ID: FT-00679

Forslag
Siden år 2000 har jordforureningsloven indeholdt bestemmelser om, at myndighederne kan give påbud til forurenende virksomheder om at rense op efter en forurening.

Når det handler om forureninger af grundvandet med sprøjtegifte, er der oftest tale om fund af pesticider, som ikke længere er lovlige, da vandringen gennem jordlagene typisk tager over 20 år. Landbrugserhvervet henholder sig til, at det er ”fortidens synder”, og at de nuværende anvendte midler er sikre og ikke finder vej til grundvandet. Det sagde man også engang om de sprøjtegifte, der nu måles i hundredvis af boringer.

Det er ikke en juridisk mulighed at holde forurenerne ansvarlige for de nyopdagede ødelæggelser af drikkevandet, men alt tyder på, at nedsivningen af sprøjtegifte er et støt stigende problem for samfundet og det enkelte menneske. Der er brug for at håndtere problemet, så løsninger og omkostninger ikke blot overlades til vandværker og private borgere.

Vi stiller hermed forslag om, at der oprettes en grundvandsfond og indføres et ”forurener-betaler-princip” fremadrettet, således at vandværker, som måtte finde nuværende og fremtidige lovlige pesticider i drikkevandet, kan få dækket omkostningerne til rensning eller til nye boringer fra grundvandsfonden. Staten skal stå for administrationen af fonden, og midlerne kan tilgå fra de erhverv, der producerer, forhandler og spreder sprøjtegiftene over jorden.

Grundvandsfonden skal dels afhjælpe de økonomiske udfordringer for vandværker landet over, og dels skal den være adfærdsregulerende, idet større forbehold og forsigtighed med udbredelsen af sprøjtegiftene tilskyndes.

Bemærkninger
Den danske befolkning ønsker drikkevand fri for rester af sprøjtegifte, og det bliver dyrt at sikre borgerne rent vand fremadrettet, om overhovedet muligt.

De seneste resultater fra grundvandsovervågningen afslører bl.a. overraskende alvorlige problemer med rester af sprøjtemidlet Desphenyl-chloridazon i grundvandet landet over, flere hundrede vandværker er ramt og forureningen ligger dybt i grundvandsmagasinerne. Formodentlig er der tale om den mest omfattende grundvandsforurening i Danmark nogensinde. Sprøjtegiften har frem til år 1996 været anvendt til bl.a. dyrkning af roer, løg og rødbeder. Tilsvarende er der en række andre sprøjtegifte, som ikke har indgået/indgår i testsystemet.

I den årlige varslingsrapport om udvaskning af sprøjtemidler til grundvandet er der yderligere alarmerende oplysninger om fund af også nuværende godkendte pesticider i det øvre grundvand bl.a. af et nedbrydningsprodukt fra svampegiften Tebuconozol, der anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i korn og kartofler. Svampemidlerne er under mistanke for at fremme udviklingen af resistente mikroorganismer, som kan give store vanskeligheder for mennesker med svampeinfektioner. Endvidere ses med stigende bekymring på det danske grundvands nitratniveauer, som kædes sammen med en række kræfttyper.

De berørte vandværker skal investere i nye boringer, hvis de kan finde rene kildepladser, alternativt bekoste rensning af drikkevandet, hvor det er muligt, eller opgive og søge ledningsføring fra større naboforsyninger. Uanset hvilke løsninger, der vælges, kommer borgerne til at betale for den forurening landbrugets sprøjtegifte har påført deres lokale vandværk, for forureneren betaler ikke.

Betydningen af kombinationseffekterne, når flere forskellige sprøjtegifte og deres nedbrydningsprodukter reagerer indbyrdes i den menneskelige organisme, kendes ikke med sikkerhed og kan formodentlig ikke afklares. Sikkert er det, at der ingen gavnlige effekter er af at indtage nervegifte og hormonforstyrrende stoffer, og danskerne har et stærkt ønske om rent drikkevand.
Det er åbenlyst uretfærdigt, at et støt stigende antal danskeres sundhed sættes på spil indenfor så basalt et område som drikkevand, hvor der ingen valgfrihed findes. Og det er åbenlyst uretfærdigt at samme befolkning skal betale for at nedbringe risikoen forbundet med tredjeparts erhverv.

Dette forslag om indførelse af et ”forurener-betaler-princip” fremadrettet og oprettelse af en grundvandsfond har til hensigt at placere ansvar, drage konsekvenser og afhjælpe den økonomiske byrde i forbindelse med de nødvendige løsninger. Staten skal som nævnt stå for administrationen og midlerne kan tilgå fra de erhverv, der spreder sprøjtegiftene over jorden. Der er flere muligheder, men her foreslås direkte tilgang i form af en øremærket afgift på salget af pesticider og/eller med frivillige midler fra interesseorganisationen Dansk Planteværn og landbrugets hovedorganisationer Bæredygtigt Landbrug samt Landbrug & Fødevarer som forudsætning for at drive den type erhverv; tilsvarende Oliebranchens Miljøpulje som er en frivillig ordning, der er etableret i samarbejde mellem myndigheder og Energi- og olieforum i 1992 med henblik på at undersøge og oprense grunde forurenede med fossile brændstoffer. En tredje mulighed er, at fondsmidler tilgår fra en delvis omdirigering af støtten til konventionelt landbrug, således at vi som samfund ikke yder støtte til forurening af vores livsgrundlag.

Alle er afhængige af rent drikkevand – vi håber, du vil støtte dette forslag, så vi sammen kan mindske den daglige belastning af giftstoffer, vi ufrivilligt påføres.

Forslagsstilleren Lone Vitus Knudsen.

Forslag stillet af:
Lone Vitus Knudsen Odder
lone@brandbygegaard.dk

Medstillere

Søren Kvist Pedersen Odder
sk@detlillevineri.dk

Birgit Bak Favrskov
post@refshoejgaard.dk

Steen Ulnits Randers
steen@ulnits.dk

Rune Lund Sørensen Aarhus
runesbrevkasse@gmail.com

Karl Henning Mikkelsen Ikast-Brande
khmbiogroent@hotmail.com

Mickey Gjerris Gentofte
mickeygjerris@gmail.com

Visited 1 times, 1 visit(s) today

Comments are closed.