Forkert at give landmænd veto over nationalparker

Rahbekfoto

Carsten Rahbek er en af de få stjerneforskere på Københavns Universitet.

Rigsrevisionen har 19. december udsendt sin beretning om forvaltningen af de danske national-parker gennem de seneste syv år.  I en konkluderende bemærkning til rapporten udtaler statsrevisorerne, at de “finder, at Miljøministeriets faglige og styringsmæssige rammer for nationalparkerne ikke har været helt tilstrækkelige til at sikre, at nationalparkerne på længere sigt kan styrke og udvikle naturen.”

Professor Carsten Rahbek, der er ekspert i biodiversitet på Københavns Universitet, siger i en kommentar til Ritzau, at loven om nationalparker hæmmedes fra starten af, at lokale modstandere kunne slå hælen i, og at Rigsrevisionens kritik af Miljøministeriets håndtering af de danske nationalparker ikke er overraskende.

“Naturen er et samfundsgode for os alle. Parkerne er en stor national investering i bedre natur. Men når man laver en lov, hvor den enkelte borger herunder landmænd, får vetoret, så bliver det svært. Vi havde nok ikke fået en Øresund- eller Femernbro på den måde,” siger Rahbek.

Rahbek udarbejdede i 2005 sammen med andre forskere en analyse af de områder, der var i spil som nationalparker. Den konkluderede, at de udpegede områder ikke ville sikre den bedste natur. Udpegningen af de nuværende parker har – med Vadehavet som undtagelsen – ikke ændret hans opfattelse.

“Når kritikken fra statsrevisorerne er så skarp, så er det jo, fordi de fastholder det oprindelige hovedformål med nationalparkerne, nemlig at styrke naturen og skabe større sammenhængende landskaber af national og international betydning,” siger han.

Rahbek understreger, at beretningen påpeger mangel på klare mål for nationalparkerne og manglende fokus på, hvad man vil med dem.

Her bekræfter beretningen, at trods andre formål, så er hovedformålet ifølge bemærkningerne til loven at udvikle naturen. De siger også, at den effekt ser man ikke nu.

Rahbek_Peter_Ilsøe_03

Peter Ilsøe mener, at Rigsrevisionen har misforstået sin opgave.

Ifølge vicedirektør Peter Ilsøe fra Naturstyrelsen, der administrerer nationalparkerne for Miljøministeriet, er Rigsrevisionens kritik helt forfejlet, fordi man kun ser nationalparkernes formål som naturbeskyttelse.

“Skal man evaluere nationalparkerne, skal man se på det samlede udkomme, som også blandt andet handler om befolk-ningens muligheder for at opleve naturen og om formidling,” påstår Ilsøe ifølge Ritzau. Indtil videre står han dog alene i ministeriet med denne grove afvisning af Rigsrevisionens rapport.

 

Fra statsrevisorernes bemærkninger til rapporten kan især fremhæves:

* At Miljøministeriet fremover i højere grad bør medvirke til, at bestyrelserne for na­tionalparkerne har effektive styringsredskaber i form af klare og målbare mål i nationalparkplanerne og dermed grundlag for prioriteringer.

* At Miljøministeriet fremover bør følge mere systematisk op på nationalparkernes indsats og resultater. Ministeriet kan således få et grundlag for at vurdere, om lovens hovedformål er opfyldt. Ministeriet planlægger først at evaluere nationalparkloven i 2018, og ministeriet har endnu ikke overvejet, hvilke kriterier evalueringen skal baseres på.

* At der ingen garanti er for, at nationalparkerne bidrager til at styrke og udvikle naturen, bl.a. fordi nationalparkerne er afhængige af, at lokale lodsejere vil samarbejde, og at nationalparkerne kan rejse ekstern finansiering. Fx har 2 ud af de 3 nationalparker tilsammen rejst ekstern finansiering på 17,5 mio. kr., dog er ingen af disse midler øremærket til naturindsatsen.”

Læs også Rune Engelbreths kritik i Politiken.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.