”miljøforkæmper” og statistiker Bjørn Lomborg. Så sent som i 2015 afslørede Lomborg, at det hele var en iscenesat skræmmekampagne uden bund i virkeligheden, og verdensbestanden af honningbier reelt er stærkt stigende. Lomborg skrev bl.a.:
”Det er rigtigt, at bi-bestanden i USA og dele af Europa er faldet. Med data fra FNs fødevare- og landbrugsorganisation kan vi se, at antallet af bistader i Nord og Vesteuropa er næsten halveret fra 4 millioner i 1961 til godt 2 millioner i dag. Et tilsvarende fald fra 5 millioner til 2,5 millioner bistader er set i USA. Men antallet af bistader er steget langt, langt mere i Asien. Det er mere end tre-doblet til 35 millioner i dag. Tallene fra FN dokumenterer, at globalt set stiger bestanden og var i 2013 med 81 millioner bistader højere end nogensinde før. Den primære årsag er, at store dele af produktionen af honning er flyttet fra USA og Vesteuropa til blandt andet Indien, Kina og Tyrkiet – se grafen nedenfor. Historien er altså den samme som den faldende produktion af t-shirts og sko i USA og Nordvesteuropa.”
