Popkorn
Så er det slut med mikroovns-popcorn i Coop.

Coop fjerner nu mikroovns-popcorn fra sine 1200 butikker. Det skyldes, at anerkendte forskere og myndigheder er bekymret for de fluorerede stoffer, der anvendes i emballagen. Senest har forskere fra Syddansk Universitet påvist en øget risiko for spontan abort blandt kvinder med højt fluorindhold i blodet. Det skriver supermarkedskæden i en pressemeddelelse 18. maj 2015.

Coop gennemførte allerede sidste år en udfasning af alle fluorerede stoffer i egne varemærker. Således er alt madpapir, muffinforme og bagepapir i Coops egne varemærker i dag fri for de skadelige fluor stoffer. Mikroovnspopcorn har dog vist sig at være en særlig udfordring.

malle teller blume
Malene Teller Blume er kemiansvarlig hos Coop.

”Vi har arbejdet intenst med vores leverandører for at finde alternativer til fluor-stoffer i emballagen til mikroovns-popkorn – men hidtil desværre forgæves. Derfor har vi nu besluttet helt at stoppe salget af mikroovns-popkorn, indtil der kommer sikre alternativer på markedet”, siger afdelingschef for kemi og nonfood i Coop, Malene Teller Blume.

Børnefamilier med hang til varme, salte popkorn skal dog ikke gå forgæves i Coops butikker. Alle butikkerne sælger popkorn, som kan poppes i gryde, og og butikkerne vil også hurtigst muligt sælge færdig-poppede popkorn.

”De færdige popkorn skal bare have ca. 1 minut i mikroovnen, så er de lige så lækre, som mikroovns-popkornene – og så kan man servere dem for ens børn uden at bekymre sig om de ret alvorlige konsekvenser, de fluorerede stoffer  kan have for ens helbred,” siger Malene Teller Blume.

PhilippeGrandjean
Professor Philippe Grandjean er begejstret for Coop-initiativet.

Coop arbejder systematisk med et forsigtighedsprincip og udfaser og erstatter kemikalier, som er under særlig mistanke for at påvirke mennesker sundhed eller miljøet.

En af de forskere, der ved mest om emnet er Philippe Grandjean, professor i miljømedicin på Syddansk Universitet. Han siger:

“Vores forskning tyder på, at EU’s grænseværdier er alt for høje, men det tager lang tid at få dem sænket. Derfor synes jeg, at Coops frivillige initiativ er fremragende.”

Mikroovnspopcorn er langt fra det eneste produkt, som kan indeholde hormonforstyrrende stoffer. Det skriver Søndagsavisen 22. maj 2015. Der er tale om kunstigt fremstillede stoffer, der skyr fedt, smuds og vand, men samtidig er hormonforstyrrende og øger risikoen for at få kræft samt at abortere. Desuden kan de svække immunforsvaret. Se hele listen over produkter, man skal holde sig fra.

Comments are closed.