I kvælstofregnskabet for landbrugspakken skulle der i 2017 ske en reduktion på 600 tons kvælstof. Men ifølge nye målinger kan udledningen i årene, efter landbrugspakken blev vedtaget, faktisk være steget med 2.500 tons ekstra kvælstof til danske vandmiljøer.
De nye målinger viser en øget udledning af kvælstof til danske vandmiljøer på ti procent. Selvom målingerne ikke dækker hele landet, vil det kræve nye løsninger, hvis Danmark skal overholde miljømålene for vandplanen i 2027. Det skriver professor Brian Kronvang og biolog Jørgen Windolf fra Aarhus Universitet i et debatindlæg på Altinget.dk, 20. september 2018.
Den private lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer beskylder forskerne for “åbenlys misbrug af forskertitler” og kalder offentliggørelsen for et “eklatant tillidsbrud” overfor landbruget.
Af Brian Kronvang og Jørgen Windolf, hhv. professor og biolog fra Bioscience, Aarhus Universitet
Vi har i et GUDP-forskningsprojekt (grønt udviklings- og demonstrationsprogram) blandt andet målt kvælstoftransporten i to mindre vandløb – et i Jylland og et på Sjælland.
Målingerne foreligger frem til foråret 2018 og er gennemført som daglige målinger af koncentrationen af total kvælstof – sammen med meget præcise beregninger af vandføringen i de to vandløb. Det gør måleprogrammet til det mest pålidelige i Danmark.
Målingerne dækker et helt landbrugsår fra vækststarten i tidligt forår til vinterens afslutning og dermed også kvælstofudvaskningsperiodens afslutning (1. april til 31. marts). Derved opfanger vi med vores målinger hele driftsårets udledning af kvælstof fra mark til vandløb gennem dræn og med grundvand.
De tre år, som vi har de præcise målinger fra, er året 2014/2015, altså året før landbrugspakken gav landmændene lov til at gøde mere på markerne (år 0), samt de første to år efter landbrugspakken nemlig 2016/17 (år et) og 2017/18 (år to).
I år to efter landbrugspakken var der givet landmændene fuld mulighed for at gøde økonomisk optimalt, selvom ikke alle landmænd har udnyttet det fulde råderum.
Kæmpe vækst i kvælstofkoncentration
Resultaterne af vores målinger er tidligere præsenteret på et nationalt møde i juni 2018 om mulighederne for en fremtidig emissionsbaseret regulering. Det er et uddrag herfra, der i denne artikel gennemgås og vurderes.
Vores målinger viser en stor forskel mellem kvælstoftransport og vandafstrømning i år nul og især i år et efter landbrugspakken (se figur).
Ses der derimod på, hvad kvælstofkoncentrationen er, efter at der er korrigeret for den store forskel i afstrømning i de to år, kan der ikke ses nogen stigning i kvælstofkoncentrationen i det jyske vandløb, mens der var en lille stigning på tre procent i det sjællandske vandløb.
Til gengæld skete der en forholdsvis stor stigning på cirka ti procent i den korrigerede kvælstofkoncentration i begge vandløb i år to efter landbrugspakken (2017/18) (se figur).
Efteråret 2017 var ekstremt vådt med megen regn og derfor med en naturlig stor risiko for kvælstofudvaskning. Desuden kan den konstaterede stigning på ti procent kvælstofudledning i år to efter landbrugspakken også indeholde en udvaskning af opsparet kvælstof i jorden fra det tørre første år efter landbrugspakken.
Stigende kvælstofudledning overrasker ikke
Den stigende udledning af kvælstof, som vi har konstateret i år to i de to vandløb, er ikke så overraskende, da de fleste i diskussionerne tilbage i foråret 2016 om landbrugspakken var enige om en ting:
“Ja, der vil ske en øget udledning af kvælstof i de første år til grundvand og havmiljø. Der kommer uden tvivl en merudledning i 2016-2017. I 2018 vil det afhænge af, om man får kørt de kollektive virkemidler ind. Der er mange ting, der skal rulles ud, og jeg tror, det bliver svært,” udtalte Brian Kronvang i Berlingske 15. februar 2016.
Vores målinger i de to vandløb viser, at der efter det andet år med en fuldt indfaset landbrugspakke er sket en stigning i de afstrømningskorrigerede kvælstofkoncentrationer udledt til vandmiljøet på cirka ti procent.
Det er selvsagt ikke et landsresultat, så derfor bliver det spændende at se, om vores målinger kommer til at passe med landsresultatet, når det foreligger fra Novana-overvågningen.
Hvis den konstaterede ti procent stigning i år to fordeles over hvert af årene efter landbrugspakken, svarer det til en stigning på mere end 2.500 tons ekstra kvælstof årligt til vandmiljøet – i kvælstofregnskabet for landbrugspakken var der i 2017 forudsat, at der skulle ske en reduktion på cirka 600 tons kvælstof – vel at mærke når både en forventet baselineeffekt og effekten af de øvrige indsatser er indregnet (Miljø- og Fødevareministeriet, 2016).
(fort.…)
Læs hele debatindlægget.
Landbrugslobbyisterne er rasende
Den private lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer er rasende over de to forskeres offentliggørelse af de nye data. Det fremgår af et voldsomt følelsesladet interview med en konsulent fra det såkaldte videncenter Seges, der drives af Landbrug & Fødevarer. Her er nogle uddrag:
Konsulent Søren Kolind Hvid beskylder de to forskere for ”åbenlys misbrug af forskertitler”, og han mener ikke, at det indsamlede datasæt ”er solidt nok til at evaluere Landbrugspakken.”
”Man kan ikke erstatte flere års målinger med større målepræcision et enkelt år. Der skal måles i mange år for at udjævne de tilfældige årsvariationer”, påstår han i landbrugsavisen.dk.
Han finder det ”grotesk”, at en forskningsinstitution, der har til opgave at informere og rådgivere politikere og andre på et videnskabeligt grundlag, ikke har tid til at vente på helt solide data.
”Det er i hvert fald ikke op til dem at afgøre, om der skal slækkes på dokumentationen før politiske beslutninger. Det er jo åbenlys misbrug af deres forskertitler i et politisk ærinde”, mener konsulenten.
(…)
Søren Kolind Hvid medgiver, at resultaterne har været fremlagt tidligere, men det var ”i en helt anden sammenhæng”, mener han ifølge landbrugsavisen.dk, der er finansieret af lobbyorganisationen Landbrug Fødevarer.
”Det handler om, at de i artiklen på Altinget er blevet brugt til at evaluere Landbrugspakken. Det har overhovedet ikke været lagt frem tidligere. De to forskere har ikke engang nævnt, at de ville bruge data på den måde. For fire uger siden blev det på et afsluttende projektmøde aftalt, hvordan vi skulle afrapportere projektet, herunder hvilke artikler der skulle skrives. Der blev intet nævnt”, siger han og tilføjer:
”Det er et eklatant tillidsbrud. Både over for de andre partnere i projektet og over for de landmænd, der positivt har indgået i projektet. Det har aldrig været meningen, at projektet skulle bruges til at evaluere Landbrugspakken, hvilket det heller ikke kan.”
Gensvar på voldsom kritik fra SEGES mod vores offentliggørelse af forskningsresultater om kvælstof i to vandløb
af Brian Kronvang og Jørgen Windolf begge fra Bioscience, Aarhus Universitet
Som vi tydeligt har skrevet i vores indlæg i Altinget Miljø torsdag den 20. september, hvor forskningsresultaterne fra målinger af kvælstof i to vandløb før og 2 år efter Landbrugspakken er vist frem, så har alle resultater været fremvist til en national konference om emissionsbaseret regulering fra GUDP projektet. Mødet, hvor ca. 100 deltog, blev afholdt af SEGES den 14. juni 2018. Resultaterne har endvidere forinden været vist, fremsendt og diskuteret til et internt forberedende projektmøde inden den nationale konference. Og resultaterne har endvidere været fremsendt til alle via e-mails mv. både før og efter konferencen. Så vi kan simpelthen ikke forstå beskyldningerne fra SEGES i Landbrugsavisen den 20. september omkring ikke at fremvise resultaterne inden offentliggørelsen i Altinget.
I artiklen i Landbrugsavisen fremfører SEGES også, at vi misinformerer offentligheden. Det mener vi selvsagt ikke, at vi gør, og vi vil gerne prøve at forklare det med egne ord herunder.
Kvælstof og vandførings måledata fra de to vandløb viser den ‘sande’ udvikling i kvælstofudledningen til de 2 vandløb i år 0 før landbrugspakken og i de 2 år efter Landbrugspakken. Der er i hvert af de to vandløb udtaget næsten 9000 delprøver og analyseret mere end 1000 vandprøver i de 3 måleår – derfor er vi sikre på, at resultaterne er så korrekte, som det overhovedet er muligt – det er de mest sikre opgørelser, der nogensinde er målt i Danmarkshistorien. Det er netop derfor, at vi som forskere finder det nødvendigt og en forpligtigelse at offentliggøre resultaterne, som jo i sidste ende er betalt af det offentlige. Det gælder uanset om tallene viser et fald, som vi gjorde det i Altinget den 16. november 2017 fra de samme to vandløb i det første kalenderår efter Landbrugspakken – eller som nu, hvor der i det andet år kan konstateres en stigning. Især da beregningerne baserer sig på helt unikke målinger, som ikke finder sin lige andre steder i landet.
Vi har endvidere i artiklen i Altinget pointeret kraftigt, at de to vandløb ikke nødvendigvis er repræsentative for hele landet, og at vi derfor må afvente NOVANA-rapporterne, før der er mere vished omkring udviklingen i de forskellige regioner af landet. Det vil derfor fremadrettet være godt, hvis der hurtigere bliver rapporteret på NOVANA målingerne af kvælstof og fosfor i vandløb – til brug for de løbende evalueringer af Landbrugspakken. For at kunne relatere bedst muligt til ændringer i landbrugsdrift bør opgørelserne laves for dyrkningsåret (april-marts).
Vi er selvfølgelig enige med SEGES i, at hvis landmænd foretager de samme type målinger, som vi har anvendt i projektet i de 2 vandløb og med de anviste metoder, så skal sådanne data sendes til NOVANA databasen, kvalitetssikres og så offentliggøre hurtigst muligt. Sådanne data er nemlig centrale for vurdering af, hvor stor kvælstofudledningerne er fra dyrkede arealer, udyrkede arealer og punktkilder i et opland.
Til slut vil vi gerne pointere, at vi er enige i, at der skal ligge mange og gode målinger bag evalueringer af store planer som f.eks. Landbrugspakken. Men det kan jo ikke hjælpe, at vi venter 5 eller 10 år med at forholde os til solide målinger og diskutere årsagerne til fald eller stigninger. Så gør vi i hvert fald både landbrug og miljø en bjørnetjeneste.
