I tråd med det velkendte ordsprog, at “det er bedre at forebygge end at helbrede,” har fremtidens planteavlere udsigt til mere bæredygtige metoder, uden at det vil gå ud over deres produktivitet. I hvert fald hvis det står til forskerne bag det nye forskningsprojekt One Crop Health, som nu er gået i luften
Med 60 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden i ryggen skal forskerne fra Københavns Universitet i et samarbejde med kollegaer fra Aarhus Universitet og Rothamsted Research i England de næste seks år samle viden til at udvikle et klogere landbrug, som kan være bæredygtigt og samtidigt producere mad nok til verdens voksende befolkning.
Det skriver Kristian Bjørn-Hansen, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet hos Aktuel Naturvidenskab.
Planteavlere har i mange år sat deres lid til sprøjtemidler i et forsøg på at begrænse tab til sygdomme, skadedyr og ukrudt, der i dag ødelægger cirka en tredjedel af markernes afgrøder verden over. Samtidig viser estimater, at vi i år 2050 får brug for 60 % mere mad end i dag. Men sprøjtegiftene truer også sundhed, natur og biodiversitet, og der er et stigende pres fra samfundet og politikere for at begrænse brugen af sprøjtemidler.
Senest har ønsket om sundere og mere bæredygtige afgrøder konkret udmøntet sig i planer om et EU-krav om 50% reduktion af sprøjtemidler inden 2030. De planer er nu blevet sat på pause, efter de blev udfordret af landmænd, som er bekymrede for, at kravet kan skade produktiviteten så meget, at erhvervet bliver urentabelt.
Så kan planteavlerne halvere deres brug af pesticider, uden at gøre landbruget uproduktivt og uden verden kommer til at mangle mad? Det er det centrale spørgsmål, som One Crop Health vil forsøge at besvare.
Ifølge professor Paul Neve fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab viser de politiske uenigheder, bekymringerne fra landmænd og industri samt usikkerheden omkring reguleringen tydeligt, at der er behov for mere forskning for at muliggøre overgangen.
»De fleste landmænd ønsker faktisk at bruge færre sprøjtegifte, men der er brug for forskning, der viser, hvordan det er muligt, mens man samtidigt har sunde afgrøder med et højt udbytte, og som giver økonomisk overskud. One Crop Health-projektet sigter efter at udfylde det hul gennem forskning, så ønsket om at reducere pesticidbrug bliver placeret på et videnskabeligt grundlag, der i sidste ende vil hjælpe landmændene med at træffe den rationelle beslutning, at reducere pesticidforbruget,« siger professor Paul Neve.
Han mener, at en økonomisk bæredygtig overgang er mulig med en helhedsorienteret tilgang til planteavl.
»Generelt skal fokus flyttes fra at løse enkeltstående problemer med få hårdhændede redskaber, som pesticider. Ofte skaber den tilgang nye problemer andre steder, som også skal løses. Når marker beplantes tæt for at undgå at give plads og lys til ukrudt, men det i stedet skaber de optimale betingelser for svampe og sygdomme, viser det, hvordan en manglende helhedsforståelse kan føre til misforståede løsninger. Vi skal i stedet blive bedre til forstå hele økosystemet og så gøre brug af alle de moderne redskaber, der er til rådighed i dag,« siger Paul Neve og fortsætter:
»Kan vi skabe sunde økosystemer, der reducerer mængden af ukrudt, skadedyr og sygdomme, vil det helt enkelt reducere behovet for at sprøjte. Det behov, som står tilbage, kan vi i vid udstrækning erstatte med andre redskaber. For eksempel kan AI-overvågning og modeller hjælpe med at informere om, hvor og hvornår skadedyr må kontrolleres. Og nye løsninger som biopesticider kan så bruges til at gøre det,« siger han.
