Økologisk flæskesteg af Poppelgris hos Irma er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. (Foto: Coop)

Økologisk flæskesteg af Poppelgris hos Irma er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse

Mens mange supermarkeder lokker med priser, der er helt i bund på julens flæskesteg, så prioriterer Irma den gode dyrevelfærd og kvalitet over pris. Pris og kvalitet går nemlig hånd i hånd. Så skal julestegen serveres med god smag, kan man i Irma finde en økologisk flæskesteg af Poppelgris til 59,95 kr. pr ½ kilo anbefalet af Dyrenes Beskyttelse.

Det skriver Irma i en pressemeddelelse, den 15. december 2022.

Irma og Irmas kunder er enige om at det er god smag at vælge den gode dyrevelfærd til og derfor er det heller ikke muligt at finde en flæskesteg i Irma uden dyrevelfærdsmærkning.

”God dyrevelfærd er vigtigt for os og vi er overbeviste om at god velfærd er lig med god smag og god kvalitet. Vores kunder forventer, at de får kvalitet og varer, som de ikke kan få andre steder, når de går iIrma og derfor er vi stolte over igen i år at kunne tilbyde vores kunder en juleflæskesteg af høj kvalitet og som samtidig er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”, siger Jan Larsen, kædedirektør i Irma.

Direktør Britta Riis, Dyrenes Beskyttelse

Det er ikke nyt at Irma tager aktiv stilling til dyrevelfærd. Det er en sag som står Irmas hjerte nær. Irma var de første som stoppede salget af buræg og har i dag et af de største udvalg af fersk kød anbefalet af Dyrenes Beskyttelse.

Uanset om julefeberen raser eller ej, så er den økologiske flæskesteg, anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, året rundt kundernes favorit i Irma.

”I ugerne op til jul taber mange supermarkeder penge på vilde tilbud på konventionel flæskesteg. Grise skal have adgang til det fri, plads samt mulighed for at udleve deres naturlige adfærd før man kan tale om god dyrevelfærd. Derfor opfordrer Dyrenes Beskyttelse på det kraftigste til, at danske forbrugere betaler lidt ekstra og prioriterer kød, der er Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse og/eller økologisk,” siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Bannerfoto: Flæskesteg fra Irma. Foto: Coop

Visited 4 times, 1 visit(s) today

Skriv en kommentar