Titusinder af fisk til en samlet vægt på omkring 80 tons er døde i Jyllands næststørste sø, Filsø, efter flere dage med massivt iltsvind. Tørken og det varme, vindstille vejr efterfulgt af kraftig regn har været den udløsende faktor. Det meddeler Åge V. Jensens fonde, der ejer søen, i en pressemeddelelse 10. august 2018.
Næppe en eneste fisk har overlevet tre dage med iltsvind i august i den sydlige halvdel af Jyllands næststørste sø, Filsø, der i 2012 blev genskabt i et af Danmarkshistoriens største naturgenopretningsprojekter.
Fiskelivet i 400 hektar af den cirka 915 hektar store Filsø i Vestjylland er døde på grund af manglende ilt i vandet.
Det kan et hold forskere fra Københavns Universitet dokumentere efter flere dages målinger og undersøgelser af vandmiljøet i Filsø.
Livet er tilbage ved år 0
”Vi fandt i denne uge flere end 1.200 døde gedder langs bredderne af Filsø Søndersø. Men ikke kun de store rovfisk er bukket under. Hele fiskebestanden af skaller, aborrer, brasen, suder, hork og ål i Filsø Søndersø er slået ihjel. Hvad angår fiskelivet, er området tilbage ved 0,” siger Theis Kragh, der er lektor på Ferskvandsbiologisk Laboratorium på Københavns Universitet.
Han leder et nationalt forskningsprojekt, der over en årrække skal undersøge miljøtilstanden og artsrigdommen i 30 genskabte danske søer.
Iltsvind anskueliggjort
”Vores besøg i Filsø i denne uge blev anskuelighedsundervisning i iltsvind i ferske vande i meget stor skala. Vi har bogstaveligt talt oplevet den rygende pistol, og vi ved, hvorfor ulykken er sket. I kraft af vores målinger kan vi dokumentere, at et skybrud i slutningen af juli satte gang i en massiv transport af store mængder organisk materiale ud i Filsø Søndersø. Det let omsættelige organiske materiale stammede fra dræn i oplandet, og det nåede ud i Filsø via åer, som på kort tid transporterede det næringsrige vand ud i søen efter skybruddet,” siger forskeren.
”Den lange periode med tørke har ophobet organisk materiale i drænrørene. Da de massive regnmængder så kom, er drænene så at sige blevet spulet rene, ligesom det kan ske med slammet i kloakker. Og Filsø har sluttelig taget imod det næringsrige materiale,” fortæller Theis Kragh.
Fra klart vand til kakao
Den fiskerige Filsø Søndersø blev i løbet af få timer brun som kakao, da den modtog det næringsberigede vand fra oplandet.
”Da det organiske materiale nåede ud i søen, begyndte bakterier at nedbryde det. Den proces brugte al ilten i vandet, og fiskene bukkede gradvist under. Iltsvindet i Filsø Søndersø varede tre dage,” siger Theis Kragh.
Forskerne har beregnet, at der døde op imod 200 kilo fisk pr. hektar af den 400 hektar store Filsø Søndersø. Det bringer massedøden op på rundt regnet 80 tons fisk fordelt på en halv snes arter.
Filsø Mellemsø, der udgør den nordlige del af Filsø, er formentlig gået stort set fri af iltsvindet og fiskedøden. Det skyldes at Søndersø opfangede det næringsrige vand.
Ukendt fremtid
Forskerne kan endnu ikke sige, hvordan søens planteliv vil reagere efter miljøkatastrofen.
”Tilsyneladende har bundens planter været i stand til at holde vejret så at sige. Også de bundlevende smådyr ser ud til at have klaret sig, men vi kender ikke langtidsvirkningerne af så massivt et iltsvind i en sø, som vi netop har været vidne til.
Vi må dog konstatere, at fem års naturgenopretning i Søndersø er gået tabt, hvad angår et varieret fiskeliv. Vi risikerer nu at få et ensidigt økosystem præget af skaller. Balancen mellem rovfisk og et bredt udsnit af andre fiskearter er ødelagt,” siger lektor Theis Kragh fra Københavns Universitet.
Politiske reaktioner – og hvad siger landbruget?
Konkret foreslår Socialdemokratiet, at de landbrugsjorde, der ligger tæt på søer som Filsø, tages ud af drift. I stedet skal landmanden have et andet og bedre beliggende stykke jord i bytte, lyder forslaget.
– Det er frygteligt nedslående at se fisk, der ligger med bugen i vejret ude i vejret og skyllet op på stranden. Det er en sø, der er død for fiskeliv, siger fødevareordfører Simon Kollerup (S) ifølge DR Nyheder.
SF mener, at landbrugspakken, der regulerer landbrugets udledning af kvælstof, skal skrottes helt.
– Vi er nødt til at indføre de nødvendige reduktioner af kvælstofudledningen med det samme, og ikke skubbe det til 2021. Landbrugspakken udskyder problemerne og lader dem vokse, skriver miljøordfører Trine Torp (SF) i en kommentar.
Og hvad med Danmarks Naturfredningsforening og landbruget, der er udpeget som synderen?
Danmarks Naturfredningsforenings mener, at landbruget bærer den største del af skylden på grund af forurening.
Den udmelding giver Niels Laursen, der er formand for Sydvestjysk Landboforening, ikke meget for.
– Dansk landbrug holder sig inden for den lovgivning, der er. Hvis der skal yderligere til, skal vi da tale om det, så vi kan finde en langsigtet løsning. Det koster bare mere, siger han.
