Fusk med EU-regler som forudsætning for rent drikkevand i Danmark

”Vores politik er, at når miljøregulering forudsætter indgreb i den private ejendomsret, skal det altid ske med fuld erstatning. Det er kun rimeligt, og det har vi også kæmpet for i denne sammenhæng.” Sådan siger MF Carsten Bach om drikkevandsaftalen, der ligner en helt bevidst omgåelse af EU-rettens forbud mod konkurrenceforvridende statsstøtte.

Den netop indgåede aftale om beskyttelse af det danske drikkevand er baseret på fusk med EU-reglerne om statsstøtte til landbruget. Det afslører MF Carsten Bach (LA) i et usædvanlig åbenmundet debatindlæg i landbrugsbladet Effektivt Landbrug.

Carsten Bach, der er miljø- og fødevareordfører for Liberal Alliance, skriver den 15. januar 2019 i sit indlæg:

”Havde vi fra politisk hold vedtaget et totalt sprøjteforbud, ville det ifølge EU-retten have været ulovlig statsstøtte at kompensere lodsejere for indgrebet. Det er selvfølgelig en uholdbar situation, og derfor har vi også med denne aftale gjort os endog meget umage med at sikre, at kompensation er lovlig inden for EU-retten.”

Foruroligende nok er det ikke bare regeringen, men alle Folketingets partier på nær Alternativet og Enhedslisten der er gået med i aftalen, der altså bygger på en bevidst omgåelse af EU-rettens regler for statsstøtte.

Sidst den danske regering forsøgte at snyde sig udenom fællesskabets regler for statsstøtte til landbrug, endte sagen i 2012 med at koste en bøde på 750 mio.kr. Den måtte de danske skatteydere betale. Samme situation kan regeringen nu ende i, hvis EU-domstolen underkender den danske aftale om generel kompensation til landbrugserhvervet for ophør med forurening af drikkevandet.

Uddrag fra Carsten Bachs debatindlæg i Effektivt Landbrug.

Forureneren skal kompenseres

For Liberal Alliance har det i forhandlingerne være helt afgørende, at aftalen ikke fik form som et politisk besluttet forbud, da det ville have konsekvenser for kompensationen til berørte lodsejere. Det skriver Carsten Bach.

Han indrømmer dermed, at regeringen har aftalt med oppositionen (bortset fra Enhedslisten og Alternativet) at omgå EU-reglerne om konkurrenceforvridende statsstøtte. Bach begrunder den dristige beslutning sådan her:

”Vores politik er, at når miljøregulering forudsætter indgreb i den private ejendomsret, skal det altid ske med fuld erstatning. Det er kun rimeligt, og det har vi også kæmpet for i denne sammenhæng. På samme vis var vi for to år siden del af de bærende kræfter mod det totale sprøjteforbud, som var på bordet ved datidens forhandlinger.”

Det fremgår ikke af aftalen, om EU-retten helt konkret har godkendt den valgte model for beskyttelse af borgernes drikkevand, hvor jordejerne individuelt forhandler og modtager kompensation for at ophøre med at forurene.

Det rene drikkevand skal nu beskyttes, men det skal ske ved frivillige aftaler for de 5500 boringer – en for en – landet over.

Nej til generelt forbud – ja til kompensation

Kort fortalt har flertallet i Folketinget besluttet at undlade et generelt forbud mod brug af sprøjtegifte i de udvidede boringsnære områder (BNBO), hvilket ellers ville være en logisk beslutning og i tråd med forholdene i vore nabolande. Problemet for flertallet har været, at et generelt forbud ville ulovliggøre en økonomisk kompensation til jordejerne.

I stedet skal kommunerne over de kommende tre år indgå frivillige aftaler med økonomisk kompensation til landmænd og andre, der ejer BNBO-arealerne. Lykkes aktionen, vil resultatet ganske blive det samme som ved et generelt sprøjteforbud, bortset fra en millionregning til  forbrugerne.

Antallet af BNBO’er er opgjort til omkring 5500 boringer til almene vandforsyninger. Det samlede BNBO-areal er knap 22.000 hektar, hvilket svarer til 219 km2 eller ca. to gange størrelsen af Samsø. Marker udgør cirka 9500 hektar eller 43 procent af det samlede BNBO-areal.

Lykkes kommunerne ikke med at indgå disse frivillige aftaler senest i 2022, vil der blive indført et generelt sprøjteforbud men uden kompensation, hævdes det ifølge aftalen.

I dag gælder der et generelt forbud mod anvendelse af sprøjtegifte i en cirkel med radius på 25 meter omkring alle drikkevandsboringer. Det er denne beskedne beskyttelseszone, der skal udvides, så drikkevandsmagasinerne beskyttes i større udstrækning.

Et generelt forbud mod at anvende sprøjtegifte i de 5500 BNBO-områder ville kunne redde drikkevandet, være nemt at indføre og håndhæve – og stort set gratis for forbrugerne. Endvidere ville det være i overensstemmelse med princippet om, at “forureneren skal betale”.

Gratis omgang ville være muligt

Forud for regeringens kontroversielle beslutning om at udfordre EU-reglerne er der gennemført et større udredningsarbejde. På bestilling fra Miljø- og Fødevareministeriet er det undersøgt, hvordan vore nabolande beskytter deres grundvand mod sprøjtegifte – og uden at fifle med EU-reglerne.

Undersøgelsen viser, at i Sverige, Holland og Tyskland (tre delstater) beskyttes drikkevandet ved simple forbud mod sprøjtning i de boringsnære områder. Punktum. Ingen af disse lande betaler deres landmænd for at beskytte drikkevandet.

Sverige udpegede de første beskyttelsesområder allerede i 1960’erne, og langt de fleste er udpeget i 1970’erne. Områderne er markerede med skilte som vist på billedet.

Undersøgelsen er gennemført af konsulentfirmaet Rambøll, der selv beskriver opgaven med disse ord:

”I nabolande til Danmark er der indført skærpede krav til udbringning af pesticider i BNBO i forhold til de nationale og generelt godkendte pesticider. Formålet med denne undersøgelse er derfor at etablere et overblik over de kriterier, der anvendes til godkendelse af eller forbud mod brug af pesticider i BNBO i Nederlandene, Sverige og de tyske delstater Schleswig-Holstein, Mecklenburg-Vorpommeren og Niedersachsen.

Vidensopsamling fra nabolande med sammenlignelige grundvandsmæssige og geografiske forhold vil kunne bidrage til den danske sikring af drikkevandet. En gennemgang af tilgange og strategier til autorisation eller forbud mod brug af pesticider inden for BNBO vil derfor kunne inspirere til danske tiltag, således at den danske model for grundvandsbeskyttelse og regulering optimeres inden for BNBO.”

Her kommer et sammendrag af rapportens konklusioner.

Sverige udpegede de første beskyttelsesområder i 1960’erne, og langt de fleste er udpeget i 70’erne. Det er både de 21 länstyrelser og de 290 eksisterende kommuner, der tager stilling til eventuelt nye beskyttelsesområder og oftest som følge af vandforsyningernes indstilling i forbindelse med omlægning af indvinding. Nye områder kan også udpeges af Länstyrelsen som et resultat af en langsigtet regional plan for den fremtidige vandindvinding i 50-100 år frem. Der betales ikke kompensation til jordejerne.

I Tyskland skilter man også med beskyttelsen af grundvandet. Foto: ANKAWÜ – Eigenes Werk, CC BY-SA 3.0.

I Tyskland har BVL (Federal Office of Consumer Protection and Food Safety) udgivet en liste med aktivstoffer i sprøjtegifte, der er underlagt restriktioner i anvendelsen i boringsnære områder. Der er således på nationalt niveau taget stilling til hvilke stoffer, der udgør en særlig stor risiko for grundvandet, og disse stoffer pålægges restriktioner i hele Tyskland uafhængigt af, hvad de lokale delstatsmyndigheder beslutter. Der tages ikke hensyn til lokale forhold, der kan have betydning for udvaskningsrisikoen. Dog har delstatsmyndighederne mulighed for at pålægge yderligere restriktioner ud over de stoffer, der er på BVL’s liste. Der betales ikke kompensation.

I Nederlandene vurderes det på nationalt niveau i forbindelse med godkendelsen af nye sprøjtegifte, om et givet produkt kan anvendes i beskyttelsesområderne. Den Nederlandske model bygger på en egentlig grundvandsmodellering samt på en konkret anvendelse af et konkret produkt. Det betyder, at et givet aktivstof både kan være godkendt til brug i BNBO og forbudt afhængigt af den konkrete anvendelse. Der betales ikke kompensation.

Det hele drejer sig om følelser

Den nye aftale er blevet godt modtaget i medierne, men derimod bakker hverken regeringspartiet Venstre eller Landbrug & Fødevarer op bag nødvendigheden af at begrænse sprøjteriet.

Både politikere og erhvervslobbyister stiller fortsat helt åbenlyst spørgsmålstegn ved aftalens faglige baggrund. Den accepteres kun i lyset af støttemillionerne til de forurenende landmænd.

MF Erling Bonnesen (V).

Venstres miljø- og fødevareordfører Erling Bonnesen (V) siger ligeud til Effektivt Landbrug, at han har svært ved at pege på det faglige belæg for at indføre sprøjteforbuddet. Bonnesen mener, at det hele drejer sig om ”følelser”.

– Det er politik og følelser. Det er en realitet i hverdagen på det her felt. Derfor skal vi tage bestik af den verden og hverdag, som vi lever i. Og netop at vi så har fået det håndteret på den måde, som vi gør nu, er det umådeligt vigtigt, at de landmænd, som bliver berørt, skal kompenseres.

– Man kan sige, at det, som har båret det her, er følelser og stemning. I forvejen har vi jo et af verdens skrappeste godkendelsessystemer, men vi står i Venstre naturligvis fuldt og helt bag den her aftale. Det vil jeg sætte to streger under. På den her måde, så er den her aftale jo også med til at skabe ro omkring drikkevandet.

– Nu har vi udover verdens skrappeste godkendelsessystem også fået sat det følelsesmæssige og emotionelle på plads på det her område, fastslår Erling Bonnesen.

Renere og renere

Også Landbrug & Fødevarer mener, at drikkevands-aftalen er helt hen i vejret, men siger heller ikke nej, da der udbetales fuld kompensation for ophør med at forurene.

Gårdejer Torben Hansen, L&F.

”I medierne har det nærmest se ud som om landbruget var i gang med at lukke samtlige drikkevandsboringer. Det er nu ikke tilfældet. Selv om der desværre stadig findes spor af gamle forbudte og udfasede midler fra en helt anden tid, så er vi faktisk på rette vej,” siger gårdejer Torben Hansen til landbrugsavisen.dk.

Torben Hansen sidder i primærbestyrelsen for Landbrug & Fødevarer og er formand for planteavlerne.

Ifølge Hansen er meget få boringer lukket på grund af pesticider. Ikke 133, som man taler om, men kun en er lukket i 2017 på grund af pesticider, hævder han. Og det er sket, fordi der i Danmark er et meget restriktivt godkendelsessystem.

Selv om landbruget skal reducere brugen af pesticider, uden at der er fagligt belæg for det, glæder Torben Hansen sig over, at det er aftalt, at landmændene skal have fuld erstatning for alle tab ved at undlade at sprøjte i BNBO’er. Ikke kun tabt areal, men også manglende udbringningsareal og andre uhensigtsmæssigheder.

”Jeg må bare konstatere at debatten omkring vores plantebeskyttelse er rigtig vanskelig. Vi står med faglighed og fakta på den ene side og en befolkning med følelser på den anden side. Den store opgave er at få det til at ende i en forståelse i det spænd,” siger Torben Hansen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) advarer mod “tossegode” overholdelser af EU-reglerne. Foto: Wikipedia.

Tossegode

Selv statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) synger med på melodien om følelser som årsag til den nye pesticidaftale. Fifleriet med EU-reglerne har han derimod ikke kommenteret på.

Løkke Rasmussen deltog som hovedtaler den 14. januar 2019 i et offentligt møde hos Sønderjysk Landboforening i Agerskovhallen. Her kom flere talere ind på ”følelsespolitik” – blandt andet i relation til forbud mod at sprøjte med pesticider. Ligeledes blev det påstået, at der finder overimplementering sted af ”mange EU-regler i Danmark, bl.a. i relation til vådområder og vandløbslovgivning.”

Lars Løkke Rasmussen erkendte i sin tale, at både overimplementering samt skatte- og afgiftsniveauet er seriøse udfordringer, men han forsikrede forsamlingen om, at regeringen er meget opmærksom på, hvordan EU-retten efterleves i andre lande.

”Vi går i Danmark ind for at efterleve de regler, vi selv har vedtaget. Desværre oplever vi, at andre lande mere tager reglerne som anbefalinger. Det må ikke ske – for vi bør have ensartede vilkår landene imellem. Men det handler selvfølgelig også om ikke at blive decideret tossegode. Derfor gør vi, hvad vi kan, for med vores implementeringsudvalg i regeringen at tvinge os selv og vores system til at se på, hvad man gør i andre lande,” svarede Løkke Rasmussen.

I sin tale forsikrede statsministeren også de forsamlede landmænd om regeringens opbakning til den stærkt kontroversielle landbrugspakke. “Det holdt hårdt at få pakken indført. Men vi står stadig vagt om den,” sagde han fra talerstolen, men det er dog ikke en holdning han har ønsket at uddybe overfor Folketingets medlemmer; se nedenfor.

Landbruget bliver sorteper uanset kompensationen

Den manglende politiske opbakning og fuskeriet med EU-reglerne vil utvivlsomt falde tilbage på landbrugserhvervet, hvis anseelse i samfundet vil få endnu et hak. Ord som ”brøndforgiftere” og ”pengeafpressere” kan finde vej til debatten, hvor også erhvervets åbenlys foragt overfor EU-medlemskabet og dets regelsæt vil blive kritiseret.

Dertil kommer risikoen for, at EU-kommissionen får øje på aftale-fidusen og åbner en retssag mod den danske stat, der kan blive tvunget til at annullere aftalen. Det er set tidligere, bl.a. i forbindelse med den obligatoriske braklægning i begyndelsen af 00’erne.

Den sag handlede også om politisk fusk med EU-reglerne for at give danske landmænd en økonomisk fordel frem for deres konkurrenter. Sagen skal derfor omtales nærmere.

Den daværende fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) blev senere udnævnt som EU-kommissær for netop landbruget, trods hendes andel i braksvindel-sagen.

EU-fidus kostede 750 mio.

Braksvindel-sagen, der blev rejst efter uanmeldte kontrolbesøg fra EU, begyndte i 2002 under daværende fødevareminister Mariann Fischer Boel (V).

Selve sagen handlede om, at Danmark ikke overholdt reglerne om brakarealer, men tillod landmændene at tilmelde ganske små arealer, der reelt ikke var dyrkbare. Der blev også ydet støtte til jord, der slet ikke kunne dyrkes, f.eks. kratbevoksede mosedrag, vådområder og stejle skråninger der ikke var støtteberettiget som sådan.

Ministeriet udbetalte desuden støtte til arealer, der blev anvendt til ikke-tilladte formål som f.eks. lagerplads for halmballer eller deponering af byggeaffald. Endelig var der arealer, der ikke blev vedligeholdt forsvarligt, men fik lov at gro til med både buske og træer.

Som det andet kritikpunkt, der kan få direkte betydning for den nye BNBO-aftale, havde Danmark undladt at etablere et system til bekæmpelse af ”præmiejagt”, dvs. kunstig skabelse af betingelser for at kunne modtage støtte. Det var den såkaldte fjernbrak-ordning, som havde udviklet sig især efter 2002 under Mariann Fischer Boels ministerperiode, der blev sigtet til.

Præmiejagten foregik på den måde, at ministeriet accepterede, at landmænd med god kornjord især i Østdanmark kunne forpagte jord af ringere kvalitet f.eks. i Vestjylland og tilmelde den som obligatorisk brak. Derefter kunne de fortsætte med at dyrke korn på den gode jord.

Eva Kjer Hansen (V) har gang på gang i sin karriere været ude i stormvejr på grund af sin store sympati for landbruget.

Disse overtrædelser havde den danske stat erkendt, men insisterede på at forhandle om bødens størrelse. Til trods for sagens åbenbare svagheder blev EU-kommissionens forligstilbud afvist af daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) i 2009. Kjer Hansen overtalte den daværende regering til at anlægge sag mod kommissionen ved EU-domstolen. Danmark tabte, men først i 2012 hvor det blev den socialdemokratiske fødevareminister Mette Gjerskov, der måtte tage mod øretæverne. EU-dommen kom til at koste de danske skatteydere en bøde på 750 mio. kr.

Hvad siger EU-retten?

Når regeringen i 2019 afviser et generelt sprøjteforbud i BNBO-områderne, fordi den ikke kan udløse en lovlig økonomisk kompensation, men i stedet pålægger kommunerne af gennemføre 5500 forhandlingssager for at opnå det samme som ved et generelt forbud – men med udbetaling af millioner af kroner i kompensation – ligner det til forveksling ”præmiejagt”.

NOTAT

Fakta: Initiativer til at beskytte drikkevandet mod pesticider

1. Sprøjteforbud i boringsnære beskyttelsesområder

  • • Der skal ikke længere sprøjtes i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Det er områder omkring drikkevandsvandboringer, der er kendetegnet ved, at der er kort afstand til boringen, og der kan være øget risiko for forurening med pesticider.
  • • BNBO er opgjort omkring 5.500 boringer til almene vandforsyninger. Det samlede BNBO-areal er knap 22.000 hektar, hvilket svarer til 219 km2 eller ca. to gange størrelsen af Samsø. Marker udgør cirka 9.500 hektar eller 43 procent af det samlede BNBO-areal.
  • • Med aftalen pålægges kommunerne over de næste tre år at gennemgå BNBO for at sikre drikkevandet ved opkøb af jord eller brug af lokale sprøjteforbud.
  • • Lodsejerne kompenseres for tabt indtægt, og udgifterne betales af vandforbrugerne. Det vil føre til en lidt højere vandregning – ca. 8-12 kr. om året for en gennemsnitlig husstand.
  • • Har kommunerne ikke sikret BNBO tilstrækkeligt inden for tre år, indføres et generelt sprøjteforbud.

Læs hele aftalen.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.