Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.
Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?
Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.
Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.
“Mange tror, at jeg vil pine dyrene og ødelægge naturen. Jeg lever i, med og af naturen. Jeg sprøjter ikke med noget stof, der er værre end kogesalt.«
Flemming Fuglede Jørgensen laver en kunstpause, som om han vil være sikker på, at jeg citerer ham for dette. Han hæver stemmen:
»Ikke noget, der er værre end ganske almindeligt salt.«
Denne udtalelse er fra et langt interview med protestlandmændenes formand, gårdejer Flemming Fuglede Jørgensen i Berlingske, 4. november 2016. Interviewet er gennemført af Berlingske-journalisterne Lars Nørgaard Pedersen og Ida Marie Odgaard.
Kaster man imidlertid blot et enkelt blik på Fugledes sprøjtejournal fra 2014, som den er udleveret til offentliggørelse af Miljøstyrelsen som svar på en aktindsigt, kan man konstatere, at den farverige gårdejer nok en gang er på afveje. En stribe af de mange sprøjtemidler, der anvendes af Fuglede på den 550 hektar store ejendom ved den udtørrede Ingstrup Sø i Nordjylland, er forsynet med en faremærkning, der afslører gårdejerens påstand om “ganske almindeligt salt” som værende milevidt fra sandheden.
Her er et udvalg af Fugledes sprøjtemidler med tilhørende faredeklaration fra Miljøstyrelsens godkendte etiketter:
Denne statistik er udarbejdet af cand.stat. Klaus Flemøse på grundlag af Miljøstyrelsens data.
Flere af de anvendte midler er mærket som “mulighed for kræftfremkaldende virkning”, så der er altså tale om væsentlig stærkere gifte end “ganske almindeligt salt”. Etiketten fra giftmidlet “Rubric”, der anvendes mod svampesygdomme i korn og roer, afslører en ganske anden virkelighed end den nordjyske på gården ved Ingstrup:
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Pingback: Fugle og pesticider – hvad ved vi, og hvordan kan denne viden bruges? | Gylle.dk