Et større perspektiv i landbrugsdebatten

En ca. 6 måneder gammel russisk dværghamster (Phodopus sungorus) i et hamsterhjul kan tjene som et sindbillede på det gældsplagede danske landbrugs fortvivlede situation, mener forfatteren. De løber og løber, men kommer ikke ud af stedet. Foto: Doenertier82 at the German language Wikipedia.

Organist, lic.scent. Ian Heilmann skriver fra sit hjem på Thurø i Det Sydfynske Øhav:

I den løbende debat i avisernes spalter tager fortalere for det konventionelle landbrug stadigt heftigere sprogbrug i anvendelse overfor kritiske synspunkter: Man bliver kaldt fundamentalister, heksedoktorer, religiøse fantaster, nostalgiske drømmere, økologister og kloge-Åger. Det er i sig selv et svaghedstegn, også når man samtidig udnævner sig selv til ”det videns-optimerede landbrug”.

Ian Heilmann.

Langt de fleste anerkender, at danske landmænd er både veluddannede og rasende dygtige, ambitiøse og hårdt arbejdende og slider med at få enderne til at nå sammen. Men det udfolder sig inden for det hamsterhjul af nådesløs konkurrence, der hedder fødevareeksport af animalske metervarer til fjerne markeder.

Det er åbenbart fortsat nødvendigt at pege på det uholdbare i den enorme danske svineproduktion, når det totale regnskab for energi, ressourcer, klima, miljø, natur, folkesundhed og dyrevelfærd skal gøres op, fra vugge til grav, eller endnu bedre fra vugge til vugge – fra sojamarker i Sydamerika, over væg-til-væg kornavl i Danmark, superslagterier og køletransport, og til danske skinker på kinesiske middagsborde. Der giver nok milliarder i eksportindtægter og arbejdspladser i en periode, men på længere sigt er de mere ”skjulte” omkostninger i form af bl.a. klodens nedslidning en tikkende bombe.

Og således nærmer vi os kernen af problemet: Når verdens voksende milliardbefolkning skal brødfødes, og en stigende andel tilmed rækker ud efter den levevis, som vi i vores del af verden har været vant til i mange år, kalder det, – nej, råber det på nytænkning.

Vi skal formindske afstanden fra jord til bord og reservere godt kød til mere festlige anledninger, mener forfatteren.

Vi skal hurtigst muligt væk fra at beslaglægge halvdelen af landets areal med vinterhvede og majs for sammen med importsoja at opfodre millioner af svin på samlebånd. I stedet skal vi i stigende omfang selv spise det, der gror på markerne, dyrket under naturnære driftsformer, med gennemtænkte sædskifter og med afgrødesorter med tilstrækkeligt proteinindhold. Udbyttet bliver mindre, javel, men til gengæld skal det ikke først igennem en gris.

Vi skal formindske afstanden fra jord til bord og reservere godt kød til mere festlige anledninger. Vi skal tilstræbe mere lukkede stofkredsløb og få bremset den afsindige vækst i det klimabelastende transportarbejde til lands, til vands og i luften. Det skylder vi alle de andre vidunderlige former for liv, som vi (i svindende omfang) deler kloden med, og det skylder vi de kommende generationer. Det er i høj grad et etisk anliggende, der angår os alle. Det er foruroligende, at det såkaldt videns-optimerede landbrug og dets magtfulde organisationer så hårdnakket viger uden om denne påtrængende samtale og i stedet overvejende tyr til ukvemsord.

Kommentaren har været bragt i Fyns Amts Avis, 15. januar 2018.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.