42 fynske fuglefolk tæller ynglefuglene på 105 fynske øer og 23 kystlokaliteter
I 2021 og 2022 rykker 42 fynske fuglefolk i felten på en lidt usædvanlig opgave, nemlig gennem to besøg hvert af de to år at få sat tal på de ynglende kystfugle på alle de fynske småøer og 23 udvalgte kystlokaliteter.
Det skriver Niels Andersen, Svendborg. For gylle.dk.
Det er en stor opgave, men så meget desto mere spændende er resultatet, da en tilsvarende undersøgelse sidst fandt sted i midten af 1970’erne, altså for næsten 50 år siden. Det vil altså være muligt med en 1:1 sammenligning af ynglefuglenes reaktion på de foranderlige forhold, som et halvt århundrede har medført. Og faktisk er en håndfuld af feltfolket gengangere fra dengang. Faldt man i gryden som ung, så er man solgt for resten af livet…
Normalt reagerer fugle prompte, hvis forholdene på deres ynglesteder forringes eller forbedres, og derfor er de meget velegnede som indikatorer på forandringer i naturen. Det har vi set i punkttællingsprogrammet, der er lige så gammelt, og som foregår over hele Europa. Her afsløres de årlige forskydninger blandt de mere almindelige fugle i agerlandet og skove. Optællinger af kystfuglene derimod, har mere haft en tilfældig og ufuldstændig karakter. Nu bliver der rådet bod på dette forhold på øerne omkring Fyn. Og dem er der mere end 100 af, så alene at få dækket så stort et antal øer og holme er lidt af en bedrift, dertil kommer, at man altså ikke ligetil kommer derud. Der skal skaffes ofte besværlig transport.
Som nævnt er der to årlige optællinger, de er lagt i perioden fra 25. april til 15. juni for at fange hele ynglefuglesæsonen op, så både de tidlige og de sene ynglefugle kan blive registreret. For at gøre indsatsen så ensartet som muligt, er der udarbejdet en vejledning til optælling af de forskellige ynglefugle, hvor fokus nok er på kystfuglene, men hvor alle arter registreres med tal.
Baggrunden er den sørgelige, at man har set mange af kystfuglene gå tilbage i antal, det gælder for en række kolonirugende måger og terner, men også for mange vadefugle. Tilstedeværelsen af netop disse fugle er højt prioriteret i Natura 2000-områderne som udpegningsarter, og vi har derfor et nationalt ansvar for at bestandene trives. Staten overvåger ganske vist tilstanden gennem NOVANA-programmet, men i en turnus, hvor kun enkeltarter undersøges og talfastsættes, så her er ikke svaret. Derfor er de fynske ornitologers initiativ med at få alle arterne skrevet i mandtal på en gang så prisværdig, da netop flere af de kolonirugende fugle ofte flytter, hvis forholdene et år ændres i ugunstig retning.
Allerede efter første år, er der håndgribelige resultater. Og som springer i øjnene, når man har den tilsvarende undersøgelse at holde resultaterne op imod. Helt generelt vinder de store måger frem. Sølvmågen gået frem og er nu den almindeligste ø-fugl med næsten 10.000 par, også de to andre store måger, Sildemåge og Svartbag, nyder fremgang, sidstnævntes ynglebestand er 8-doblet i perioden. Til gengæld er det gået meget hårdt ud over de mindre måger. Hættemågen er i antal reduceret til blot 1,1 % i forhold til ø-undersøgelsen i midten af halvfjerdserne! Da Hættemågen er en nøgleart, som i deres koloniområde tiltrækker og beskytter en række andre arter, er den registrerede nedgang nærmest katastrofal. Resultaterne fra de optalte kystlokaliteter viser samtidig, at Hættemågen ikke blot er gået i land.
Lidt bedre er det gået for Stormmågen, men kun 16 % af ynglefuglebestanden er tilbage.
Det ser også skidt ud for terner og vadefugle. Her er tale om massiv nedgang for Splitterne og Havterne. Faktisk blev der i 2021 kun registreret et enkelt par ynglende Splitterne. Katastrofalt, da arten er med på udpegningsgrundlaget for flere vigtige fuglebeskyttelsesområder. I 1970’erne var der trods alt over 200, og i den mellemliggende periode har der været mere end 1000 par i flere tætte kolonier. Bestanden af Havterner er reduceret med 75 %! Også for vadefuglenes vedkommende ser det sort ud med store bestandsreduktioner for næsten alle arter, nogle er endda helt forsvundet (Stenvender, Brushane og Engryle).
Den helt store og positive overraskelse er Ederfuglen, som faktisk har vist sig at være den næsthyppigste art overhovedet. Det er overraskende af flere årsager, dels er den trængt med tilbagegang overalt i sit udbredelsesområde og på både Danmarks, såvel som Europas Rødliste, dels var den langt mindre almindelig og under indvandring i den første ø-undersøgelse for næsten 50 år siden. Tallene taler deres tydelige sprog: Nu 3518 par og 190 par i 70’erne. Og det kan konstateres, at Det Sydfynske Øhav sammen med Odense Fjord er blevet et knudepunkt for Ederfuglens danske udbredelse med 2300 par, set i forhold til blot 6 par dengang i de to ø-rige områder.
Der bliver holdt godt øje med netop Ederfuglen, for mange steder ser det ud til, at den er gal med ynglesuccesen, altså at mange af de rugende fugle ikke har held med at ruge ællinger ud og opfostre dem. Der er under de sene besøg konstateret store flokke af hunner, men ganske få ællinger er set. Det omvendte skulle nemlig helst være tilfældet, da Ederfuglene er kendt for at etablere en slags børnehave, hvor ællingerne fra flere kuld flokkes omkring nogle få hunner i en slags pasningsordning.
I det næsten halve århundrede siden kystfuglene rundt om Fyn sidst blev skrevet i mandtal, ændrer tingene sig selvfølgelig, og ikke alt er kun til det værre. Nye arter er kommet til og kan hver især fortælle en succeshistorie, fx Skarv, Bramgås, Skestork, Sorthovedet Måge, Rovterne og Havørn. Sidstnævnte er fundet ynglende på 4 skovøer omkring Fyn.
I alt er der efter første år i felten konstateret 120 forskellige ynglefuglearter.
Det fynske ø- og kystoptællingsprojekt forventes afsluttet med ynglesæsonen i 2022, og derefter vil tallene blive endeligt bearbejdet -og nøje analyseret. De mange konklusioner vil derefter munde ud i en ny stor bog til sammenligning med oplysningerne i den gamle Øerne omkring Fyn fra 1977. Der er allerede vist stor interesse for vores projekt med fondsstøtte til arbejdet med realisering og publikation fra ”16. juni Fonden” og DOF’s Videnskabelige Udvalg, ligesom der er stor opbakning fra DOF’s lokalafdeling for Fyn. Hvis man løbende vil følge med, kan man gå ind på DOF-Fyns hjemmeside og se mere.
