Første menneske smittet med fugleinfluenza fra kreaturer i USA

Et udbrud af fugleinfluenza har foreløbig ramt kvæg i fem amerikanske stater, og fra Texas rapporteres om det første bekræftede tilfælde af en menneskelig infektion med samme fugleinfluenzavirus, der har fundet vej til malkekøer. En førende dansk virolog finder tilfældet ”stærkt bekymrende”, da kvæg hidtil har været anset for at være meget immune overfor fugleinfluenza. Risikoen for en pandemi vokser, når virus muterer til at kunne smitte fra pattedyr til pattedyr

Det første humane tilfælde af smitte mellem kvæg og menneske med en ny virus af typen fugleinfluenza A(H5N1) er rapporteret 1. april 2024 af Texas Department of State Health Services (DSHS). Tilfældet har fået sundhedsmyndighederne overalt i verden til at slå alarm

Texas-infektionen er den seneste overraskelse fra influenza-stammens globale march. Der er tale om en undertype af H5N1 kendt som clade 2.3.4.4b, der de seneste to år har dræbt vilde fugle som terner og suler og senest både sæler og søelefanter overalt i verden. En lang række industrielle fjerkræbesætninger er også ramt, og fornylig er 1,6 millioner æglæggende høner på en og samme fabrik i Michigan aflivet på grund af smitte med fugleinfluenza.

Nogle iagttagelser tyder nu på, at den aktuelle virus blev overført mellem køerne, altså fra pattedyr til pattedyr, men det er stadig ubevist. USDA udtaler, at dens “indledende test ikke har fundet ændringer i virus, der ville gøre den mere overførbar til mennesker.” Alligevel har den stigende forekomst af H5N1 hos pattedyr og nu også mellem pattedyr skærpet bekymringerne for, at der kan udvikle sig en undertype, der bliver mere overførbar mellem mennesker.

Selvom køer rutinemæssigt får influenzavirus, er det første gang, der er fundet en “højpatogen” fugleinfluenza-stamme i dem. USDA siger, at omkring 10 % af de berørte besætninger er blevet syge. Syge køer har en mild sygdom og producerer mindre mælk, som er tykkere end normalt, og ligner råmælk, den første mælk, der produceres efter en kalv er født.

Bekymrende potentiale for en pandemi

Den førende danske virolog, professor Lars Erik Larsen, KU, har i de senere år advaret gang på gang mod risikoen for en zoonotisk epidemi med influenza A-virus. Larsen er professor i veterinær virologi på Københavns Universitet, formand for den nationale ekspertgruppe for fugleinfluenza og videnskabelig ansvarlig for det nationale overvågningsprogram for virus i fugle og svin i Danmark.

I 2022 vakte inficerede mink i Spanien betydelig opsigt, fordi udbruddet var den hidtil stærkeste indikation på, at voldsomt smitsomme varianter af H5N1 kan sprede sig fra pattedyr til pattedyr og ultimativt til mennesker. Ingen af de 11 ansatte på den spanske minkfarm blev testet positive for fugleinfluenza, og man kender kun til få tilfælde, hvor den nye variant har smittet mennesker. I Weekendavisen kommenterede Lars Erik Larsen tilfældet:

”Det her kan være opskriften på en ny pandemi. Det er skrækscenariet.”

Vi har fremlagt omstændighederne ved Texas-smitten for professor Larsen og bedt om en kommentar, som vi modtog på mail 3. april 2024:

• Hvor alvorligt er det, at H5N1 nu er påvist at springe fra kvæg til mennesker?

Der har jo været en del cases over årerne – det er altid bekymrende med disse sporadiske cases, men hidtil har der ikke været human til human spredning, hvilket virkelig ville være bekymrende – det er heller ikke rapporteret i forbindelse med denne nye case.

• Hvor alvorligt er det specifikt for de mennesker, der arbejder i den danske husdyrproduktion?

Det er primært ansatte i fjerkræbesætninger som kan være udsat i forbindelse med udbrud, og der følges op på disse – hidtil har der ikke været humane cases i forbindelse med udbrud i Danmark og meget få andre steder i Europa.

Udbruddene i kvægbesætninger i USA er en kæmpe overraskelse og er stærkt bekymrende, da køer har været anset for at være meget immune overfor influenza A virus generelt. Vi mangler en masse information, men det er ikke rapporteret fra andre lande, så risikovurderinger fra bla. ECDC er stadig, at risikoen er lav generelt og lav-til-moderat for eksponerede personer.

• Hvad bør erhvervet gøre for at bremse/stoppe denne risikosituation?

Lige nu vigtigt med information til bønderne om at følge de anbefalinger til smittebeskyttelse, der er udarbejdet, og at tilkalde dyrlæge, hvis der opstår mistanke om influenza.

EU advarer

Da fugleinfluenza fortsætter med at sprede sig blandt vilde fugle i EU, advarer EU-embedsmænd om potentialet for en fremtidig menneskelig pandemi.

Den 3. april udsendte Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) en advarsel, der bemærkede, at “overførsel mellem fugle- og pattedyrarter er blevet observeret, især i pelsdyrfarme, hvor der er rapporteret om udbrud.”

Selvom det er sjældent, at inficerede fugle overfører virussen til mennesker, advarede agenturet om, at nye stammer kan udgøre en fare i fremtiden.

“Disse vira fortsætter med at udvikle sig globalt, og med migrationen af ​​vilde fugle kan nye stammer, der bærer potentielle mutationer til pattedyrs tilpasning, udvælges,” hedder det i advarslen.

Risiko for kæmperegning til danske skatteydere

Udgifterne til nedslagtning og erstatning efter udbrud af fugleinfluenza i de seneste tre år er løbet op i 211 millioner kroner. Så meget har staten været tvunget til at udbetale til agroproducenter i kompensation for aflivning af deres dyr med fugleinfluenza. Det viser en opgørelse, som Fødevarestyrelsen har fremsendt til Landbrugsavisen.dk.

De seneste tre år har Beredskabsstyrelsen og Fødevarestyrelsen måtte rykke ud 47 gange til en besætning med fjerkræ, der har været smittet med fugleinfluenza. Alene i år har fire kalkunfarme på Vestsjælland været smittet med fugleinfluenza i udbrud, der samlet har kostet 117.000 kalkuner livet ud af en landsbesætning på 321.677 kalkuner på de store farme i Danmark.

Når sygdommen rammer er der dels udgifter til aflivning af de smittede dyr, destruktion, rengøring og dels erstatning til landmændene. Der er tale om en lovpligtig ordning, der gælder i alle EU-lande, således at den enkelte producent slipper for udgifter af nogen art og samtidig modtager fuld erstatning, hvis han ikke formår at skærme sine husdyr mod smitte.

Tidligere år har EU refunderet omkring 30 procent af statens udgifter til bekæmpelse af fugleinfluenza, det er nu faldet til under 20 procent, som EU dækker. Det skyldes hyppigere og store udbrud i hele Europa.

Udgifterne for 2023 er endnu ikke endeligt opgjort, og Fødevarestyrelsen bemærker derfor, at tallene for 2023 skal anses som et foreløbigt estimat.

De mange udbrud har dog tæret på pengebeholdningen hos Fødevarestyrelsen, hvorfor landbrug- og fødevareminister Jacob Jensen (V) på vegne af Fødevarestyrelsen i december 2023 anmodede om at få 100 millioner krone tilføjes til drift, der blandt andet dækker over håndtering af smitteudbrud.

Dansk landbrug har en kvægbestand på 1.443.500 stk., hvoraf de 553.300 er malkekøer. Et smitteudbrud med fugleinfluenza A ville medføre enorme udgifter for det offentlige, hvis en større del af bestanden skulle saneres. En aktiv malkeko koster rask væk op til 10.000 kr. og kvier og store kalve handles til 4-8.000 kr.

Bannerfoto: Den moderne fjerkræindustri med titusinder af fugle stuvet sammen på ganske beskeden plads udgør den perfekte rugekasse for nye mutationer af virus A H5N1. Foto: Dyrenes Beskyttelse