22,4 procent af de pattegrise, som undfanges i Danmark, dør inden eller få uger efter fødslen. En løsning kan være at bruge søer, som får færre grise, men det koster, lyder det fra forskere på Aarhus Universitet. Ikke overraskende mener svinekødsproducenternes formand – forskerne ved ikke, hvad de udtaler sig om
”Hvis man ønsker en lavere dødelighed blandt pattegrisene, anbefaler jeg, at man bruger søer, som får færre og større pattegrise”. Sådan lyder budskabet fra lektor ved Institut for Husdyr og Veterinærvidenskab Hanne Kongsted. Det fremgår af en pressemeddelelse fra DCA på Aarhus Universitet 9. oktober 2024.
”I 2023 døde 22,4 procent af alle pattegrise, som blev undfanget i Danmark inden de blev fravænnet – langt de fleste i løbet af deres første levedage”
Det ønsker et bredt flertal i Folketinget med dyrevelfærdsaftalen ”Sammen om dyrene” at lave om på. Et af aftalens punkter er, at ”der er behov for at identificere mulige løsninger til en højere overlevelse for pattegrise, herunder muligheden for at anvende mere robuste avlslinjer samt managementinitiativer”.
Fødevarestyrelsen har i den forbindelse bedt en række aktører om inputs til mulige løsninger. DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug har netop afleveret rapporten ’Tiltag som kan forbedre pattegriseoverlevelsen’ med bidrag fra Aarhus Universitets forskere. De øvrige bidrag fra andre aktører danner ikke baggrund for denne besvarelse.
En økonomisk afvejning
En af udfordringerne i dagens svineproduktion er, at søerne er avlet til at føde rigtigt mange grise. Jo større kuld, jo mindre pattegrise, og jo dårligere chancer for overlevelse, forklarer Hanne Kongsted.
”En del grise vejer kun 7-800 gram ved fødsel. De kan ikke overleve uden rigtigt meget hjælp og underafkøles nemt ved fødslen. Ofte når de slet ikke frem til patterne, og hvis de gør, klarer de sig ikke i konkurrencen med de større søskende”, siger hun.
Dertil kommer, at søerne i mange tilfælde får flere grise, end de har patter. Det gør det svært for de mindste at få råmælk og næring nok. I dag er det derfor i høj grad medarbejderne i staldene og ikke søerne, der passer og holder liv i grisene, for søernes produktivitet overskygger deres pasningsevne.
”Udfordringen er, at det i dag kan betale sig rent økonomisk at få store kuld og leve med det tab af pattegrise, som det medfører”
“Det er virkeligheden i mange svinestalde i dag, selvom det ikke er sjovt for de medarbejdere, der skal håndtere de mange døde grise”.
Undervægtige grise er krævende
Fortsætter man med de højproduktive søer og store kuld af pattegrise, hvoraf mange er undervægtige, skal alle midler i brug, hvis man vil forbedre overlevelsen.
Rapporten peger på en række tiltag: fødselsovervågning 24-7 og fødselshjælp til soen, når der er behov for det. Desuden ekstra varme til pattegrisene, ”split suckling”, hvor man hjælper alle pattegrisene med skiftevis at komme til patterne med råmælk samt brug af ammesøer og mælkeanlæg.
”De ting, vi kan pege på, er ikke breaking news. Det er ting, man har kæmpet med i mange år, når man prøver at få de mange og små pattegrise til at overleve”, siger Hanne Kongsted.
Hun understreger, at det store og komplekse arbejde med de mindste grise i mange tilfælde vil kræve et løft af kompetencerne og udvidede arbejdstider hos medarbejderne i staldene.
Avlsselskaber kan forbedre overlevelse
Vender man blikket mod mulighederne for fremadrettet at avle, så flere pattegrise overlever, er der ifølge seniorforsker ved Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning Ole Fredslund Christensen tre genetiske komponenter at forholde sig til: Pattegrisens egen genetik, soens genetiske evne til at føde levedygtige grise, og soens genetiske evne til at passe de små grise.
”Man kan godt få flere overlevende pattegrise gennem genetisk selektion. I så fald skal alle disse tre komponenter prioriteres hos avlsselskaberne, siger han og fortsætter:
”Ellers risikerer man, at andre hensyn kommer til at overskygge overlevelsen”.
Alle de nævnte tiltag – både kuldstørrelse, tiltag i stalden og avl – behandles i rapporten ’Tiltag som kan forbedre pattegriseoverlevelsen’. Den er udarbejdet af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug som led i den ”Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsrådgivning”, der er indgået mellem Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Aarhus Universitet.
Supplerende oplysninger |
| DCA bestræber os på, at alle artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation.
For mere information se deklarering i databladet i følgende: Tiltag som kan forbedre pattegriseoverlevelsen |
Redaktionen tilføjer:
Svinekødsproducenterne er uenige med forskerne
Danske Svineproducenters formand er træt af alle dem, der skal kloge sig på, hvordan pattegrisedødeligheden kan sænkes. Og så reagerer han på udsagn fra forskere om, at det skulle kunne betale sig at lade pattegrise dø. – Der er ikke nogen, der har større interesse i at holde liv i grisene end os, siger han til fagbladet Effektivt Landbrug 18. oktober 2024.
Jeppe Bloch Nielsen er ikke overrasket over, at Fødevarestyrelsen blandt andet har bedt forskerne ved Aarhus Universitet om at komme med deres syn på, hvordan pattegrisedødeligheden kan sænkes ude i besætningerne, men han synes dog ikke, det er den rigtige måde at gribe det an på:
– Det er jo djøfferi, når man beder såkaldte eksperter og forskere om at komme med meninger om det, som i virkeligheden er os svineproducenter, der har de største forudsætninger for at udtale sig om, fordi vi går i stalden hver dag.
Jeppe Bloch Nielsen frygter, at næste step vil være, at der bliver sat endnu flere grænser for »dette og hint og krav om dit og dat«, end der allerede er i forvejen, og at det er endnu et typisk eksempel på »djøfferi«. Ifølge Jeppe Bloch Nielsen kan man nemlig ikke sætte grænser for biologi.
Hvordan er variationen i dødelighed mellem besætninger? Der laves en masse indberetninger, så man må kunne nuancere. Er størrelsen af besætningen af betydning. Antal ansatte? Antal uddannede? Er der en variation over året? Er nogle landmænd bare dygtigere? Og hvad er uopnåeligt? 0 % er utopi. Hvad var børnedødelighed hos vores oldeforældre? Man kunne ønske sig, at pressen borede lidt dybere end at referere “månedens tal”. Til enhver god statistik hører både gennemsnit og spredning.
Du skal være opmærksom på, at der er tale om en pressemeddelelse fra DCA, altså ikke et journalistisk projekt. Læser du artiklen, kan du finde svar på flere af dine spørgsmål. De resterende må du rette til forskerne bag undersøgelsen og til formanden for de Danske Svineproducenter.
Tak for dit svar. Jeg har nu læst artiklen – som er grundig og viser vigtige forhold især omkring faring, men jeg savner dog variation af dødeligheden i forhold til “makroparametre” – statistik. Jeg prøver at skrive til forfatterne./Hilsen Peter
Der kan sikkert tages mange akademiske diskussioner om målemetoder, målesteder, målesekvenser og mere til, men det primære er efter min overbevisning, at dyrevelfærden i det danske industrilandbrug viger fuldt og helt til fordel for penge og fortjeneste.
Svinebaronerne med de kæmpestore svinefabrikker, skal naturligvis også leve, men anstændighed og lidt moral ville være ønskeligt.
Er de i tvivl – besøg en svinefabrik.
Måske kunne det være interessant at se en oversigt over djøfferiets “grænser for »dette og hint og krav om dit og dat«”, som det ser ud fra svineproducentens side?
“Jeppe Bloch Nielsen kan man nemlig ikke sætte grænser for biologi.”
Man skal ikke sætte grænser for biologi, man skal sætte grænser for manipulering med biologi, så søerne får unaturligt store kuld.