Fremtrædende Venstremand lyver groft om prisen for landbrugspakken

Erling Bonnesen

Revisor Erling Bonnesen (V) har været den drivende kraft bag landbrugets lobbyistindsats i Folketinget. Hvorfor han agiterer så stærkt for økonomisk hjælp fra skatteyderne til erhvervet, står ikke klart.

Hos Venstre afviser miljø- og fødevareordfører Erling Bonnesen alle bekymringer om, at danskerne skal til at betale mere for deres drikkevand som følge af landbrugspakken. Et opslag i miljørapporten bag aftaleteksten, som Venstre, De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti står sammen om, afslører imidlertid, at Bonnesen taler usandt. Der kalkuleres direkte med at lægge udgifterne til drikkevandsbeskyttelse som resultat af øget gødskning over på forbrugerne.

Erling Bonnesens urigtige påstand blev fremsat i Ekstrabladet 26. december 2015, hvor avisen bragte en alarmerende artikel om udsigten til dyrere drikkevand for den enkelte familie, fordi agroindustrien får ret til at forurene grundvandet som konsekvens af den nye landbrugshjælpepakke.

I artiklen, der bar overskriften “Nytårsbombe til danske familier: Derfor kan prisen på dit drikkevand stige”, citeres vandsektorens brancheorganisation, DANVA, for at frygte, at mere gødning på landmændenes marker kan gøre drikkevandet for den enkelte familie dyrere.

I artiklen citeres Bonnesen for denne bombastiske afvisning: – Jeg kan fuldstændigt berolige og afvise, at der skulle være den her sammenhæng. Det er der ikke. Den pakke, vi har aftalt, forbedrer i sig selv miljøet. Nogle har fejlagtigt den opfattelse, at pakken skader miljøet, men det gør den ikke. Vi har dokumentation for, at pakken forbedrer miljøet. De bekymringer, de måtte have i eksempelvis Danva, kan jeg afvise.

Kunstgødning

I landbrugshjælpepakken knæsættes et nyt princip: Landbruget får lov at forurene drikkevandet, og skal det undgås, må forbrugerne betale. Landbruget får altså en forureningskvote, der kan “sælges” til vandselskaberne, dvs. forbrugerne.

Imidlertid står det sort på hvidt i miljørapporten, at agropoducenterne skal kompenseres for alle indskrænkninger i deres nye gødskningsret. Hvor det drejer sig om beskyttelse af drikkevand, skal forbrugerne betale.

Det fremgår dels af aftaleteksten dels af Miljørapporten, der udgør den vigtigste del af baggrundsmaterialet for landbrugsaftalen. Hvis folketingsmanden havde nærstuderet rapportens side 19-20, ville han næppe have fremsat så urigtige påstande. Der står:

“Planen vil kunne medføre øgede omkostninger for kommuner og vandforbrugere. Kommunerne udarbejder aktuelt indsatsplaner indenfor de nitratfølsomme områder efter vandforsyningslovens § 13 på baggrund af grundvandskortlægningen, der gennemføres for områder med særlig drikkevandsbeskyttelse (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor OSD. Omkostninger til gennemførelse af rådighedsindskrænkninger (typisk dyrkningsaftaler) i medfør af  indsatsplanerne bliver typisk betalt af vandforbrugerne (herunder borgerne) over vandprisen. Ændringer i kommunernes målrettede beskyttelsesindsats vil kunne medføre øgede økonomiske/administrative omkostninger for kommunerne og stigende vandpriser for vandforbrugerne. Omkostninger for vandforbrugerne vil være størst i  landbrugsområder, hvor grundvandet er sårbart over for nitratudvaskning. Naturstyrelsen vurderer på baggrund af de få sager styrelsen kender til, at omkostningen til den målrettede beskyttelse gennem kommunernes indsatsplaner pr. m3 vand i dag typisk er af størrelsesorden 1 kr./m3. Stigningen i vandprisen som følge af en udfasning af de reducerede gødskningsnormer kan ikke fastsættes præcist.”

Miljø- og fødevareordfører Erling Bonnesen, der er revisor af uddannelse, har været en af de mest ivrige og energiske lobbyister for agroindustrien, og han kan tilskrives en stor del af æren for milliardpakken til Venstres kernevælgere. Af samme grund er det urealistisk at tro, at han ikke skulle være bekendt med denne markante ekstraregning, der udskrives til de danske familier for at tilgodese et lille erhvervs behov for at forurene.

 

ForbrugerenSkalBetale

Her er et udsnit af Miljørapportens resume (side 5), der dokumenterer Bonnesens urigtige påstande. Citatet ovenfor i artiklen stammer fra samme rapport side 19-20.

 

 

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.