Rigsrevisionen har 19. december udsendt sin beretning om forvaltningen af de danske national-parker gennem de seneste syv år. I en konkluderende bemærkning til rapporten udtaler statsrevisorerne, at de “finder, at Miljøministeriets faglige og styringsmæssige rammer for nationalparkerne ikke har været helt tilstrækkelige til at sikre, at nationalparkerne på længere sigt kan styrke og udvikle naturen.”
Professor Carsten Rahbek, der er ekspert i biodiversitet på Københavns Universitet, siger i en kommentar til Ritzau, at loven om nationalparker hæmmedes fra starten af, at lokale modstandere kunne slå hælen i, og at Rigsrevisionens kritik af Miljøministeriets håndtering af de danske nationalparker ikke er overraskende.
“Naturen er et samfundsgode for os alle. Parkerne er en stor national investering i bedre natur. Men når man laver en lov, hvor den enkelte borger herunder landmænd, får vetoret, så bliver det svært. Vi havde nok ikke fået en Øresund- eller Femernbro på den måde,” siger Rahbek.
Rahbek udarbejdede i 2005 sammen med andre forskere en analyse af de områder, der var i spil som nationalparker. Den konkluderede, at de udpegede områder ikke ville sikre den bedste natur. Udpegningen af de nuværende parker har – med Vadehavet som undtagelsen – ikke ændret hans opfattelse.
“Når kritikken fra statsrevisorerne er så skarp, så er det jo, fordi de fastholder det oprindelige hovedformål med nationalparkerne, nemlig at styrke naturen og skabe større sammenhængende landskaber af national og international betydning,” siger han.
Rahbek understreger, at beretningen påpeger mangel på klare mål for nationalparkerne og manglende fokus på, hvad man vil med dem.
Her bekræfter beretningen, at trods andre formål, så er hovedformålet ifølge bemærkningerne til loven at udvikle naturen. De siger også, at den effekt ser man ikke nu.
Ifølge vicedirektør Peter Ilsøe fra Naturstyrelsen, der administrerer nationalparkerne for Miljøministeriet, er Rigsrevisionens kritik helt forfejlet, fordi man kun ser nationalparkernes formål som naturbeskyttelse.
“Skal man evaluere nationalparkerne, skal man se på det samlede udkomme, som også blandt andet handler om befolk-ningens muligheder for at opleve naturen og om formidling,” påstår Ilsøe ifølge Ritzau. Indtil videre står han dog alene i ministeriet med denne grove afvisning af Rigsrevisionens rapport.
Fra statsrevisorernes bemærkninger til rapporten kan især fremhæves:
* At Miljøministeriet fremover i højere grad bør medvirke til, at bestyrelserne for nationalparkerne har effektive styringsredskaber i form af klare og målbare mål i nationalparkplanerne og dermed grundlag for prioriteringer.
* At Miljøministeriet fremover bør følge mere systematisk op på nationalparkernes indsats og resultater. Ministeriet kan således få et grundlag for at vurdere, om lovens hovedformål er opfyldt. Ministeriet planlægger først at evaluere nationalparkloven i 2018, og ministeriet har endnu ikke overvejet, hvilke kriterier evalueringen skal baseres på.
* At der ingen garanti er for, at nationalparkerne bidrager til at styrke og udvikle naturen, bl.a. fordi nationalparkerne er afhængige af, at lokale lodsejere vil samarbejde, og at nationalparkerne kan rejse ekstern finansiering. Fx har 2 ud af de 3 nationalparker tilsammen rejst ekstern finansiering på 17,5 mio. kr., dog er ingen af disse midler øremærket til naturindsatsen.”
Læs også Rune Engelbreths kritik i Politiken.
