ÆBLER ER RIGE PÅ PESTICIDER

æble_prosulfocarb

Æbler forsyner danskerne med hele 30 procent af alle pesticider i vores kost. Et af dem er en insektgift med navnet chlorpyrifos, som professor i miljømedicin, Philippe Grandjean, direkte advarer gravide mod at indtage. Spis økologisk, er hans råd til dem.

TEKST: Peter Nordholm Andersen. Teksten er produceret som et led i projektet Nye veje til viden om økologi under Økologisk Landsforening.

Skulle du vælge én afgrøde, du spiste økologiske varianter af, så er æbler et godt bud. Æblerne indtager suverænt førstepladsen over de afgrøder, der forsyner danskerne med flest pesticidrester.

Årsag: Vi spiser dem året rundt i store mængder, og æbler sprøjtes hyppigt. Faktisk tegner æbler sig for hele 30 procent af alle de pesticidrester, danskerne indtager.

Det tal stammer fra en undersøgelse, hvor Fødevarestyrelsen har analyseret i alt 17.309 prøver af fødevarer, som blev undersøgt for 249 forskellige pesticider i årene 2004-2011.

Fødevarestyrelsens embedsfolk har godt nok ved flere lejligheder udtalt, at pesticiderne ikke er skadelige. De understreger, at pesticider er nogle af de mest undersøgte kemikalier, og med al den viden, der er om dem, så er de ikke skadelige i de mængder, de er tilladt i.

PhilippeGrandjean

”Pesticiderne har alvorlige effekter på, hvordan vores hjerne udvikler sig, og hvordan vi selv fungerer”. – Philippe Grandjean, professor i miljømedicin.

FORSKER: GIFTE SKADER FOSTERHJERNEN

Den vurdering er Philippe Grandjean slet ikke enig i. Han er professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet og meget kritisk over for blandt andet de pesticider, der findes på konventionelle æbler fra udlandet.

Ikke mindst chlorpyrifos. Det er en insekt­gift, som Fødevarestyrelsen har gjort 25 fund af i perioden 2010-2015 blandt i alt 208 stik­prøver af udenlandske, konventionelle æbler. Styrelsen fandt altså rester af chlorpyrifos i omtrent hvert ottende æble fra konventionel­le frugtplantager i udlandet.

– Kemikalier som chlorpyrifos, der angriber nervesystemet hos skadedyr, er uhyre effek­tive, fordi de lammer insekternes hjerner. Det smertelige problem er bare, at den menne­skelige hjerne er mindst lige så sårbar, især i fostertilstanden, siger Philippe Grandjean.

VI MISTER VIGTIGE IQ-POINT

Undersøgelser, professoren har lavet sammen med sine kollegaer, viser, at danske kvinder hyp­pigt har reststoffer fra chlorpyrifos i urinprøver, måske fra importeret, konventionel frugt.

chlorpyrifos-other-insecticides-abamectin-benzoate-malathion

Chlorpyrifos kan spores i kvinders urin trods forbud mod anvendelse i Danmark.

– Pesticiderne har alvorlige effekter på, hvordan vores hjerne udvikler sig, og hvordan vi selv fungerer, understreger professoren.

– Samlet set giver chlorpyrifos og lignende pesticider skader på danske børn, der svarer til, at vi ved hver eneste fødsel mister knapt et iq-point. Points som de fleste kun har om­kring 100 at give af, og som er afgørende for vores tilværelse og talenter, fortsætter han.

GRAVIDE BØR SPISE ØKOLOGISK

Philippe Grandjean nævner, at EU ganske vist for nylig har sænket grænsen for, hvor meget chlorpyrifos, vores fødevarer må indeholde.

– Men EU ”glemte” at sænke grænsen for methyl-chlorpyrifos, som nok vil blive brugt i stedet. Og da jeg regner de to stoffer for lige giftige, så er vi altså ikke bedre beskyttet i dag, end vi var tidligere, siger han.

Miljøprofessoren rådgiver derfor altid gra­vide kvinder og familier med små børn til at spise økologisk. Især bør man undgå impor­teret frugt og bladgrønt, hvor der måske er brugt chlorpyrifos eller andre af de pesticider, der kan skade vores hjerner tidligt i livet.

Læs mere om Philippe Grandjeans forskning – og advarsler – her.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.