Her kan du lære de forskellige skaldyr at kende, som Venstre kræver fiskeri på i Vadehavet.

Fødevareminister Mogens Jensen afviser enhver industriel udnyttelse af skaldyrsfaunaen i det beskyttede Natura2000 område. Regeringen finder, at beskyttelsen af den helt særlige natur i Vadehavet skal vægte højere end kravet om at genindføre et erhvervsmæssigt fiskeri efter blåmuslinger i området. Venstre er uenig og presser på for at få genåbnet fiskeriet

Det var ikke med den daværende Venstre-regerings gode vilje, at muslingefiskeriet i Vadehavet blev stoppet i 2008, men daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen var udsat for så massiv en kritik, at der ingen anden vej var at gå. Bestanden af blåmuslinger var reduceret med 80 procent på få år.

Men siden da har Eva Kjer Hansen og hendes Venstre-kolleger presset på for at få genåbnet fiskeriet. Senest har MF Eva Tørnæs meldt sig som tilhænger af at tilgodese en håndfuld muslingefiskere på bekostning af Vadehavets dyreliv og turismen.

MF Ulla Tørnæs, Venstre

Fødevareminister Mogens Jensen har dog afvist enhver diskussion om nye kvoter for muslingefiskeri i det internationale naturområde.

Fisket helt i bund

Vadehavet er et internationalt beskyttet naturområde, som hører til de allervigtigste levesteder for fugle, fisk og skaldyr i Nordeuropa. Siden begyndelsen af 1990’erne er biomassen af blåmuslinger dog faldet dramatisk i den danske del af Vadehavet.

Og bestanden af edderfugle, der primært lever af muslinger, var på det nærmeste kollapset, men alligevel tillod Miljøministeriet og Fødevareministeriet, at der i januar og februar 2008 blev skrabet 700 tons muslinger op fra dykændernes fourageringsområder. Dengang hed miljøministeren Troels Lund Poulsen og fødevareministeren Eva Kjer Hansen, begge fra Venstre.

Bestanden af ederfugle, der netop lever af blåmuslinger på de lave vanddybder, hvor skrabefiskeriet ønsker at operere, er også gået tilbage i Vadehavet. Foto: John Larsen-DOF

Dengang slog Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening, alarm:

– I 1994 blev bestanden af blåmuslinger i den danske del af Vadehavet anslået til 117.000 tons, men så begyndte den at gå drastisk tilbage. Indtil år 2000 lå bestanden normalt over 40.000 tons. Siden 2003 har biomassen af blåmuslinger ligget under 10.000 tons.

– Det vil sige, at der er sket en reduktion i biomassen på mere end 80 procent. Det samme er sket for bestanden af ederfugle, der netop lever af blåmuslinger på de lave vanddybder, hvor skraberne nu har fået tilladelse til at operere, påpegede biologen.

Argumenterne var så overvældende, at de to Venstre-ministre måtte bøje sig og stoppe alt muslingefiskeri i området. Fiskeriet måtte lukkes for at sikre fødegrundlaget for de muslingespisende fugle i området, som netop er udlagt som Natura2000 område af hensyn til disse fugle.

Fødevareminister Mogens Jensen afviser blankt at diskutere en genåbning af muslingefiskeriet i naturområde Vadehavet. Foto: Statsministeriet

Nyt forsøg

I februar 2020 forsøgte Ulla Tørnæs (V) atter at åbne for fiskeriet med tre spørgsmål til fødevareminister Mogens Jensen. De kommer her:

  1. ”Kan ministeren oplyse, hvilket videnskabeligt faglig grundlag der ligger til grund for, at man ikke vil tillade et fiskeri i Vadehavet efter blåmusling?”
  2. ”De for nylig udarbejdede rapporter bestilt af Udenrigsministeriet viser et overskud af muslinger i Vadehavet, når der er blevet taget forbehold for fuglens fødebehov. Kan ministeren oplyse, hvorfor man fra regerings side ikke vælger at følge den biologiske rådgivning i rapporten ”Fagligt grundlag for forvaltningsplan for udvikling af bæredygtige fiskerier af muslinger og østers i Vadehavet”, DTU Aqua-rapport nr. 334-2018?”
  3. ”Reguleringen af fiskerierhvervet i bred forstand bygger på netop videnskabelig rådgivning. Hvordan kan ministeren fravige den videnskabelige rådgivning i rapporten ”Fagligt grundlag for forvaltningsplan for udvikling af bæredygtige fiskerier af muslinger og østers i Vadehavet”, DTU Aqua-rapport nr. 334-2018 og samtidig leve op til den politiske beslutning om, at alt fiskerirådgivning skal foregå på et videnskabelig grundlag?”
Det er Vadehavets udstrakte muslingebanker som denne, der kræves adgang til at fiske på. Foto: Wikipedia

Blank afvisning

Fødevareminister Mogens Jensen besvarede det første spørgsmål, hvorefter han henviste til dette svar som besvarelse af de to yderligere spørgsmål. Ministeren afviste fuldstændig at åbne for en dialog om genindførelse af muslingefiskeriet. Hans svar lød:

”Det er regeringens holdning, at vi skal udvikle dansk fiskeri i de områder, hvor det giver mening ud fra både et samfundsmæssigt og natur- og miljømæssigt synspunkt.  Vadehavet er et unikt naturområde og er udpeget som Unesco verdensarv, og området forvaltes i et samarbejde med Holland og Tyskland i Det trilaterale Vadehavssamarbejde.  I spørgsmålet om, hvorvidt man skal tillade fiskeri efter blåmuslinger i Vadehavet, må der foretages en afvejning mellem hensynet til en mulig erhvervsindtægt ved et fiskeri over for beskyttelsen af et naturområde mod den skade, som et fiskeri efter blåmusling med bundskrabende redskaber vil påføre området. Regeringen finder, at beskyttelsen af det helt særlige naturområde i Vadehavet skal vægte højere end ønsket om at gennemføre et erhvervsmæssigt fiskeri efter blåmuslinger i området. Vadehavet som naturområde understøtter også mange lokale arbejdspladser gennem tiltrækning af turister til området og regionen.

DTU-rapporten fra 2018 er ikke så entydig, som man kan få indtryk, hvis man kun læser spørgsmålsteksten fra MF Ulla Tørnæs. Den biologiske rådgivning i rapporten ”Fagligt grundlag for forvaltningsplan for udvikling af bæredygtige fiskerier af muslinger og østers i Vadehavet”, DTU Aqua-rapport nr. 334-2018 anbefaler ikke, at muslingefiskeriet genindføres, sådan som man kan få indtryk af, når Ulla Tørnæs stiller sit spørgsmål.

Her er, hvad der står i rapporten under afsnittet ”Sammenfatning”:

I de sidste 10 år har der været begrænset fiskeri af skaldyr i Vadehavet, da fiskeri af blåmuslinger i 2008 blev lukket for at sikre fødegrundlaget for de muslingespisende fugle i området. Lukningen af fiskeriet betød, at bestandsmoniteringen af blåmuslinger ophørte og udviklingen i bestanden og spredningen af den invasive stillehavsøsters heller ikke blev fulgt. Hovedfokus i dette projekt har derfor været at tilvejebringe bestandsestimater for blåmuslinger, stillehavsøsters og hjertemuslinger og samtidig undersøge mulighederne for at optimere kortlægningen ved at anvende droner.

Der er foretaget bestandskortlægningen af blåmuslinger og stillehavsøsters i hele området indenfor rejelinien. Bestanden af blåmuslinger og stillehavsøsters er estimeret til henholdsvis 78.500 t og 72.000 t, mens bestanden af hjertemuslinger i udvalgte områder ved Esbjerg er estimeret til 2.000 t. Det har ikke været muligt at estimere, hvor stort et fødebehov, der skal afsættes til de muslingespisende fugle på udpegningsgrundlaget, da der i forhold til tidligere er en række faktorer, der har ændret sig. Størrelsen af bestanden af blåmuslinger er dog betydeligt over det niveau, der lukkende fiskeriet i 2008.

Forsøg med droner til kortlægning af litorale muslingebanker har vist, at droner kan bidrage til en mere effektiv og systematisk bestandsmonitering, men også at anvendelse af drone-teknologi har en række udfordringer, der skal adresseres for at anvendelsen bliver effektiv og rentabel. Desuden har det også vist sig, at det ikke er muligt at adskille forekomster af stillehavsøsters på blåmuslingebanker fra blåmuslinger.

Der er desuden foretaget en generel gennemgang og screening af en række vigtige miljødata, beskyttede arter og habitater samt afledte miljøeffekter af forskellige fiskerier. Samlet er der tilvejebragt det faglige grundlag for udarbejdelse af en forvaltningsplan for fiskeri af muslinger og stillehavsøsters i områder indenfor øerne i Vadehavet.”

DTU Aqua har foretaget bestandsundersøgelser af blåmuslinger i Vadehavet siden 1980’erne, om end der ikke er foretaget bestandsundersøgelser hvert år og antallet af områder samt hvilke områder, der er blevet undersøgt, har varieret. Bestandsestimaterne af blåmuslinger i de tidligere undersøgelser er derfor ikke direkte sammenlignelige mellem år. For stillehavsøsters er der tidligere foretaget estimering af bestanden i 2005-2008. Disse undersøgelser er som for blåmuslinger heller ikke fuldt dækkende, hvorfor bestandsstørrelsen kan antages at reflektere generelle tendenser i bestandsudviklingen, men er ikke et udtryk for den samlede bestandsstørrelse i hele området. Figuren er fra rapporten.
Visited 56 times, 8 visit(s) today

Skriv en kommentar