Høsten varierede meget fra landbrug til landbrug i 2018, men Landbrug & Fødevarer kræver “tørkehjælp” til godsejere såvel som hobbylandmænd, uanset om der er økonomiske problemer eller ej.
Agrarøkonom Henrik Kuske Schou.

Interesseorganisationen Landbrug og Fødevarers formand Martin Merrilds har stillet forslag til regeringen om at fjerne jordskatterne for at hjælpe landmænd, der er ramt af tørken i sommeren 2018. Man fortier, at det ikke er alle landmænd, der er tørkeramte, og at ikke alle landmænd støtter forslaget. I Landsforeningen Frie Bønder – Levende Land frygter man negative konsekvenser for både eksisterende og kommende landmænd. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse, den 26. august 2018.

– I Danmark har vi en god tradition for at hjælpe borgere i nød, uanset om man bliver syg, invalid, hjemløs eller arbejdsløs, siger foreningens næstformand, agrarøkonom Henrik Kuske Schou fra Tureby. Men hvorfor skal alle landmænd have lige meget i hjælp – uanset om de har lidt et tab eller ikke, spørger næstformanden retorisk. Han er samtidig bekymret for, at gælden i landbruget bare får lov til at vokse og vokse, mens indtjeningsevnen på de traditionelle driftsgrene falder.

– Hvis ikke landmanden kan tjene penge på sin svineproduktion, og i flere år ikke har sat penge til side til konsolidering og evt. høsttab og nedgang i notering, så giver det ingen mening at poste flere penge i denne urentable driftsgren, siger næstformanden.

Næstformand og godsejer Lars Hvidtfeldt (tv.) og formand og minkavler Martin Merrild (th.) hører begge til millionærklassen i dansk landbrug, men alligevel forsøger de at tiltuske sig permanent tørkehjælp ved at slippe for at betale skat i fremtiden.

Henrik Kuske Schou har selv høstet 30 procent mindre i vårbyg i forhold til normaludbytte lige som så mange andre, men har til gengæld høstet rimeligt i græs til wraphø. – Jeg klarer mig nok igennem uden at skulle have tørkehjælp, siger næstformanden, men det får han alligevel, hvis det står til Landbrug og Fødevarers formand.

– Det er en erhvervsrisiko, at man ikke høster lige meget hvert år, siger Schou, der samtidig henviser til at landbrugene på grund af specialisering mod få typer afgrøder, for lidt humus i jorden og kun en slags husdyr i stalden, har gjort sig meget mere økonomisk sårbare end tidligere. Det er som om, at risikospredning inden for landbruget er et ukendt begreb.      

– Det gavner kun meget lidt at fjerne den sidste bastion, hvor landbruget bidrager til samfundsøkonomien – nemlig jordskatten, siger Schou. Han henviser til, at man ved at fjerne af jordskatten, kun vil sætte jordpriserne i vejret, og gøre de kommende generationsskifter endnu mere problematiske.

– Og vi har brug for at flere unge etablerer sig med landbrug. Det vil gavne både landbruget, samfundet og ikke mindst livet i landdistrikterne, slutter næstformanden.

Visited 20 times, 2 visit(s) today

Comments are closed.